Plejeboligstrategi - 2016-2028

I Seniorudvalget har vi længe arbejdet med kommunens plejeboliger, og hvordan fremtidens støtte på seniorområdet skal være i Vejle Kommune. Vi er nu klar med en plejeboligstrategi.

Det har været vigtigt for os, at strategien tager afsæt i borgernes behov, og at den lægger en tydelig retning ind i fremtiden.

Fremtidens ældre vil have andre løsninger end i dag. En tendens, vi allerede kan se i Vejle. Tydeligst er, at ældre gerne vil blive i eget hjem så længe som muligt.

Vi er derfor glade for at præsentere en plejeboligstrategi, som er med til at understøtte borgernes muligheder for dette.

Vi har truffet svære valg undervejs. Vi udfaser to plejecentre og opfører et nyt moderne byggeri i stedet for. Der er tale om nødvendige beslutninger, så vi kan sikre, at vi også i fremtiden har tilbud, der svarer til de behov, som vores ældre borgere har.

Strategien skal danne rammen for arbejdet med Vejle Kommunes plejeboliger i de næste mange år. Vi tror på, at vi med denne strategi har skabt en langtidsholdbar retning for, hvordan arbejdet skal tilrettelægges. Men vi er i udvalget også opmærksomme på, at der er tale om et langt tidsperspektiv, og at behovene kan ændre sig i årenes løb. Derfor har vi besluttet, at vi vil følge strategien tæt og hvert år vurdere, om den giver tilfredsstillende svar på de helt aktuelle behov.

Plejeboligstrategien skal nu udfyldes med det indhold, der skabes ude på plejecentrene og hos borgerne hver eneste dag.

Vi vil gerne invitere relevante samarbejdspartnere - borgere, medarbejdere og specialister - til at indgå i en dialog om, hvordan rammen fyldes bedst ud til glæde for Vejles ældre borgere.

På Seniorudvalgets vegne
Holger Gorm Petersen
Formand

Del 1  

Baggrund og formål

Plejeboligstrategiens første del vedrører Seniorudvalgets baggrund for at udarbejde strategien. Her fremgår, hvordan udvalget har arbejdet med strategien, og hvilke ambitioner udvalget har på plejeboligområdet.

Hovedformålet for udvalget er, at strategien skal bidrage til at skabe rammerne for holdbare løsninger, der matcher borgernes behov.

Del 2 

Fakta og analyse

Plejeboligstrategiens anden del indeholder en opsummering af det datamateriale, som udvalget har lagt til grund for arbejdet:

•  En rapport udarbejdet af Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) om plejeboligkapaciteten i kommunen og den demografiske udvikling
•  En gennemgang af den eksisterende plejeboligmasse
•  En ældreundersøgelse om borgernes ønske om boligformer
•  Økonomi
•  Jura
•  Målgrupper blandt den ældre befolkning

Udover opsamlingen i denne strategi findes alle undersøgelserne i mere fyldige bilag.

Del 3 

Løsninger

I strategiens sidste del ses, hvilke løsningsforslag Seniorudvalget fremsætter som svar på fremtidens udfordringer.

Løsningerne præsenteres i to dele:

1. Målrettet støtte. Her foreslår udvalget, at der udvikles målrettede løsninger, der muliggør, at borgerne bliver længst muligt i eget hjem, og at tilbuddene bliver mere målgruppespecifikke end i dag.
2. Kapacitet. Her foreslår udvalget, at kapaciteten reduceres i et mellemlangt perspektiv for igen at komme op på nuværende niveau i strategiens slutfase. Konkret foreslår udvalget, at plejecentrene Smidstrupparken og Atriumhaven udfases som plejecentre på Seniorområdet, og at der opføres et tilsvarende antal nye plejeboliger i Børkop-området.

Vejle Kommune vil fremtidssikre boligerne til ældre borgere med behov for støtte. Det skal sikres, at den støtte, der tilbydes borgerne, svarer til de behov, som målgruppen har.

Seniorudvalget har derfor udarbejdet en plejeboligstrategi, der kommer med bud på, hvordan Vejle Kommune fremadrettet skal tilrettelægge indsatsen til borgere med behov for døgnstøtte.

