Dyrehaven i Nørreskoven

Dyrehaven kunne slå lågerne op i 1948. Siden da er dyreflokken udvidet til ca. 75 dådyr og 15 sikaer samt deres kalve. Dyrehaven blev udvidet i 2013, så det i dag er 30 ha. 

Dyrehaven er åben for besøgende året rundt, men kan være lukket ved særlige lejligheder. 

Børn og barnlige sjæle kan få lidt ekstra sjov ved at prøve Natureventyr for Børn. 
Bus nr. 1 stopper ved Skyttehuset ca. 100 m fra indgangen på Skyttehusvej.

Vejle Kommune ejer og passer Dyrehaven og dets dyr. 

Der er fire forskellige hjorte-arter i Danmark: kronvildt, råvildt, dåvildt, og sikavildt. I Dyrehaven finder du to af dem: Her er omkring 75 dådyr og 15 sikaer samt deres kalve.

Hjortevildt er normalt sky dyr, og vil du se dem i fri natur, skal du tidligt op om morgenen, hvor de kommer ud i lysningerne for at græsse. Dyrehavens hjortevildt er vant til mennesker, og du kan få dem at se på tæt hold.

Dådyret lever udelukkende af planteføde, især græsser, blade og frugter.
Dyrene tåler ikke menneskemad, så de må ikke fodres.
Søg ikke kontakt med dyrene, men nyd dem i deres naturlige adfærd - på behørig afstand.

Dådyret – en hjort med skovl

Dådyrhjortene er nemme at kende på deres store, skovlformede gevirer. Dåerne/hunnerne har ikke gevir. Dåvildt bliver op til ca. 90-100 cm i skulderhøjde. I sommerdragten er de smukke, rødbrune med
lyse pletter på ryggen, mens vinterpelsen er ensfarvet grålig. 

Dådyret er indført til Danmark sandsynligvis i vikingetiden for ca. 1.000 år siden. Det levede her og i resten af Europa før sidste istid for mere end 100.000 år siden, men forsvandt, da klimaet blev koldere. I Danmark findes ca. 8.000 vildtlevende dådyr.

Dåhjortens gevir kastes i april-maj, og straks efter begynder et nyt gevir at vokse frem. Hos de unge dyr er der kun små spidser, og først når det tredje gevir vokser frem, begynder det at blive skovlformet. Efter omkring fem år er geviret udvokset. Mens geviret vokser, er det dækket af et håret hudlag, som kaldes basten.

Dåhjorte i kamp om dåerne

I oktober/november er dåerne i brunst, og da er det tid for då-hjortene til at afgøre, hvem der har retten til dem. Hjortene samles derfor på brunstpladsen/arenaen, hvor der til tider udfolder sig voldsomme kampe. 
Når trusler alene kan afgøre rangordenen mellem hjortene, undgår de direkte kamp, men er trusler ikke nok, kaster de sig ud i nådesløs kamp om retten til dåerne. To lige stærke dåhjorte kan slås intenst over en time. 

På brunstpladserne laver de stærkeste hjorte, ved hjælp af forbenene og geviret, en brunstgrube, som de sprøjter til med sædvæske og urin. 
Duften herfra virker meget tiltrækkende på dåerne, der selv opsøger de hjorte, de vil parre sig med på arenaen. Der kan være 10-15 dåer på en enkelt stærk hjorts brunstplads, og hjorten parrer sig da med dem alle.

Find et gevir i skovbunden

Når hjortene kaster geviret i april-maj, lander det i skovbunden. Hvis du er hurtig og heldig, kan du finde det der og tage det med hjem, før det bliver spist af mus og andre smådyr.

Sika - en gæst fra Asien

Sikaer er en østasiatisk hjorteart, der blev indført fra Japan til Danmark i år 1900. Det er en mellemstor hjort på ca. 80-90 cm i skulderhøjde, og i udseende minder den om et krondyr, men den er noget mindre. Hannen bærer et flot gevir, der ligesom dådyrets gevir kastes i april-maj. 
Om sommeren er sikaen rødbrun med hvide pletter, mens den er mørk gråbrun og uden pletter om vinteren. Sikaen lever også vildt i Jylland og på Sjælland. Der er ca. 900 dyr i Danmark.

Sikaen er planteæder. Den lever af græsser og urter, men kan også tage skud og knopper samt bark, svampe, agern og bog. 

Forår

Når temperaturen begynder at stige, mister dyrene den mørke og tykke vinterpels. Først ser pelsen laset ud, men efter kort tid vokser en ny tyndere, rødbrun pels frem. I april-maj kaster hjortene deres gevirer. Gevirstængerne kastes rundt omkring i Dyrehaven, og tit er det de største og ældste hanner, der er først. Det er ikke ualmindeligt at se de unge hanner løbe rundt efter en ældre hjort, der netop har mistet sin hovedpryd. 

Sommer

Hjortenes gevirer vokser hen over sommeren, og i slutningen af august begynder de ældste at feje de fuldt udvoksede gevirer. De slår geviret mod alt, hvad der kan hjælpe dem af med basten- grene og stammer mm. 
Det første døgn kan det se 
blodigt og dramatisk ud, men hurtigt er de nye gevirer klar til brug i kampen om hindernes gunst i oktober-november. 
Når hinden kælver i maj-juni, går den væk fra flokken og finder et krat, hvor den kan være i fred. Efter kort tid slutter den sig til flokken igen med sin nyfødte kalv.

Efterår

Efteråret er hårdt for hjortevildtet. Her kæmper hannerne om hunnerne, og samtidig skal de æde sig tykke og fede for at klare vinterens frost og sne. Brunsten ligger i oktober-november. I oktober november er dåerne i brunst, og da er det tid for då-hjortene til at afgøre, hvem der har retten til dem. Hjortene samles derfor på brunstpladsen/arenaen, hvor der til tider udfolder sig voldsomme kampe. 

Når trusler alene kan afgøre rangordenen mellem hjortene, undgår de direkte kamp, men er trusler ikke nok, kaster de sig ud i nådesløs kamp om retten til dåerne. To lige stærke dåhjorte kan slås intenst over en time. 

På brunstpladserne laver de stærkeste hjorte, ved hjælp af forbenene og geviret, en brunstgrube, som de sprøjter til med sædvæske og urin. 
Duften herfra virker meget tiltrækkende på dåerne, der selv opsøger de hjorte, de vil parre sig med på arenaen. Der kan være 10-15 dåer på en enkelt stærk hjorts brunstplads, og hjorten parrer sig da med dem alle.

• Dyrene må ikke fodres. Vi sørger for det rigtige foder til dem. Vi opfordrer også til, at du ikke medbringer egne madvarer, da det kan lokke dyrene til.
  
  
• Gå stille og roligt og jag aldrig med dyrene. 
  
  
• Børn skal følges med voksne. 
  
  
• Hold afstand til dyrene og vær særlig forsigtig i brunstperioden fra ca. oktober til november, hvor nærkontaktkan være farlig.
  
  
• Vis ekstra hensyn i maj og juni, hvor hjortene har nyfødte kalve.
  
  
• Hunde er ikke tilladt, da det kan skræmme hjortene eller få dem til at gå til angreb.
  
  
• Luk lågerne sikkert til parken, så dyrene ikke løber ud.
  
  
• Hvis du kommer i bil, må du kun køre på Bybækvej.
  
  
• Cykling og løb er tilladt på Bybækvej.
  OBS! Vær opmærksom på nyfødte kalve i maj og juni. 
  
  
• Tag hensyn til dyrene og de andre gæster i skoven.
  
  
• Efterlad ikke affald.