Grejsdalstien

På Grejsdalstien kommer du igennem et af landets dybeste og smukkeste dalstrøg med stejle
bakkeskrænter på op til 8,8 % stigninger og med Grejs Å strømmende i dalbunden.

Grejsdalen, som strækker sig fra Vejle og ca. 5 km nordpå. Her indvandrede de første træer for omkring 12.000 år siden, og der har sandsynligvis været skov på skrænterne siden. I dag er det mest bøgeskov.

Flere erosionskløfter går vinkelret ind på ådalen og tegner store fordybninger i det kuperede landskab.

Mellem Hørup Bro og Brandbjerg følger stien Hørup Bæk. Også her vil du opleve en varieret bøgeskov i en ådal med erosionskløfter, åbne enge og moser.

Brandbjerg Sønderskov er en mere rodet skov med væltede gamle træer. Stammer og grene ligger spredt i skovbunden blandt selvsåede træer. Skoven har ligget urørt siden 1997, hvor almindelig skovdrift ophørte for at give plads til en rig og varieret natur. Her udvikler skoven sig naturligt, helt uden påvirkning fra mennesker. Når træerne vælter, må de ikke fjernes, og det er ikke tilladt at fælde træer.

Den urørte skov er unik. Der findes ikke meget af den i Danmark. Udover bøgetræer vokser der også avnbøg, som på trods af navnet, egentlig er i familie med birketræer, og kun vokser vildt i Syddanmark. Barken på et gammelt avnbøgtræ er sølvgrå, glat og med fine, lyse striber på langs.

Det kuperede og stejle terræn har aldrig været egnet til landbrug. Derfor har det meste
af området været dækket af skov siden istiden. Skovene er i dag overvejende bøgeskove, der vokser på skrænterne. 

På de lavtliggende arealer langs åsystemerne vokser flere steder aske- og elletræer, der lever med rødderne i vand. Mange sjældne svampe, mosser og laver vokser i skovbunden.

Du kan være heldig at se både rådyr, ræv og egern på din tur. Og langs grejs Å kan du se isfugl eller vandstær (mest vinter). På grusbunden i Grejs Å gyder havørreden. Dens yngel lever og vokser op som smukke rødplettede bækørreder og nogle bliver sølvblanke og vandrer ud i havet for at æde sig store og fede.

Især i Brandbjerg Sønderskov, i Højgård Skov og i de sumpede engområder ved Hørup Bro, er der en meget stor artsrigdom. Her er fundet op mod 270 forskellige plantearter.

I ellesumpen ved Hørup Bæk vil du kunne se den meterhøje elfensbenpadderok, og på den fugtige lerjord vokser skavgræs, en særlig plante, der er ru på grund af sit indhold af kisel. Den blev tidligere brugt til at rengøre bøtter og kar.

I det tidlige forår vil du i Grejsdalen kunne se større områder med hvid hestehov - en plante, der senere på året får store og meget karakteristiske blade. Gul og blå anemone kan ligeledes ses i foråret i Brandbjerg Sønderskov.

Et sted i dalen vokser også vedvarende måneskulpe - der ellers kun er set på Bornholm. 

På nogle af engene langs Grejs Å-systemet kan du enkelte steder se store bestande af majgøgeurt.

Langs Grejs Å er der flere ynglebestande af ret sjældne fugle. Du kan møde isfuglen, som graver sit redehul i skrænterne, og lever af insekter og små fisk fra det rene vandløb. Den kommer ofte flyvende hurtigt hen over vandoverfladen.

Vandstæren lever i Grejsdalen, og som et af de få steder i landet yngler den også her. Vandstæren yngler nemlig kun ved stærkt strømmende vand. Om vinteren ses vandstæren mere almindeligt langs vandløbene i Danmark.

Jordbunden er meget varieret i skovene - den er leret nogle steder, og der ligger mange døde grene og træstammer i skovbunden. Netop under disse forhold, og fordi skovene er mange tusind år gamle, trives et væld af svampearter.

Der er registreret ikke mindre end 200 svampearter i Brandbjerg Sønderskov og Højgård Skov - 14 af disse er sjældne i Danmark og er på listen over truede arter. Du finder også mange gode spisesvampe,
bl.a. stor trompethat, der typisk vokser under bøgetræer.

Omkring halvvejs på ruten mellem Grejs Mølle og lidt vest for Hørup Bro kommer du igennem et Natura 2000 område, der er beskyttet efter EU-regler. Her skal myndighederne sikre, at den sårbare natur bevares og har det godt. 

Det er den rige natur med en mangfoldighed af enge, moser, overdrev, vandløb og søer, der giver området særlig beskyttelse. 

En del af Grejs Ådal er også fredet efter danske regler. Her er fredningens formål at bevare de
smukke landskaber og forhindre yderligere bebyggelse.

Ved skybrud tager det kun 5-6 timer før vandmasserne fra Grejs Ådal rammer Vejle, og kan skabe store oversvømmelser i den lavtliggende by. Siden 2020 er der derfor arbejdet med vandtilbageholdelse på det øverste af Grejs Ådal. I de udvalgte områder skal der i alt kunne tilbageholdes 170.000.000 liter vand, når der er kraftigt nedbør i området.

15 vandmøller har gennem tiden udnyttet den kraftige strøm i Grejs Å. Især på åens nederste 6 kilometer, hvor faldet er på ikke mindre end 25 m, var der mange møller. 

I slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet drejede møllehjulene hurtigst, og i den periode havde området landets største koncentration af industrimøller. De leverede strøm til klæde-, papir- og metalproduktion. 

I dag er møllebygningerne kun delvist bevarede, og flere af dem er lavet om til beboelse. Alle mølleopstemninger er nedlagt, bortset fra Hopballe Mølle, der ligger i den øvre ende af åen.

Det giver fri passage for havørreden i det meste af åen. Den svømmer op fra havet, gyder og yngelen lever i stort antal sine første år her.

En lille afstikker fra Grejsdalstien, ca. en halv kilometer op ad Grejs Bakke, bringer dig til et bemærkelsesværdigt klippefremspring i Grejsdalen. Formationen er opstået af kalk, der blev udfældet nede i jorden. Her sammenkittede kalken smeltevandssand og grus til en betonlignende klippe.