Arbejdet med udarbejdelsen af plejeboligstrategien har afdækket, at der i de kommende år er behov for at tilpasse indsatserne. Det skyldes dels ændringer i borgernes behov for målrettede tilbud og dels ændringer i antallet af ældre borgere og desuden ændringer i borgernes sundhedstilstand.

Strategien hviler på et solidt grundlag, hvor både borgere, politikere og eksperter har bidraget til at beskrive, hvad fremtidens tilbud kan indeholde. Der har været sat en række initiativer i gang for at komme omkring problemstillingen, eksempelvis:

• Spørgeskemaundersøgelse om borgernes ønsker til bolig, når de ikke længere kan klare sig selv 
• Analyse om det fremtidige plejeboligbehov – udarbejdet af Kommunernes Landsforenings Konsulentvirksomhed (KLK) 
• Interview med en række videnspersoner både nationalt og lokalt 
• Tilgængeligt datamateriale i forvaltningen 

Ældrerådet har bidraget med sparring undervejs – særligt i forbindelse med udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsen om borgernes ønsker og behov.

Målrettet støtte, der matcher borgerens behov

Seniorudvalget ønsker, at denne plejeboligstrategi skal bidrage til at tilpasse tilbuddene på seniorområdet, så vi i årene, der kommer, kan understøtte borgerne i at bo på den måde, som de gerne vil. Det gælder både plejeboligtilbuddene og tilbuddene i eget hjem. Plejeboligstrategien skal desuden være med til at sikre, at vi har den rette kapacitet på plejeboligområdet.

Der bliver flere ældre, som lever længere og samtidig har flere raske leveår. Mange vil i højere grad end i dag være selvhjulpne, men der vil også være grupper af ældre, som har brug for omfattende støtte. Desuden bliver kravene til kommunens støtte anderledes i de kommende år på grund af intentionerne i ”Det nære sundhedsvæsen” - også det skal plejeboligstrategien tage højde for.

Plejeboligstrategien skal medvirke til, at borgerne kan tilbydes den nødvendige mængde og type af støtte til rette tid. Det kræver målrettede tilbud, hvor der kan skrues op og ned for mængden og typen af støtte alt efter borgerens behov.

Udvalgets ambition er, at borgerens ønske om at bo i eget hjem kan understøttes med den nødvendige støtte – hvad enten det drejer sig om personlig hjælp eller velfærdsteknologiske hjælpemidler. Ambitionen er også, at der står et højt kvalificeret tilbud klar, når borgeren ikke længere kan være i eget hjem. Dette gælder både indretning, faciliteter, teknologi og hjælpemidler, metoder og personalekompetencer.

Udvalget ønsker også, at man i fremtiden i højere grad kan tilgodese forskellige målgruppers specifikke behov, så tilbuddene er specialiseret til at rumme og servicere bestemte målgrupper – særligt med fokus på demente borgere

Den eksisterende plejeboligmasse Vejle Kommune har 878 plejeboligpladser, når friplejehjemmene ikke er medregnet. Af disse er 71 midlertidige pladser og 95 er demensboliger. Herudover er der 68 pladser på kommunens friplejehjem, hvoraf 48 bebos af borgere fra Vejle Kommune. 67 af Vejle Kommunes plejeboliger bebos af borgere fra andre kommuner, mens 56 Vejle-borgere bor i plejebolig i andre kommuner.

Vejles 878 pladser er placeret på disse 19 plejecentre:

Geografisk fordeler pladserne sig med 114 pladser i Egtved by og opland, 117 pladser i Give by og opland, 48 pladser i Jelling, 79 pladser i Børkop området og 520 pladser i Vejle.

Alle plejeboliger i Vejle Kommune er opført eller renoveret efter Almenboligloven og er dermed underlagt de betingelser, som det medfører. Alle boligerne er som minimum et-rums boliger med eget toilet og adgang til fællesarealer. Boligerne er generelt i en god vedligeholdelsesstand, som loven kræver. Lejlighederne bliver løbende renoveret, og det samme gælder fælles- og servicearealer og bygningerne. Det ældste plejecenter er Smidstrupparken, som blev opført i 1991/1995, og som er renoveret i 2003/2004.

