Har du fået digital post? Del dine motionsvaner i ny undersøgelse
SDU undersøger fra i dag danskernes bevægelse. Dét gælder også for borgere i Vejle kommune, hvor 3.284 voksne og 1.970 børn (via deres forældres e-boks) har modtaget et spørgeskema som digital post. Er du mon én af dem?
Nyhed

92% af voksne i Vejle kommune går ture eller vandrer, mens 58% dyrker fitness eller anden fysisk træning.
Det viste SDU’s undersøgelse ’Danmark i Bevægelse’ for fire år siden, og nu gentager universitetet kortlægningen af vores bevægelsesvaner.
Derfor har 3.284 voksne og 1.970 børn (via deres forældres e-boks) i Vejle Kommune i dag modtaget et spørgeskema i e-boks.
Er du blandt modtagerne? Så har du mulighed for at dele dine eller dit barns bevægelsesvaner frem til den 10. december.
Formålet er at undersøge, hvad der motiverer, hindrer eller muliggør bevægelse i i danskernes fritid, transport, arbejde eller uddannelse.
Læs mere om undersøgelse på SDU's hjemmeside for Danmark i Bevægelse