Risikostyringsplan for oversvømmelse

Klima, natur, miljøFysisk planlægningPlan

Risikoområde Vejle - Anden planperiode - Oversvømmelsesdirektivet

Sammenfatning Risikostyringsplan 2021-2027

Vejle midtby ligger smukt imellem Vejle Fjord og Vejle Ådal. De naturlige værdier giver både udfordringer og muligheder. Vandet er en stor kvalitet, når vi kan bruge vandet i byen til at skabe liv, og vandet er en udfordring, når vi ikke kan styre det fuldt ud.

Vandet omgiver nemlig Vejle midtby fra stort set alle sider. Vi har vand i fjorden, et grundvandsspejl, der ligger højt, vand fra vandløb og åer og øgede mængder af regn, der strømmer ned ad Vejles stejle bakker og giver udfordringer i midtbyen.

Vejle er et af de 14 områder i Danmark, som Kystdirektoratet har udpeget som risikoområde for oversvømmelser. Derfor skal vi udarbejde en risikostyringsplan.

Formålet med en risikostyringsplan er at skabe et samlet overblik over de udfordringer, vi har, samt pege på forslag til, hvordan vi sikrer byen mod oversvømmelser i fremtiden.

Alle klimamodeller tyder på, at vi i fremtiden globalt får vejrforhold, der bliver mere ekstreme end det, vi kender i dag. Det gælder også i Vejle. Det bliver varmere, vi får mere regn og flere skybrud, og vandstanden i Vejle Fjord vil stige. Risikoen for stormflod bliver også øget.

Det vil kræve store investeringer fra mange forskellige parter at beskytte byen helt, og det vil også tage lang tid. Men heldigvis er vi allerede godt i gang.

Vejle er en resilient by og har siden 2013 været en del af The Rockefeller Foundations Resilient Cities Network. I 2016 lancerede vi en resiliensstrategi, der handler om, hvordan vi sammen håndterer uforudsete hændelser.

I 2015 vedtog byrådet den første risikostyringsplan og på grundlag af den, har vi iværksat en lang række konkrete initiativer, der allerede har og fortsat vil forbedre beskyttelsen mod oversvømmelser. 

I 2016 åbnede vi blandt andet sluse-pumpebygværket på Omløbsåen i Vejle. Vi har ligeledes på delstrækninger langs Vejle Å etableret og forhøjet brinker og diger. Vi har lavet klimatilpasningsprojekter flere steder i kommunen, og senest har vi vedtaget en stormflodsstrategi.


Herudover har vi opsat mål og tiltag inden for forebyggelse, beskyttelse og beredskab, hvor blandt andet et digitalt varslingssystem Smart Vand og øget borgerinddragelse og –kommunikation indgår.

Vi kan som kommune gøre meget for at beskytte byen, men også borgerne og erhvervslivet må gøre deres for at beskytte deres egne værdier. Det er bl.a. derfor, forståelsen for vand og et effektivt og rettidigt varslingssystem kan være med til at sikre en resilient by.

På de følgende sider finder du en revision af den tidligere risikostyringsplan, som vi i Vejle Byråd har godkendt. Den gælder seks år frem, hvorefter den skal vurderes
igen. I planen fremgår det bl.a. hvilke mål og tiltag, der arbejdes med i perioden 2021-2027.

Vi håber, at planen kan være med til at skabe et godt samarbejde med andre myndigheder, ejere, forsyningsselskaber m.fl . om det kommende arbejde med at sikre vores værdier i Vejle midtby

 

Jens Ejner Christensen

Borgmester

Vores langsigtede indsats om et resilient Vejle vil ikke blot bidrage til at minimere risiko og omkostninger, men også til at skabe en stabilitet, tryghed og et overskud.

- Vejle Resiliensstrategi

Indledning

Vejle Kommune har udarbejdet en risikostyringsplan for oversvømmelser i den del af Vejle by, der er særligt oversvømmelsestruet.

Denne risikostyringsplan er en revision af den tidligere risikostyringsplan, som Vejle Byråd vedtog den 16. september 2015.

Revisionen af risikostyringsplanen for oversvømmelse i Vejle midtby er lavet på baggrund af Kystdirektoratets fare- og risikokortlægning og vejledning. Kystdirektoratet har denne gang lavet en skabelon til opbygning af risikostyringsplanen. Baggrunden for dette er en tilbagemelding fra EU i forbindelse med de første risikostyringsplaner om, at EU ønsker en mere ensartethed af risikostyringsplanerne.

Risikostyringsplanen er derfor opbygget ud fra Kystdirektoratets skabelon. Dette, og at det er en revision af en tidligere risikostyringsplan, bevirker, at risikostyringsplanen bliver meget omfattende. Derfor er risikostyringsplanen suppleret med denne sammenfatning af risikostyringsplanen.

