(Øvelse): Eksplosion ved RCV – hold jer venligst væk fra området

Der har her til morgen været en eksplosion ved RCV med flere tilskadekomne. Al unødig færden i området ved RCV bedes derfor undgås. Er på stedet bør man følge politiets henvisninger.

Frivilligprisen

Kender du en frivillig, der fortjener ekstra anerkendelse? Læs om Frivilligprisen, og hvordan du kan nominere en ildsjæl!

Hvert år yder mange mennesker i Vejle Kommune en stor og engageret indsats - ganske frivilligt. Det arbejde anerkender Vejle Kommune årligt ved at uddele en pris til en ildsjæl på Voksenområdet og Seniorområdet.

Overalt i Vejle Kommune knokler de frivillige og løser mange vigtige opgaver. Kender du en frivillig, der fortjener en anerkendelse og et ekstra skulderklap for sin indsats på det frivillige, sociale område, så send Frivilligrådet dit forslag.

Det kan være en, der har gjort en vigtig indsats i bestyrelsen eller foreningen. Måske har vedkommende skaffet flere frivillige eller puljepenge, sat nye initiativer i værk til f.eks. at få isolerede eller ensomme inviteret med til at deltage i aktiviteter - måske endda hjulpet dem til selv at blive frivillige. Begrundelserne kan være mange.

Frivilligpriserne uddeles årligt på Frivillig Fredag, hvor Vejle Kommune holder en Frivilligfest.

I år finder Frivilligfesten sted fredag den 26. september

Mulighed for tilmeldelse og nominering kommer senere.

Tidligere års vindere af Frivilligprisen

2024
Seniorområdet: Anna Marie Dahl, Hejlskovs Venner, Ældrerådet, Brugerbestyrelse Hejlskov m.fl.
Voksenområdet: Karen Høy Jakobsen, Vejle Krisecenter

2023
Seniorområdet: Liv Thorbjørnsrød - Ældresagen Egtved
Voksenområdet: Annelise Devois - Vejle Lydavis

2022
Seniorområdet: Rita Tang – Plejecenter Bakkeager
Voksenområdet: Hemming Dalsgaard , Frivillig Kirkens Korshær

2021
Seniorområdet: Betty Rosenlund, Egtvedgruppen - Ældre hjælper ældre
Voksenområdet: Kirsten Dalager for sit arbejde med en gruppe af syriske piger mellem 16 og 19 år for at tale om uddannelse, livet i Danmark og udfordringer, og sit mangeårige arbejde i Red Barnet, Gigtforeningen, Vejle Krisecenter, Bedre Psykiatri og som frivillig mentor i det tværkulturelle kvindenetværk Wi-can.

2020
Voksenområdet: Susanne Clausen, BROEN Vejle
Seniorområdet: Edith Dall-Hansen, for sin utrættelige indsats som frivillig i mere end 50 år

2019
Seniorområdet: Harry Bank, Plejecenter Holmegårdens Venner
Voksenområdet: Lissy Kristensen, Cafe Parasollen

2018
Tove Thisgaard, Parkhuset, Give

2017
Jytte Nielsen, Ældre hjælper ældre, Egtved

2016
Ruth Petersen, Klub 92 i Givskud, Givskud Kultur og Aktivitetscenters bestyrelse

2015
Lillian-Marie Jakobsen, Sct. Maria Hospice