Praktik og opgaveskrivning

Er du studerende? Kom i praktik hos Vejle Kommune eller samarbejd med os til din opgave. Få adgang til data, sparring og virkelige cases – og styrk dit CV. Start her og find den rette kontakt.

Som studerende har du mulighed for at samarbejde med Vejle Kommune. Det kan enten gennem et praktikforløb eller i forbindelse med en opgave. Vi er altid åbne for nye perspektiver og idéer fra studerende og ser samarbejder som en mulighed for at skabe værdi for både dig og os. 

Praktik 

Et praktikforløb i Vejle Kommune giver dig indblik i arbejdet i en politisk styret organisation, hvor du kan omsætte din teoretiske viden til praksis. Du får mulighed for at prøve kræfter med konkrete opgaver, få erfaring med tværgående samarbejde og udvikle kompetencer, som kan styrke dig på arbejdsmarkedet. 

Opgavesamarbejde 

Uanset om du arbejder på en semester-, bachelor- eller kandidatopgave, stiller vi gerne problemstillinger, data og sparring til rådighed, så du kan tage udgangspunkt i virkelighedsnære udfordringer. Et opgavesamarbejde giver dig mulighed for at fordybe dig i et område, der er relevant for din uddannelse – og samtidig bidrage med viden, som kan være værdifuld for Vejle Kommune. 

På knappen nedenfor finder du kontaktoplysninger på direktionen, som kan guide dig videre til den relevante forvaltning. Vi anbefaler, at du kort beskriver dit projekt eller din idé, når du tager kontakt, så vi bedst muligt kan hjælpe dig videre.