Forsøg skal gøre det mere sikkert at cykle i Valløesgade

Teknisk Udvalg sætter fra 1. marts 2024 gang i et forsøg i Valløesgade, der skal give bedre plads til de tohjulede.

Klima, natur og miljøTrafik og mobilitetVejleIgangværende

Valløesgade, 7100 Vejle

Startdato: Marts 2024. Slutdato: September 2024

Hvis du har prøvet at cykle i Valløesgade, kan du formentlig skrive under på, at det især i myldretidstrafikken kan være en rimelig klemt oplevelse.

Derfor har Teknisk Udvalg besluttet at indføre et forsøg i gaden.

P-forbud i vestlig side af gaden

På begge sider af vejen afmærkes en hvid kantstribe, så cyklisterne har den del af gaden for sig selv.

Det betyder samtidig, at al parkering i den vestlige side af gaden forbydes. Har du brug for en parkeringsplads, skal du holde i den modsatte side af gaden eller benytte øvrige p-muligheder i området.

Forsøget begynder 1. marts og løber frem til 1. september og vil også gøre det mere trygt at være bilist, når cyklisterne er adskilt fra kørebanen.

Vi opfordrer til cykling

Prøvehandlingen læner sig op ad det nye grønne visionstillæg til Vejle Kommunes Mobilitetsplan samt Klimaplanen fra 2020, med målet: 25 pct. af ture kortere end 5 km foregår på cykel eller elcykel.

Forsøget løber som nævnt i et halvt år og evalueres undervejs.

Find os

Vejle Kommune

Skolegade 1
7100 Vejle
CVR. 29 18 99 00

Genveje