Barselsvikar for tandlæge i Børne- og Ungdomstandplejen

Har du lyst til at arbejde i en stor tandpleje med moderne klinikker, dygtige kolleger og gode trivselsmålinger?

Så er det måske noget for dig at blive tandlæge i Tandplejen i Vejle.

Om jobbet

Som tandlæge hos os bliver du en del af en stor afdeling med ca. 70 medarbejdere, heraf 20 dygtige og erfarne tandlæger.

Du får mulighed for at varetage en bred vifte af opgaver, og vi støtter dig gerne i udvikling inden for de områder, du brænder mest for.

Vi prioriterer faglig udvikling med både interne og eksterne kurser. Vi har en stor centralklinik, som også giver gode muligheder for daglig sparring med de øvrige tandlæger. Vi har høj trivsel og gør os umage med at arbejde med en fælles faglig retning.

Sådan siger en medarbejder:

”Folk vil gerne hinanden. Vi er meget forskellige i forhold til alder og baggrund, men folk er søde og får tingene til at fungere i fællesskab. Jeg plejer at sige til nye kolleger, at de er kommet til verdens bedste arbejdsplads”

Vi har to ledige barselsvikariater.

Vi er interesserede i at høre fra dig, uanset om du ønsker fuld tid eller deltid.

Skriv gerne i din ansøgning, hvor mange timer du kan tilbyde.

Tiltrædelse 1. februar 2026 eller efter aftale

Om os

I Vejle Kommune er der ca. 32.000 børn i alderen 0-21 år. Tandplejen er organiseret i en stor og moderne centralklinik i Sundhedshus Vejle, hvor vi også tilbyder tandregulering og special- omsorgs- og socialtandpleje.

Børne- og Ungdomstandplejen har desuden behandlingsklinikker i Egtved og Give, samt 14 undersøgelsesklinikker.

Vi arbejder behovsorienteret og har fokus på forebyggelse og gode behandlingsplaner.

Vi tilbyder dig

Hos os bliver du en del af en afdeling med et stort socialt og fagligt fællesskab. Vi hjælper hinanden og ser vores opgaver som et fælles ansvar. Vi udfører selv alle slags tandbehandling, også kirurgi, komplicerede rodbehandlinger og behandling i narkose.

Vi arbejder med moderne teknologisk udstyr, bl.a. mikroskoper og digitale aftryk. Vi har også egen CBCT-scanner.

Vi værdsætter samarbejde og benytter os gerne af muligheden for daglig sparring. I det hele taget prioriterer vi kompetenceudvikling højt med kurser både internt og eksternt.

Vi ønsker hele tiden at udvikle os og skabe det bedste mulige tandplejetilbud til Vejle Kommunes børn og unge.

Som noget nyt har vi indkøbt VR-briller som et værktøj til angste patienter, ligesom vi også har en tandlæge, som er uddannet i klinisk hypnose.

Aktuelt arbejder vi med et tandbørsteprojekt på en skole og i en børnehave, hvor vi laver en målrettet indsats mod ulighed i sundhed.

Vi er pædagogiske i vores tilgang til patienterne, og vi ser det som vores vigtigste opgave, at Vejle Kommunes børn og unge har gode tandplejevaner og får en tryg oplevelse med at komme til tandlæge.

Det gode arbejdsmiljø er en hjertesag for os, og vi prioriterer fællesskab og god trivsel. Vi holder med jævne mellemrum fælles faglige og sociale arrangementer for hele Tandplejen, og har fokus på, at det enkelte menneske kan være i balance.

Vi tror på, at medarbejdere, som trives, leverer den bedste tandpleje til vores patienter.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist 27. november 2025

Har du lyst til at vide mere?

Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingstandlæge Charlotte Juhl Rugholm på 20 52 04 19,

chjru@vejle.dk

eller overtandlæge Heidi Roed Breuning på 23 65 67 90,

herbr@vejle.dk

Attester 

Vi indhenter børneattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu