Randbøl Hede, Frederikshåb Plantage og Syvårssøerne

Oplev Randbøl Hede, som er en af Danmarks største indlandsheder, med en barsk natur, som hedebønder, kartoffel-tyskere og til sidst staten tog kampen op imod. 

Området har en rig natur og du kan bland andet opleve den sjældne Mariehøne-edderkop Eresus sandaliatus, som i Danmark, kun kan findes på de jyske heder og i lyngbakkerne.
Det kan være svært at finde Danmarks smukkeste edderkop, da den tilbringer det meste af sit liv nede i jorden i et rørformet spind.

Om foråret kan du dog være heldig at se hannen kravle rundt i søgen efter hunner på sydvendte skråninger, hvor der er læ og mere sol.
Det er hannens smukke røde og sorte farver der har været med til at navngive Mariehøne-edderkoppen. Hunnen er sort.

Der har været rådyr på Randbøl Hede i godt 100 år. De kom samtidig med, at plantagerne voksede sig sunde, og nu lever mange rådyr døgnet rundt på den åbne hede, hvor der er rigeligt med føde. Rådyr går ofte for sig selv.

Krondyr befinder sig også godt på de store hede- og skovstrækninger. Siden 1960 har der været faste bestande af krondyr i Frederikshåb Plantage. De er mere sky end rådyr, og ses bedst på hedestrækninger, hvor der sjældent kommer mennesker - og gerne tidligt på morgenen eller i skumringen. Krondyr ses mest i flokke - rudler.

Der er mange hugorme på heden, men alligevel ses de sjældent. De forsvinder så snart, de hører mennesker nærme sig.
Hvis du gerne vil se hugorme, så kom i det tidlige forår, hvor de forsøger at finde en solbeskinnet plet for at suge lidt varme til sig.

Storsporven, som også kaldes stor regnspove, ynglede første gang i Danmark i 1934 - netop på Randbøl Hede.
Storspoven som er på størrelse med en krage og er Danmarks største vadefugl, kan genkendes på sit lange, krumme næb.

Hedelærken er lidt mindre end sanglærker, og de ses af og til i den sydlige del af Randbøl Hede.

Den forholdsvis sjældne Store tornskade kaldes også for "den vagtsomme slagter", fordi den spidder nogle af sine byttedyr på torne for at samle forråd. Fuglen sidder typisk i toppen af en busk eller et træ på udkig efter føde. Den kan kendes på sin grå fjerdragt med sorte vinger, sort øjenmaske og en lang hale.

Natravnen trives i Frederikshåb Plantage. Fuglen har gråbrun fjerdragt og er på størrelse med en solsort. I yngletiden maj-juni kan du høre hannens snurrende, spinderok-sang og klappe-lyde, når hannen slår vingerne sammen i flugten. Du kan lokke natravnen til ved at efterligne lyden ved at klappe i hænderne.

Traner kommer i stadig større tal på besøg på Randbøl Hede, og det formodes at der er ynglende par. De største traner kan veje syv kilo og med et vingefang på over to meter.