Vejle og Egtved Ådale

Mosaikker af forskellige naturtyper og storslåede former med bakker, skråninger og flade, udstrakte dalstrøg åbner sig for øjet med den ene bjergtagende udsigt efter den anden i området hvor Egtved Ådal møder Vejle Ådal.

Terrænet er meget kuperet på flere af ruterne, der primært forløber på trampestier med enkelte forløb på asfalt og grusveje. Over de vådeste partier er der bygget gangbroer eller udlagt trædesten. Vandtæt fodtøj anbefales dog i våde perioder.

Størstedelen af området er fredet. Naturen forvaltes flere steder med heste og kvæg. Derfor skal du nogle steder igennem hegninger enten via låger i hegnet eller stenter.

Vejle Ådal er Østjyllands længste og mest markante tunneldal. Det er flere tusind års erosion fra sidste istids, som har dannet den mere end 20 km lange dal. Enorme mængder af smeltevand løb under den tykke iskappe.

Egtved Å ligger i et smalt dalstrøg. Landskabet veksler mellem åbne overdrev og tætte bevoksninger. Indimellem er der ekstensive landbrugsarealer og søer.

Vejle Å løber gennem et mere åbent landskab med frodige, grønne enge og kær i dalbunden, og med tørre, næringsfattige overdrev på ådalenes skrænter. Her er enge og krat, så langt øjet rækker, indrammet af dalskrænter, som bugter sig langs med åløbet.

Egtved Ådal ruten går gennem et område, der blev fredet ved en stor landskabsfredning i 1980. 
Det store sammenhængende område kan opleves via et netværk af flere markerede vandreruter.

Nybjerg Mølle

Af de 35 møller, der gennem de sidste 1.000 år har ligget ved Vejle Å og dens sideløb, står kun Nybjerg Mølle tilbage med sine to etager fra 1850. Møllen nævnes i historiebøgerne dog allerede i 1548. Efter en omfattende istandsættelse blev møllen fredet i 1959. Der blev malet mel helt frem til 1991 for det biodynamiske firma, Helius. I dag er møllen privat bolig.

Fra toppen af Runkenbjerg kan du opleve Vejle Å og Egtved Å forenes med en smuk og bjergtagende udsigt ind i dallandskaberne og med en mosaik af forskellige naturtyper.

De to åer kommer henholdsvis fra syd og nord, og løber sammen mod øst gennem den brede Vejle Ådal. Vandet ender til sidst i Vejle fjord.

Ved Egtved Holt kan der laves en afstikker til Egtvedpigens rekonstruerede gravhøj. Egtvedpigen er et af Danmarkshistoriens vigtigste og mest velbevarede bronze-alderfund, der blev fundet i 1921.

Den unge kvinde på 16-18 år døde en sommerdag i året 1370 f. Kr. her i ådalen. Hun blev begravet i en egetræskiste sammen med sine personlige ejendele. Inde i gravhøjen blev hun forseglet som en mageløs tidskapsel fra bronzealderen for mere end 3.000 år siden.

I bronzealderen var der mere end 50 gravhøje tæt på Egtvedpigens gravhøj. De fleste er væk, men der gemmer sig stadig en årtusindlang historie i jorden under dine fødder, og vi har næsten den samme, smukke udsigt ud over ådalen, som Egtvedpigen.

Ved Bindeballestien er der mulighed for at besøge Bindeballe Købmandsgård, som kombinerer en gammeldags købmands-
forretning med museum og café i et hyggeligt og afslappet miljø.

Her er også mulighed for overnatning i telt, shelter eller hytte.

Den gamle stationsbygning fra Vandelbanen tjener som køkken- og opholdsfaciliteter for dem, der vælger teltovernatning.

En del af vandrestierne følger den nedlagte Vandelbane, som var i drift fra 1897 til 1957. Først mellem Vejle og Vandel og senere mellem Vandel og Grindsted.

Banen transporterede blandt andet gods til De Forenede Papir-fabrikker ved Haraldskær Fabrik og Vingsted Mølle samt mergel og kalk til jordforbedring af den flade hede mellem Vandel og Grindsted.

I dag er den nedlagte jernbane en vigtig del af friluftslivet. Bindeballestien, Kyst til Kyst ruten, Hærvejen og Kong Rans Togt har et del af forløbet på stien.

I slutningen af 1800-tallet og ind i 1900-tallet blev Vejle Å reguleret. Tørveengene blev drænet og engvandingsanlæg så dagens lys. Derfor er tørvejorden i dag sunket langt over en meter. Det sker, fordi bakterier, svampe og jorddyr omsætter den organiske del af jorden, når der er ilt tilstede.

Den intensive landbrugsdrift er nu ophørt, og flere steder er åen slynget tilbage i sit naturlige løb. De fugtige lavbundsjorde langs åen er med til at lagre CO₂ og tilbageholde næringsstoffer, så de ikke ender i fjorden.