Dækningsgrad

Dækningsgraden er udtryk for forholdet mellem antallet af plejeboliger og borgere over 80 år. I Vejle er dækningsgraden 20,7%. Til sammenligning er dækningsgraden i Region Syddanmark 18,6% og i hele landet 19,1 %. Hvis Vejle Kommune skulle have en dækningsgrad svarende til regionens, ville det betyde, at der skulle være 89 færre plejeboliger i kommunen. Hvis den skulle svare til dækningsgraden i hele landet, skulle der være 68 færre boliger.

I KLK-rapporten konkluderes, at Vejle Kommune har et relativt højt antal plejeboliger pr. +80-årig borger, og at kommunen bør være overordentlig forsigtig med at udbygge kapaciteten på plejeboligområdet.

Plejeboliggaranti

En borger skal tilbydes en plejebolig senest to måneder efter, behovet er konstateret ifølge plejeboliggarantien. Vejle Kommune opfylder denne garanti – alle berettigede borgere får tilbudt en plejebolig inden for tidsfristen.

Hvis borgeren ønsker at bo på et bestemt plejecenter, er det er dog ikke altid muligt at imødekomme ønsket inden for to måneder.

Befolkningsudvikling

I løbet af de kommende 15 år stiger antallet af ældre i et omfang, som ikke er set tidligere. Både den demografiske udvikling og udviklingen i den generelle sundhedstilstand i befolkningen har betydning for hvilke boformer der efterspørges.

Med udgangspunkt i rapporten fra KLK har Seniorudvalget besluttet at anvende en fremskrivningsmodel, der forudser, at borgerne får flere raske leveår – og dermed ikke en blot en direkte demografisk fremskrivning. Dette er begrundet i en forventning om, at vi vil se en forbedret sundhedstilstand blandt de ældre, og at behovet for støtte dermed udskydes.

Udover valg af fremskrivningsmodel har Seniorudvalget truffet et konkret valg om den fremtidige plejeboligkapacitet. Dette valg er truffet med afsæt i en undersøgelse af ønsker til fremtidens boliger blandt Vejles borgere over 65 år. Den peger entydigt på, at de ældre ønsker at blive i egen bolig. Undersøgelsen understøttes af nationale tendenser. Da Vejle Kommune har en høj dækningsgrad sammenlignet med andre kommuner, har udvalget valgt at reducere antallet af boliger i perioden op til 2028 (svarende til den nederste, lilla kurve i grafen nedenunder: Raske leveår reduceret). Fra 2028 øges kapaciteten til det samme antal boliger som i dag. En nedgang i antal boliger ses dermed som en tilpasning til behovet i den angivne periode.

Borgernes ønsker til fremtidens boliger

I 2013 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende fokusgruppeinterview blandt Vejles borgere over 65 år med henblik på at afdække deres ønsker til fremtidens boliger. Ældrerådet bidrog aktivt både i forhold til udvælgelsen af spørgsmålene samt deltagelse i indsamling af spørgeskemaer fra borgerne.

Undersøgelsen bygger på 1.354 besvarelser fra borgere over 65 år bosiddende i Vejle Kommune. I både spørgeskemaet og det efterfølgende fokusgruppeinterview fremgår det tydeligt, at borgernes behov og ønsker er meget forskellige.

Dog er der en signifikant overvægt af borgere, som ønsker at blive i deres nuværende bolig. Dette stemmer overens med nationale undersøgelser. Undersøgelser udarbejdet af Ældresagen

Spørgsmål: Hvordan drømmer du om at bo, hvis du ikke længere kan klare dig selv og får behov for hjælp/støtte?

I spørgsmålet om, hvad borgerne vægter højest i valget af bolig, er det igen kendetegnende, at borgernes prioriteringer er forskellige. Nedenstående skema viser fordelingen. Hver borger har angivet de tre vigtigste forhold. Derfor summes den samlede besvarelse op til mere end 100%.