I sammenfatningen fremgår risikostyringsplanens hovedkonklusioner. Sammenfatningen indeholder følgende afsnit:

  • Fra udfordring til mulighed – her beskrives, hvilke udfordringer med vand der er i Vejle midtby, og hvad der er baggrunden.
  • Risikostyringsplaner og risikoområde – Vejle midtby – her beskrives risikoområdet og den lovgivning, der ligger bag.
  • Oversvømmelsesrisiko i Vejle nu og i fremtiden – beskriver resultaterne af Kystdirektoratets fare- og risikokortlægning, herunder hvilke vandstande fremtidens klima kan bringe ved 100 års stormfloder og tilknyttende skader.
  • Status på klimatilpasning af Vejle midtby – beskriver, hvilke tiltag der er sket i perioden 2015-2020 for at reducere risikoen for oversvømmelse i byen.
  • Fremtidige mål og tiltag for reduktion af risikoen for oversvømmelse i Vejle midtby – her fremgår vision og strategi for klimatilpasning, samt hvilke mål og tiltag der planlægges for i perioden 2021-2027.
  • Bilag 1 - her er mål og nærmere tiltag beskrevet

I selve risikostyringsplanen for oversvømmelse i Vejle Midtby findes en uddybende beskrivelse af risikoområdet, og hvilke udfordringer fremtidens klima kan give. Derudover indeholder den analyse og vurdering af Kystdirektoratets opdaterede fare- og risikokort, opfølgning på tidligere mål, og hvilke mål og tiltag der arbejdes med i den kommende planperiode 2021-2027.

Fra udfordring til mulighed

Vand en del af Vejles resiliente DNA

Siden de første bosætninger i Vejle i år 1100 har vandet været kendetegnet for livet i Vejle. Vejle er en by med en tæt forbindelse til vandet – både til fjorden og til de mange vandløb, der løber gennem Vejle by og afvander de højereliggende områder. Vejle er en by, der altid har mærket ændringer af vejr og vind, og hvor vandet har været rammesættende for livet. Navnet Vejle kommer endda af det olddanske ord wathel, som betyder vadested. 

Vejle er i risiko for oversvømmelser forfra, bagfra, fra oven og fra neden. Der er risiko for oversvømmelser fra fjorden, fra de vandløb, der løber igennem Vejle under større regnskyl, og når grundvandsstanden står højt. Desuden er der flere områder i Vejle, hvor terrænet sætter sig, hvilket øger risikoen for oversvømmelser yderligere. 

  • Fjorden
  • Vandløb
  • Nedbør
  • Grundvand

 

Oversvømmelse ved Grejs Å (øverst til venstre), i Vejle Enge (nederst) og i Vesterbrogade i 1941.

Klimaændringer vil i fremtiden resultere i en øget risiko for oversvømmelse i Vejle. Vandstanden i Vejle Fjord vil stige i fremtiden, og der vil forekomme kraftigere stormfloder. Der vil oftere ledes store vandmængder til vandløb. Det vil regne mere og kraftigere. Grundvandsstanden vil stige i Vejle

Historisk kort over Vejle. Manzakort fra 1846.

Vejle er en resilient by, der gør udfordringer til muligheder. Ambitionen er at være en innovativ foregangskommune, der demonstrerer, hvordan små byer kan løse store problemer og vise stor ansvarlighed. Et skridt mod morgendagens resiliente Vejle er tiltag, der reducerer risikoen for oversvømmelser i Vejle og bidrager til et sammenhængende, robust og bæredygtigt liv i Vejle. 

Vejle Kommune har udarbejdet en risikostyringsplan for oversvømmelse for det af Kystdirektoratet udpegede risikoområde i Vejle. Risikostyringsplanen er gældende for perioden 2021-2027. Risikostyringsplanen er en central plan. I planhierakiet er risikostyringsplanen over kommuneplan og lokalplaner. Planen er bindende og skal revideres hvert 6. år.

Risikostyringsplanen er blandt andet baseret på en kortlægning af oversvømmelsesfare og oversvømmelsesrisiko i Risikoområde Vejle ved stormfloder i Vejle Fjord, samt ekstreme vandføringer i Grejs Å, Højen Å og Vejle Å. Disse kortlægninger har Kystdirektoratet udført for alle de udpegede risikoområder i Danmark. Beregningerne fra Kystdirektoratet er på overordnet niveau og afviger fra virkelighedens oplevede risikobillede. Derfor er grundlaget for risikostyringsplanen også oplevede hændelser samt øvrig kortlægning af oversvømmelsesrisiko udført af Vejle Kommune og Vejle Spildevand A/S. 

