Dyrene ved og i fjorden

Du skal være heldig for at se marsvinet, selvom de findes i tusindvis i Lillebælt, hvorfra de også trækker ind i Vejle Fjord. De er sky og underholder kun meget sjældent med luftakrobatik, som deres artsfæller delfinerne gør det. Højst sandsynligt ser du ikke mere end en rygfinne i et splitsekund, før det dykker ned igen.

Marsvinet lever i koldere kystområder på den nordlige halvkugle. I Vesteuropa findes ca. 400.000 af dem, og heraf lever ca. 40.000 i Kattegat og Bælthavet. Faktisk har Lillebælt en af verdens største koncentrationer af hvaler, fordi der er så mange marsvin i området.

Marsvin:

• lever især af fisk, men spiser også blæksprutter og krebsdyr – ca. 4,5 kg om dagen.
• ånder ca. fire gange i minuttet og dykker helt ned til 200 meters dybde. 
• kan holde vejret i seks-otte minutter ad gangen. 
• er ekstremt intelligente og lærenemme sammenlignet med delfinen.
• ender alt for ofte livet i fiskernes net. Fiskerne i Nordsøen fanger mellem 5.000 og 10.000 marsvin om året – som bifangst og uden at ville det!

Den finhval, som døde i Vejle Fjord ved Ibæk på sydsiden af fjorden i 2010, viste sig at være en del ældre, end man først troede.

Ved at kigge på størrelsen blev den vurderet til at være fire-fem år gammel, men nærmere undersøgelser af knoglerne og øjets kemiske sammensætning viste, at hanhvalen snarere var 130 til 140 år. Dermed er det den ældste finhval, man nogensinde har registreret.

66 grindehvaler forvildede sig i 1954 ind i Vejle Fjord. Lokale fiskere opdagede flokken og drev hvalerne ind på land. Her startede et større blodbad, hvor fiskere og tilskuere dræbte hvalerne med bl.a. knive.

Episoden gav stor debat i både landsdækkende og lokale aviser og fik et retsligt efterspil, hvor fiskerne blev idømt en symbolsk straf  for dyrplageri. Det fik stor betydning for danskernes syn på hvaler.

Strandingen af finhvalen i 2010 er ikke første gang, en finhval besøger Vejle Fjord. Fire finhvaler er omkommet i fjorden, og siden 1898 har op mod ni været på besøg.

I 1888 strandede en finhval ved Barritskov Strand. Den fik navnet Jonas, blev folkeeje og ganske berømt. Den var den første intakte, præparerede finhval, der blev udstillet i København, Berlin og Wien, og dengang var det en fantastisk præstation.

Almindelige delfiner ses med jævne mellemrum i de danske farvande, selvom den egentlig lever længere mod syd. I Vejle Fjord er den set i nyere tid i 2001, 2003, 2016 og 2024.

Den første blev fundet død tæt på Vejle, og den anden blev fundet død ved Brejning. I 2016 svømmede en delfinunge rundt i den indre del af Vejle Fjord.

Med klimaforandringerne og varmere havvand bliver delfiner i fremtiden mere almindelige ved de danske kyster.

Af og til bliver der fundet et strandet marsvin ved  kysterne langs med Vejle Fjord. Men hvorfor strander hvalerne?

Desorienterede eller syge hvaler kan strande levende, men nogle af de strandede dyr er allerede døde på åbent hav. Mange af de strandede marsvin og mindre tandhvaler stammer højst sandsynligt fra den utilsigtede bifangst i fiskegarn.

I Vejle Fjord er der fundet skeletrester, døde dyr og levende hvaler af ti forskellige hvalarter. Der er tale om: marsvin (som er almindelig i Lillebælt og Vejle Fjord), delfin, hvidnæse, grindehval, hvidhval, spækhugger, vågehval, nordkaper, finhval og blåhval.

Siden 1807 er ca. 100 hvaler omkommet i Vejle Fjord. Hvorfor hvalerne havner i fjorden, ved vi ikke, men det kan skyldes navigations- og orienteringsproblemer.

Hver vinter får Vejle Inderfjord fint besøg fra nord. Alkefugle, man normalt forbinder med Grønland, Færøerne, Island og Nordnorge, kommer på vinterophold i de danske far vande.

En del af dem overvintrer i Kattegat og Lillebælt, og af og til følger de fiskestimerne ind i bunden af Vejle Fjord. De ligger i havnebassinet og kommer nogle gange helt tæt på kajen.

Alk og lomvie er de to mest almindelige arktiske fugle, som du kan opleve her på havnen. De hører begge til gruppen af alkefugle, som kunne kaldes den nordlige halvkugles svar på pingviner.

Modsat pingvinerne har alkefuglene beholdt deres evne til at flyve. Du vil tit kunne se alken enkeltvis eller i mindre grupper i Vejle Inderfjord i perioden fra oktober til marts.

Lomvien ligner alken, men næbbet er mere spidst. Den kommer kun på land i yngletiden, så du vil aldrig opleve den sidde på bolværket her på havnen. Den vil altid ligge på vandet ligesom mange andre havfugle.

Lomvien er den største alkefugl. Med en vægt på 1 kg har den nået den maksimale størrelse for en fugl, der både skal kunne 'flyve' under vand og i luften.

Om vinteren har tejsten hvide bølgelinjer på sin mørke ryg, og det har givet den tilnavnet makrelfuglen. Tejsten lever af fisk på lavt vand, og den er særlig glad for tangspræl – faktisk så glad, at svenskerne også kalder tangspræl for tejstfisken.

Danmark udgør sydgrænsen for tejstens udbredelse, og nærmeste ynglested er øen Endelave. Den ses derfor kun sjældent omkring havnen.

Lunden – eller søpapegøjen, som den også kaldes – er generelt en sjælden gæst i Danmark. Men netop Vejle Fjord er landskendt som et af de steder, hvor chancen for at opleve den eksotiske alkefugl fra nord er størst.

Lunden er imponerende god til at pakke næbbet med fisk, som den fanger under vandet. Ved hjælp af små kroge inde i næbbet kan den fange og holde på op til ti fisk ad gangen.

60.000 vandlopper om dagen – eller 6 vandlopper pr. sekund, mens den dykker – er kravet til en søkonge, når den skal brødføde sig selv og en unge på fuglefjeldet i Nordatlanten, hvor den yngler.

Hvordan søkongen formår at fange så stort et antal af de ca. 5 mm store vandlopper, er lidt af en gåde. Søkongen ses kun sjældent i Vejle Fjord, men den er meget tillidsfuld, og kan ligge tæt på havnens bolværk.

Der er registreret i alt 159 fuglearter i Vejle Havn og 125 i inderfjorden, men sammensætning og antal skifter meget i løbet af året.

Nogle fugle bruger fjorden som rasteplads på vej sydover, nogle overvintrer, og andre findes her hele året. Det største antal og flest ar ter ser du i fjorden om vinteren. Planchen præsenterer fem af fjordens mest almindelige fugle.

Den toppede lappedykker skifter fra en prangende sommerdragt til en mere neutral vinterdragt (billedet). Den findes kun i fjorden om vinteren. Af ukendte årsager spiser den mange fjer.

Ligesom andre lappedykkere og dykænder løber den toppede lappedykker længe på vandoverfladen for at komme i luften. Svømmeænderne, som eksempelvis gråand, kan derimod lette direkte fra både vand og land.

Den lille lappedykker er en aktiv fugl, der med sit udtryk og sin adfærd altid virker glad og positiv. Den dykker flittigt op og ned i jagten på orme og småfisk. Ved at trykke al luften ud af fjerdragten forvandler den sig inden hvert dyk fra dunbold til superdykker.

Den overvintrer kun i Vejle Fjord og søger tilbage til søerne om foråret. Er du heldig, kan du se større flokke ligge i læ langs bolværket.

Man ved ikke hvorfor, men hos voksne taffelænder er der langt flere hanner (t.h. på billedet) end hunner. Taffelænder ankommer til Vejle Fjord om efteråret og bliver hele vinteren.

Enkelte par yngler lokalt – bl.a. i Kongens Kær. Taffelanden er ikke så talrig i inderfjorden, som den var for omkring 30 år siden. Dengang var flokke på over tusind fugle almindeligt. I dag er flokke på 100-400 fugle mere normalt.

Gråanden er suverænt den mest almindelige and i Vejle Fjord og i Danmark generelt. Den er stamfader til tamanden.

I parringstiden er hannerne meget grove over for hunnerne. Voldtægter forekommer hyppigt over for fremmede hunner, og udgangen kan blive, at hunnen drukner. Denne voldelige parringsadfærd udøves også på nærtstående arter, eller endog andre hanner. Gråanden findes i fjorden hele året.

Hvinanden har fået sit navn, fordi vingerne frembringer en hvinende lyd, når den flyver – typisk lavt lige over fjorden. Du kan opleve den om vinteren i store flokke i inderfjorden eller parvis han og hun som på billedet.

Som hos de fleste andre andefugle er der stor forskel på hanner og hunner. Hannen er altid den mest farvestrålende. Hos hvinanden har hannen mørkegrønt hoved med en stor hvid plet på siden.