
Cities2030 (CRFS)
Cities2030 er et europæisk Horizon projekt, som består af 40 partnere fra forskellige byer rundt om i Europa. Projektets formål er at skabe handling i byers fødevaresystemer og økosystemer (CRFS).
Vejle viser vejen til et bæredygtigt fødevaresystem
Projektet benytter sig af innovative tilgange, der tiltrækker de bedste forskere, iværksættere, civilsamfund ledere, byer og alle aktører inden for de økologiske
fødevaresystemer.
Partnerne, inkl. Vejle Erhverv (Culinary Institute By Vejle Erhverv) forpligter sig i projektet til at arbejde med omlægning og omstrukturering af den måde, vi producerer, transporterer og leverer, genbruger og genanvender fødevarer i det 21. århundrede.
I Vejle Erhverv, herunder Culinary Institute By Vejle Erhverv, arbejder vi ud fra følgende vision:
”I Vejle vil vi vise vejen frem mod et mere bæredygtigt fødevaresystem og gå forrest i at finde løsninger, som adresserer globale udfordringer og som fungerer i vores lokale kontekst. Et bæredygtigt fødevaresystem medvirker vores kommunes samlede resiliens, og vi vil aktivt bruge vores kommunale platform til at stimulere nye løsninger og innovation, der tager os konkrete skridt på vejen mod et mere bæredygtigt fødevaresystem”.
Sådan gør vi
- Vi bruger vores mandat som kommune til at reflektere fødevarevinkler i alle relevante områder – fra sundhed til kultur, over erhverv, til klima, by og land udvikling, energiproduktion osv.
- Vi stimulerer innovation og samarbejde på tværs af sektorer -offentlig, privat civil, akademisk og sikre bred inddragelse
- Vi understøtter nye eksperimenter med nye produkter, læsninger og services gennem ”living lab” metoder som er dybt forankret i Culinary Intsitute, som er vores lokale fyrtårn for fødevarer
- Vi inddrager forskellige interessenter gennem events, workshops, udviklingsforløb o.l. for at sikre at forskellige inputs og indsigter kan informere og inspirere indsatserne
- Vi vil derudover i projektet skabe synlighed og vise vores opbakning i det internationale samarbejde ved at underskrive Milan Urban Food Policy Pact – et netværk af byer.
Eksempler på aktiviteter:
- Events, der skaber synlighed, dialog og interaktion. Det er primært større events hvor temaer som madspild, lokale fødevarer, kompetencer osv. er i fokus. Det kan være visuelt men også interaktivt som ”events i eventen”. Fx indsamling af ideer, konkurrencer, smag-og-rør osv.
- Workshops, hvor der idegenereres, udveksles og skabes i fællesskab. Vi arbejder både on-location i Culinary Institute og udnytter rummets og stedets faciliteter – fx digitalt og ift. madlavning. Vi arbejder også som ”plug-in” på andres møder og lokationer eller events. Endelig vil vi også arbejde online især når det drejer sig om at samle folk ikke kun lokalt – eller hvor det handler om at få mange med.
- Forløb hvor der udvikles kompetencer. Vi arbejder bredt, indsamler viden og udvikler undervisningsmateriale. Kompetenceudvikling kan også foregå i udviklingsforløb, fx en seminarrække eller et sparringsforløb
- Kommunikation – SoMe, Videoer, cases og historier. Culinary Institute har godt udgangspunkt for at kommunikere og engagere på SoMe og gennem videoer.
Flere informationer om aktiviteterne
- Madspildsjulekalender (Åbner i Youtube). Fokus på cirkulær økonomi + kommunikation.
- VM i hotdog Fokus på innovation.
- Fjorden på bordet. Fokus på fornedrelse af økosystem i Vejle Fjord.
- Kartoffelkampagne: Kartoflen tilbage på menuen (Uge 42) Fokus på innovation, lokale fødevarer, netværk.
- Kartoffelaktiviteter på rådhustorvet (Åbner i Youtube).
- Kartoffelprisen (Åbner i Youtube).
- Kartoffelspiren (Åbner i Youtube).
- Kartoffelaktiviteter på rådhustorvet (Åbner i Youtube).
- Local Cooking (Åbner i Youtube). Fokus på lokalt produceret fødevarer, netværk og innovation.
- Undervisningsforløb for madprofessionelle i de offentlige køkkener i Vejle. (Åbner i Youtube). Kompetenceløft ift. den grønne omstilling, madspild (Cirkulær økonomi), netværk.
- Workshop for skoleklasse i Vejle (Åbner i Youtube). Fokus på lokalt producerede fødevarer.