Årsmøde 2025. Kom og vær med

Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati inviterer lokalrådene i Vejle Kommune til årsmøde


Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati inviterer lokalrådene i Vejle Kommune til årsmøde på Vingsted konferencecenter Tirsdag den 16. september kl. 18.00 – 21.30

Tilmeld dig her senest den 9. september 2025

  • For lokalråd og aktive borgere
  • Aftenmadsbuffet, kaffe og kage

Indhold

  • Ny viden - internationale borgere som ressourcer
  • Grøn Trepart - hvad betyder det for dit lokalsamfund?
  • Samtaler og dialog mellem lokalrådene og mellem lokalrådene og politikere
  • Læring. Vi vil gerne have et godt råd fra dig

 

Program

17.30 – 18.00 Ankomst og aftensmadbuffet

18.00 Velkommen 

18.10 Paneldebat om lokalsamfund i by og land

Oplæg fra panelet

  • Hvad mener du bør optage lokalråd og politikere lige nu?
  • Hvad kan vi gøre for at skabe gode forandringer?

Stil spørgsmål til panelet med afsæt i lokalsamfundet

Panelet består af Thyge Havgaard  Bjerring, fmd. ULN, Anne Sofie Stjernholm, næstfmd. ULN, Ole Lange (fmd. lokalråd Gadbjerg) og Inger Pabst (fmd. udviklingsråd Egtved).

Vært: Louise Nielsen, bosætningsguide Vejle Kommune

19.15 Grøn Trepart – og lokalsamfundet

Grøn trepart skal understøtte, at der skabes grundlag for en samlet løsning for fremtidens landbrug i Danmark – også kaldet Danmarks største samarbejdsøvelse. Landbruget og landsbyen har altid været tæt forbundet i Danmark, og nogle lokalsamfund vil blive mere berørt af Grøn trepart end andre.

Oplæg om Grøn Trepart i Vejle Kommune. Hvad betyder det for lokalsamfundene?

Oplægsholder: Rane Baadsgaard, projektudvikler, Teknik & Miljø

 

19.30 Summemøde


20.00 Din nye nabo. Oplæg om at flytte til Danmark som international borger

Hvert år flytter mange mennesker fra udlandet til et lokalsamfund i Vejle. Hvem er de? Hvordan tager vi imod dem, hvis de kommer med en anden baggrund end den du kender?

Du får et perspektiv udefra på: Hvad er en dansk forening? Hvordan er man en god nabo? Er det attraktivt for en internationale borger at være med i idrætsforeningen. Fredagsklubben. Nabofællesskabet?

Dialog og videndeling med afsæt i oplægget

Vi opfordrer alle lokalråd til at forberede sig ved at mødes med to nye internationale naboer og høre, hvordan de oplever det lokalsamfund de er landet i.

21.00 Husk. Hyld. Drøm.

ULN runder årsmødet af med at hylde de store initiativer fra de sidste fire år. Huske øjeblikke og mennesker som gjorde indtryk og drømme om, hvordan fremtiden bliver. På kanten til en ny valgperiode for byrådet og ny sammensætning af byrådet ser vi tilbage, og fremad.

Dit bedste råd 

Hvad er det bedste råd du i dag vil give til din efterfølger? Med dine erfaringer som medlem af lokalrådet eller byrådet eller fra noget helt tredje.

 21.30 Farvel og tak for i aften