I risikostyringsplanen beskrives risikoen for oversvømmelser i Vejle nu og i fremtiden. Det fremgår, hvilke tiltag der allerede er gennemført for at klimatilpasse Vejle. Vision, strategier og mål for fremtidens reduktion af oversvømmelsesrisiko i Risikoområde Vejle fremgår ligeledes af risikostyringsplanen. Desuden er beskrevet hvilke tiltag til reduktion af oversvømmelsesrisikoen i Risikoområde Vejle, der planlægges gennemført for perioden 2021-2027.

En risikostyringsplan indeholder en politisk beslutning om accepteret risiko

Kystdirektoratet har gennemført en fareanalyse og en sårbarhedsanalyse, der tilsammen beskriver risikoen for skader ved oversvømmelse.

Kystdirektoratet har gennemført en fareanalyse og en sårbarhedsanalyse, der tilsammen beskriver risikoen for skader ved oversvømmelse i risikoområdet, der ønskes ved planperiodens udløb. 

Fare-og risikokort omhandler elementer som sandsynlighed for ekstremhændelser og oversvømmelse. En sårbarhedsanalyse, risikoaccept og munder ud i en samlet risikostyring.

Risikostyringsplaner og Risikoområde Vejle

EU har besluttet, at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EU Oversvømmelsesdirektiv) trådte i kraft den 26. november 2007 og er implementeret i dansk lovgivning ved lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer1 og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet2.

Oversvømmelsesdirektivet pålægger medlemslandene at vurdere og styre risikoen for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomisk aktivitet. Direktivet forpligter EU’s medlemslande til at udarbejde risikostyringsplaner for oversvømmelser for områder med potentiel væsentlig risiko for oversvømmelse. 

De første risikostyringsplaner skulle udarbejdes inden december 2015 og efterfølgende revurderes og om nødvendigt ajourføres hvert sjette år. Risikoområde Vejle var i blandt de første udpegninger, og risikostyringsplanen skal derfor nu revurderes.

  1. Risikostyringsplan 2015-2021
  2. Risikostyringsplan 2021-2027

Risikoområde Vejle er udpeget på baggrund af risikoen for oversvømmelser fra Vejle Fjord og ved store vandføringer i Grejs Å, Vejle Å og Højen Å. Det udpegede risikoområde fremgår af efterfølgende illustration. 

1) BEK nr. 894 af 21. juni 2016 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

2) BEK nr. 894 af 21. juni 2016 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Viser risikoområder skraveret på et kort
Risikoområder Vejle, Risikostyringsplan 2021-2027

Oversvømmelsesrisiko i Vejle nu og i fremtiden

Nået til side 14 i PDF'en

Områder der gentagende gange er blevet oversvømmet i Vejle. 

Risikoområde Vejle har flere gange været udsat for oversvømmelse historisk set og i nyere tid.

Oversvømmelserer forekommet både under stormfloder, ved store afstrømninger i Grejs Å, Vejle Å og Højen Å samt under større nedbørshændelser.

Vejle Kommune og Vejle Spildevand A/S har i perioden 2015-2020 arbejdet på at øge vidensniveau et omkring kilder til oversvømmelser og risiko for oversvømmelser fra nedbør, vandløb og grundvand samt Vejle Fjord. Dette er blandt andet sket ved at gennemføre beregninger og opbygge hydrauliske modeller, herunder en varslingsmodel.

Kystdirektoratet har kortlagt risikoen for oversvømmelse fra Vejle Fjord samt ved stor vandføring i Grejs Å, Vejle Å og Højen Å. Desuden er risikoen for en
kombineret hændelse, hvor vandstanden er høj i Vejle Fjord samtidig med, at der løber meget vand i Grejs Å, Vejle Å og Højen Å, kortlagt. Kystdirektoratets kortlægninger er på et overordnet niveau. For nærmere beskrivelse af kortlægningen og resultater henvises til ”Risikostyringsplan for oversvømmelse 2021- 2027. Risikoområde Vejle”. I det følgende findes en kort opsummering af beregningerne.

Kystdirektoratet har udarbejdet farekort, skadeskort og risikokort for risikoområde Vejle.

Farekortene angiver den beregnede oversvømmelsesudbredelse og oversvømmelsesdybde for en konkret oversvømmelseshændelse.

Skadeskortene angiver skadesomkostningerne for en
konkret oversvømmelseshændelse.

Risikokort angiver den gennemsnitlige årlige forventede skadesomkostning relateret til oversvømmelse baseret på en konkret oversvømmelseshændelse.