Lodsejermøder i den lokale grønne trepart

Lodsejerne er helt centrale i arbejdet med den grønne trepart. Så er du lodsejer, så har vi brug for din viden og dine idéer, når vi i fællesskab udpeger de arealer, der skal være en del af omlægningsplanen. Derfor inviterer de lokale landbrugsorganisationer og Vejle Kommune alle lodsejere i det åbne land til lodsejermøder i juni.

De lokale landbrugsorganisationer og Vejle Kommune inviterer til lodsejermøde i den lokale, grønne trepart. Kom og vær med til at slå stregerne på kortet til den kommende omlægningsplan. 

Hjælp med arealudpegningen

Som lodsejer er du en vigtig aktør, der kan bidrage med vigtig viden til vores fælles arbejde med den grønne trepart.

Så kom med til lodsejermøde og hjælp os med arealudpegningen til omlægningsplanen. Tag meget gerne din nabo med og find en dato, der passer.

Vi har valgt tre forskellige steder i kommunen, så vi håber, du kan finde tid og sted til at komme med. Du kan vælge mellem enten:

  • 4. juni i Nørup - kl. 14:00 - 16:30
    Engelsholm Højskole, Engelsholmvej 6, 7182 Bredsten
  • 4. juni i Give - kl 18:00 - 20:30 
    Givskud Hallen, Løveparkvej 2A, 7323 Give
  • 12. juni i Ødsted - kl. 15:00 - 17:30
    Brunmosehallen, Mølkærparken 5, Ødsted, 7100 Vejle

OBS! Tilmeld dig via formularen nedenfor. Vi byder på kaffe og kage / sandwich. Deltagelse i arrangementet er gratis!

Program for lodsejermødet

  • Velkomst
    v/ landboforeningerne og Vejle Kommune

  • Landbrugets opgaver og samarbejdets potentiale
    v/ landboforeningerne

  • Virkemidler og økonomi
    v/ udtagningskonsulenterne

  • Vi tegner på kort og drøfter dit bidrag

  • Afrunding og de næste skridt

Lodsejermøderne er lavet i fællesskab med de lokale landbrugsorganisationer Vejle-Fredericia Landboforening, Vestjysk Landboforening, Spiras og Familielandbruget LRS Vejle.

Ofte stillede spørgsmål

Tilmelding: Lodsejermøde i den lokale grønne trepart

Hvilket møde ønsker du/I at deltage i? (obligatorisk)
OBS! Du/I bedes venligst vælge ét af møderne. Seneste tilmelding er: Onsdag d. 28. maj til møderne d. 4. juni Mandag d. 2. juni til mødet d. 12. juni

Vil du løbende følge vores arbejde med den grønne trepart?