Statistiske analyser af undersøgelsen viser, at ønsket om at bo tæt på henholdsvis byliv, kultur, offentlig transport mm. og ønsket om at bo sammen med sin ægtefælle eller samlever falder med alderen, mens ønsket om henholdsvis at bo tæt på familie og venner og om at bo længst muligt i eget hjem stiger med alderen. Undersøgelsen efterlader ikke en entydig tendens, men afspejler mangfoldigheden blandt borgerne, og at de ældre har mange og forskelligartede ønsker til, hvor og hvordan de ønsker at bo.

Jura

Ændringer i kapaciteten af boliger vil blive tilpasset til den enhver tid gældende lovgivning på området. Nedenfor ses en kort beskrivelse af en række lovgivningsmæssige opmærksomhedspunkter i forbindelse med udmøntningen af plejeboligstrategien – opmærksomhedspunkterne vedrører primært Almenboligloven.

Økonomi

Beregninger bygger på antagelser

En række forudsætninger er medtaget i beregningerne i forbindelse med plejeboligstrategien. Disse forudsætninger udgøres af den bedst tilgængelige viden om holdbare beregningsmodeller. Det betyder dog, at beregningerne er behæftet med den usikkerhed, som et skøn altid indebærer. Forudsætningerne kan ses i bilaget vedr. økonomi.

De konkrete økonomiske beregninger, der vedrører de enkelte løsningsforslag, præsenteres i afsnittet Løsninger på side 16-20.

Omlægning af økonomi mellem plejecenter og hjemmepleje

Nedlæggelse af plejeboliger betyder ikke et fald i antallet af ældre, der har brug for praktisk og personlig hjælp, men hjælpen kommer i højere grad til at ske via pleje i eget hjem. Derfor vil en nedlæggelse af plejeboliger alt andet lige medføre øgede udgifter i hjemmeplejen. I de foreløbige økonomiske beregninger er dette indregnet.

Tidshorisont – fra beslutning til lukning af plejecenter

Alle nuværende beboere på de berørte plejecentre vil bevare deres ret til plejebolig. Reduktionen i antal plejeboliger sker i takt med, at boligerne bliver ledige, hvor der ikke vil ske nyvisitering af borgere på det center, som er under udfasning.

Det betyder, at udfasning af et plejecenter vil ske over en vis tidshorisont. Ingen kan tvinges til at flytte, men al erfaring viser, at mange beboere på centre, der er under nedlukning, selv aktivt søger flytning til andre plejeboliger.

Indfrielse af restgæld - ved anvendelse af bygningerne til andre formål

Der er behov for at indfri restgælden, hvis bygningerne sælges eller anvendes til andre formål, der ligger udenfor Almenboliglovens bestemmelser.

Målgrupper

Der kan identificeres flere målgrupper inden for den ældre del af befolkningen, der har brug for døgnstøtte. De er tale om målgrupper, som har særlige behov, og hvor man med fordel kan etablere specialiserede tilbud, der tilgodeser borgerne bedst muligt, og hvor både medbeboere, indretning og personale skal afspejle og stimulere deres fysiske og kognitive funktionsniveau. Langt den største gruppe er borgere med demens, herudover kommer et antal mindre målgrupper.

Borgere med demens

Andelen af borgere med demens forventes at være uændret i fremtiden, men i takt med at antallet af ældre i Vejle Kommune stiger, stiger antallet af borgere med demens ligeledes.

Forventningen er, at 80-90 % af Vejle Kommunes plejeboligkrævende borgere vil have demens i forskellig grad. Derfor skal en tilsvarende andel af kommunens plejeboligpladser være egnet til at rumme denne målgruppe. I forhold til tilbuddenes indhold er vurderingen, at mere målrettede plejeboligtilbud i forhold til borgernes behov vil være gavnligt for at kunne levere en fagligt bedre service. Det betyder blandt andet, at der er behov for tilbud, hvor der primært bor borgere med demens, så kompetencerne og servicen kan specialiseres. I forhold til demente i eget hjem er vurderingen, at flere fleksible tilbud i form af natophold, mere aflastning i hjemmet eller aflastnings- og vurderingsophold med træningsmuligheder vil betyde, at flere vil opleve øget livskvalitet. I et vist omfang kan det også udskyde behovet for en plejebolig. Det samme gælder øget brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler som f.eks. GPS, tryghedsalarmer og lignende.

Kognitivt velfungerende borgere med stort plejebehov

Der er en mindre gruppe borgere, hvis plejebehov udelukkende er fysisk betinget. Disse borgere vil typisk kunne fungere længe i eget hjem, men nogle vil på et tidspunkt få behov for en plejebolig. Som for de øvrige målgrupper er trivslen og udviklingen for denne gruppe af borgere betinget af, at der er tale om et tilbud og medbeboere, som afspejler deres funktionsniveau.

Borgere med behov for en midlertidig plads

Der bliver flere borgere, som er for syge til at være i eget hjem, men som ikke er indlagt på sygehus. I forbindelse med ”Det nære sundhedsvæsen”3 er det aftalt, at kommunerne skal stille midlertidige pladser til rådighed til denne målgruppe. De midlertidige pladser skal have det nødvendige sygeplejefaglige og terapeutiske indhold, så borgerne kan få den nødvendige støtte, indtil deres helbred tillader, at de flytter hjem.

Borgere med senhjerneskade

Der er tale om en mindre gruppe borgere, som har behov for et stærkt specialiseret tilbud, som indeholder længerevarende rehabilitering i forlængelse af afsluttet regionalt rehabiliteringsforløb.

Ældre borgere med udviklingshæmning

Borgere med udviklingshæmning lever i dag længere end tidligere, og som resten af befolkningen får nogle et behov for plejebolig. Ikke som følge af deres primære handicap, men som følge af andre sygdomsbetingede funktionsnedsættelser. Nogle når et punkt, hvor deres plejebehov fylder mere end behovet for støtte til deres handicap, og i disse situationer vil de profitere mere af et plejeboligtilbud end af et pædagogisk døgntilbud eller støtte-/kontakt i hjemmet.

Borgere hvis livsstil og adfærd kan være en udfordring for omgivelserne

I denne målgruppe kan der være tale om borgere med misbrugsproblemer, ældre borgere med psykiske lidelser eller andet. Disse borgere har behov for tilbud og rammer, som kan rumme deres særlige adfærd og livsstil. Dette gælder både i forhold til permanente plejeboliger, men også i forhold til længerevarende midlertidige ophold, hvor de kan blive stabiliseret, f.eks. i forlængelse af en indlæggelse. Behovet for denne målgruppe vurderes derfor at være et andet end en traditionel plejebolig.

3 Sundhedsaftalen 2015-2018 

4 KKR Syddanmarks udviklingsstrategi 2015 indeholder samme fokus vedr. Det gode ældreliv for borgere med handicap og med sindslidelse.

Løsninger – målrettet støtte

I undersøgelsen ”Fremtidens boliger til ældre” tilkendegiver Vejles borgere, at de ønsker at bo så længe som muligt i eget hjem med den rette støtte, og at de ønsker at bo tæt på familie og venner. Desuden peger KLK-rapporten og Vejle Kommunes demensprofil på, at fremtidens ældre har differentierede behov, der kræver særlige tilbud.

Målrettede behovsbestemte løsninger

Seniorudvalget er optaget af, at der løbende arbejdes med at tilpasse rammerne og tilbuddene, så at borgernes behov kan opfyldes bedst muligt. Undersøgelsen af borgernes boligønsker viser tydeligt, at mange gerne vil blive længst muligt i eget hjem. Derfor skal der være et strategisk fokus på at etablere målrettede løsninger for at dette kan ske. F.eks. velfærdsteknologiske løsninger, der kan støtte borgeren i at blive boende hjemme, ligesom der skal være fokus på at bevilge den nødvendige personlige hjælp.

Kapacitetstilpasningen på plejeboligområdet giver mulighed for omprioritering af midler i en periode, således at der kan arbejdes med det strategiske fokus.

Midlertidige pladser

Kravet til kommunens tilbud på plejeboligområdet påvirkes af intentionerne i ”Det nære sundhedsvæsen” – en del af Sundhedsaftalerne mellem Region Syddanmark og regionens kommuner. Et øget antal patienter, der udskrives fra sygehusene, får behov for en midlertidig kommunal plads, indtil de er raske nok til at komme hjem. Seniorudvalget vil fastholde det nuværende antal midlertidige pladser på 71, og vil derudover omprioritere midler på i alt 5,1 mio kr., så indholdet i pladserne kan kvalificeres. Omprioriteringen betyder, at 44 af de midlertidige pladser fremadrettet indeholder sygeplejefaglige og terapeutiske kompetencer mod kun 7 i dag.

