Daginstitutionsleder i daginstitution på Søndermarken i Vejle

Synes du sammenlægning af daginstitutioner og nybyggeri lyder spændende – så har vi den helt rigtige stilling til dig.

Om jobbet

Vi søger en leder, der kan stå i spidsen for de to sammenlagte institutioner Bøgen og Solsikkegård på Søndermarken i Vejle. Institutionerne bliver lagt organisatorisk sammen med virkning fra nytår. Samtidig arbejdes der for at bygge en helt ny institution, beliggende i Søndermarksskoven, som institutionerne skal flytte over i om et par år.

Vi forventer, at:

  • Du har fokus på at skabe størst mulig trivsel og læring for børnene
  • Du sætter en retning, går foran og leder udviklingen af en stærk pædagogisk praksis
  • Du arbejder strategisk, er vedholdende og skaber resultater
  • Du bringer medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, inddragelse og anerkendelse
  • Du er en god kommunikator og kan samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere.
  • Du kan stå i spidsen for et stærkt lederteam ved at spille andre gode, skabe følgeskab og uddelegere opgaver
  • Du har interesse for opgaven med sammenlægningen og kan skabe et fælles tredje samtidig med, at du har respekt for kvalitet og traditioner i de to nuværende institutioner.
  • Du synes en proces med byggeri, flytning mv. er spændende og er indstillet på at deltage konstruktivt i byggeprocessen samtidig med at driften af de to børnehuse skal sikres.
  • Du arbejder systematisk og har flair for og kan tage ansvar for den administrative og økonomiske ledelse
  • Du har relevant pædagogisk uddannelse og gerne ledelseserfaring

Om os

Vuggestuen Bøgen og Børnehaven Solsikkegård er i dag to selvstændige institutioner på Søndermarken og ligger med ca. 4 km afstand. En del af børnene i Bøgen har traditionelt fortsat i børnehave på Solsikkegård og således er der allerede i dag, en sammenhæng mellem de to børnehuse.

Vuggestuen Bøgen har indtil august 2025 været en selvejende institution, men er overgået til at være kommunal. Den ligger i en etageejendom i tilknytning til den frie højskole Bøgevangsskolen. Legepladsen er blevet væsentlig reduceret i forbindelse med en udvidelse af skolen, hvorfor der er etableret en midlertidig legeplads, ved vejle Mølle, nogle 100 meter fra vuggestuen. De reducerede udearealer er en medvirkende årsag til, at der arbejdes for en ny institution på Søndermarken som nye rammer for Bøgens børn.

Bøgen er i dag rammen for ca. 45 vuggestuebørn. Institutionen lægger vægt på at være et sted med en god og åben atmosfære, hvor der er rum for liv og udvikling, og hvor hver enkelt familie og barn mødes med respekt og nærvær.

Solsikkegård er en naturbørnehave med ca. 35 børnehavebørn og ligger ved Grønlandsvej op til et skovområde. Bygningerne er en ældre ejendom, der er suppleret med en pavillon. Institutionen lægger vægt på aktiviteter i den omgivende natur og på den dejlige legeplads. Solsikkegård skal være et godt og trygt sted at være, hvor der er fokus på børnenes udvikling gennem leg og læring, hvor børnene skal føle sig set, hørt og mødt.

Der arbejdes med nye rammer for begge børnehuse beliggende i Søndermarksskoven tæt ved skolen, ca. midtvejs mellem de to børnehuse. Det konkrete projekt med plads til 120 børn er endnu ikke besluttet og forventes tidligst at være færdiggjort ultimo 2027. Bøgen vil skulle flytte ud af deres nuværende lokaler, mens der ikke er taget stilling til, hvad der skal ske med Solsikkegårds nuværende lokaler – dette afhænger bl.a. af børnetalsudviklingen på Søndermarken.

Ligesom de øvrige dagtilbud i Vejle Kommune er vi i øjeblikket optagede af omstillingen ”Flere børn og unge sammen - i lokale fællesskaber”, hvor vi har fokus på at omsætte oplæg fra Tea Thyrre Sørensen, til vores praksis med børnene.

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og udfordrende lederjob i to dejlige børnehuse med skønne børn og et engageret pædagogisk personale
  • At blive en del af et lederteam med en pædagogiske leder og en afdelingsleder som begge refererer til dig
  • Ledelse af en personalegruppe, der hidtil har arbejdet hver for sig og fortsat i en periode vil være delt på to matrikler
  • At blive en del af etableringen af en ny fælles daginstitution, hvor der er mulighed for at præge såvel de fysiske rammer som det nye pædagogiske grundlag.
  • Samarbejde med en engageret forældregruppe og forældrebestyrelse
  • At blive en vigtig del af lokalområdet Søndermarken, hvor samarbejdet med Søndermarksskolen og de lokale dagplejere er højt prioriteret
  • At blive en del af Vejle Kommunes samlede ledergruppe og ledelsesudvikling på Dagtilbudsområdet

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst med BUPL, forhåndsaftalen og regler om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist den 14. november 2025. Første samtalerunde afholdes den 20. november fra sidst på formiddagen og evt. anden samtale den 25. november om eftermiddagen.

Har du lyst til at vide mere?

Yderligere oplysninger kan fås hos dagtilbudschef Rune Asmund Sørensen på 76 81 50 38.

Besøg i institutionerne kan aftales med ledervikar Dorte Christensen på 21 76 88 35

Oplysninger om at være dagtilbudsleder i Vejle Kommune kan findes her: www.vejle.dk/dagtilbud-lederinfo

Læs mere om Bøgen her Vuggestuen Bøgen - Bøgen og Solsikkegård her Solsikkegård - Solsikkegård

Børneattest

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu