Tirsbæk Vinterbad set fra vandsiden

Vinterbadning og sauna

Oplev vinterbadning ved Tirsbæk Strand, nyd det kolde gys og få varmen i saunaen.

Hvad kan jeg opleve ved Vinterbadet?

Fra oktober til maj kan du nyde det bedste fra begge verdener ved Tirsbæk Strand: Det iskolde gys ved et vinterbad og afslappende varme fra saunaen. 

I bygningen med saunaen finder du to brusebade, et toilet og selvfølgelig saunadelen, med træbænke og saunaovnen. Der er også en lukket bygning med omklædning lige overfor. Du kan tage på en virtuel rundtur inden dit besøg. 

De udendørs faciliteter må bruges af alle, her kan du slappe af efter det kolde gys og hvis du er heldig - sidde og nyde morgensolen. Saunaen er åben for offentlig booking i bestemte tidsrum . Saunaen bliver automatisk tændt en time før din booking starter. 

3 vigtige ting at vide om saunaen før du booker

Tirsbæk Vinterbad set fra vandsiden

Tirsbæk Vinterbad set fra vandsiden

 

Virtuel rundvisning i Tirsbæk Vinterbad

Hvis du vil se, hvordan saunaen og området ser ud kan du få en virtuel tur rundt i vores vinterbads faciliteter. Klik på playknappen midt på billedet for at åbne vores 3D model. Så kan du enten selv navigere dig rundt i faciliteterne, og mærke stemningen inde i saunaen, men du kan også klikke på playknappen nederst i venstre hjørne, og få en guidet tur rundt. Nyd turen!

Virtuel rundtur i Tirsbæk Vinterbad

Priser og åbningstider

Book en time eller to

Du kan booke vinterbadet i 1 eller 2 timer til 100 kr. i timen (Sauna tændes automatisk en time før bookingtidspunktet).

Fejl, mangler og spørgsmål

Du er velkommen til at skrive til os på udeliv@vejle.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Er der rodet eller beskidt ved ankomst så Giv et praj - ellers udbedrer Vejle Kommune det for din regning.

Vinterbadning for alle

Anlægget er offentligt, men saunaen er forbeholdt vinterbaderforeningen Morgenrøden i følgende tidsrum:

  • alle dage kl. 5.00 - 10.00
  • mandage kl. 16.00 - 19.00  
  • onsdage kl. 16.00 - 19.00
  • fredage kl. 15.00 – 18.00.

Hverdage kl. 10.00-11.00 rengør vi faciliteterne, og du kan derfor ikke booke dem i dette tidsrum. Herudover kan alle frit booke faciliteterne.

Foreningen Morgenrøden har også råderet over anlægget ved arrangementer, hvor medlemmerne mødes til fællesbadning. De vil her booke det som alle andre. 

Bemærk - ingen tilbagebetaling eller flytning af tider

Vi opfordrer til, at du tjekker din egen kalender inden du booker, da vi: 

  • Ikke tilbagebetaler prisen for booking. Når tiden er booket, så ligger den fast. 
  • Vi sletter ikke tider
  • Vi flytter ikke tider
  • Du kan maksimalt booke 45 dage frem i tid og have 3 aktive bookinger

Ingen ledige tider

Saunaen er populær. Vi ønsker, at så mange som muligt får mulighed for at booke og derfor bliver tiderne frigivet løbende:

  • Det betyder, at du maksimalt kan booke 45 dage frem i tid.
  • Samtidig kan du som bruger maksimalt have tre aktive bookinger

Så hvis du kommer ind på bookingsiden og vælger "start booking" og der står "ingen" under tid, så betyder det, at der desværre ikke er flere ledige tider. 

Skriv en mail til os med spørgsmål

Kontakt Udeliv

Selve saunadelen adskilt af glasdør til badefaciliteter

Sådan ser saunaen ud indvendig