Proces om indholdet i tilbuddene

I forlængelse af strategiens politiske vedtagelse igangsætter Seniorudvalget en inddragende proces, der skal kvalificere indholdsdelen på kommunens plejeboligtilbud. Dette skal – sammen med viden og erfaringer fra nationale undersøgelser og forsøg med boformer – danne grundlaget for, hvordan plejeboligtilbuddene på Seniorområdet fremadrettet bliver skruet sammen. Dialogparter i den inddragende proces bliver interessenter på områderne, konsulenter med viden og erfaring, borgere, medarbejdere m.v. Processen starter i 2016.

I første omgang lægger Seniorudvalget sig fast på, at fremtidens tilbud skal være målgruppeorienterede, så den kompetence, der findes i tilbuddet, er målrettet den enkelte borgers specifikke behov.

Løsninger – kapacitet

Seniorudvalget har besluttet, at den nuværende plejeboligkapacitet skal fastholdes i et længerevarende perspektiv frem mod 2028, men at kapaciteten skal være lavere i et mellemlangt perspektiv, hvor behovet er vigende jf. KLK-rapporten. Det betyder, at antallet af plejeboliger reduceres med 79 pladser i de første faser af strategiens dækningsperiode, og at 79 nye pladser bliver etableret i den mellemste fase.

Seniorudvalget har besluttet, at de borgere fra Børkop-området, som bliver visiteret til plejebolig et andet sted i perioden uden visitationsmulighed i Børkop-området, det vil sige fra 2022, får fortrinsret til at flytte ind i det nye plejecenter, når det står klar. Udvalget har endvidere besluttet, at der skal indledes en dialog med det lokale frivillige netværk i Smidstrup for at fastholde og udvikle det frivillige engagement i området.

Seniorudvalget har også besluttet at anvende et fremskrivningsgrundlag for plejebehovet, der er baseret på, at befolkningen lever længere og samtidig har flere raske leveår og et sigte om at reducere dækningsgraden ud fra tendensen i borgernes efterspørgsel.

Seniorudvalget og Voksenudvalget har besluttet, at det er hensigtsmæssigt at se på tværs af plejeboligerne på handicapområdet og seniorområdet for at sikre en optimal udnyttelse af de eksisterende plejeboliger.

*Fast budget dækker eksempelvis forbrugsafgifter på fællesarealer, inventar og indvendig vedligeholdelse.

**Udgifterne til hjemmepleje er fastsat ud fra, hvad udgiften til hjemmepleje var til de 5 dyreste borgere ud af de seneste 10 visitationer til plejebolig, inden de blev visiteret til en plejeboligplads.

Der er i dag en restgæld i Smidstrupparken på knap 12 mio. kr. Hvis gælden indfries, vil der ikke være udgifter til husleje (tomgangsleje). I dette tilfælde vil besparelsen være knap 4 mio. kr./år.

Der er ikke sket en vurdering af, hvad et eventuelt salg kan medføre af indtægter.

Note: En trinvis indfasning af målgruppen på voksenområdet vil reducere udgifterne til tomgangsleje i udfasningsperioden.

Det vurderes, at det er muligt at lukke centret ned over en 4-årig periode (2022- 2026), men det kan afvige. Idet det foreslås at lade Atriumhaven overgå til handicapområdet, er det muligt at fastholde bygningerne til anvendelse indenfor Almenboliglovens anvendelse, og derfor er det ikke nødvendigt at indfri restgælden.

Note: Såfremt de 10 resterende pladser sælges til andre kommuner, vil der være en yderligere indtægt svarende til forskellen mellem KKR taksten og Kostpristaksten

Der forudses anlægsinvesteringer til at indrette boligerne til en anden målgruppe. Disse er ikke medtaget i ovenstående beregninger.

Grafisk illustration af kapacitetstilpasning og -flytning: