Pædagog til Valhalla

Brænder du for at arbejde med de 4-6 årige, så er det dig vi har en plads til i vores erfarne Team Udgård.

Er du uddannet pædagog og søger et godt arbejdsfællesskab, har du et solidt fagligt fokus og er motiveret af og for vores skønne børn og familier. Vi ønsker os en pædagog med et godt overblik og stærke relationskompetencer.

Om jobbet

Vi søger en tydelig, omsorgsfuld, fagligt kompetent pædagog, der brænder for alderen 4-6 år, og som ønsker at bidrage til, at vores børn får en god og tryg tid i Valhalla. Stillingen ønskes besat ved de ældste børn i afdeling Udgård.

I et tæt samarbejde med en erfaren pædagog, får du ansvar for storegruppebørnene. I Valhalla mødes de kommende skolebørn 2 formiddage om ugen, hvor de samles til aktiviteter, der er tilrettelagt efter Vejle Kommunes mål for den gode overgang.

I området samarbejdes der med de øvrige institutioner og skoler om fælles tiltag frem mod skolestart. Fra januar inddrages overgangspædagoger fra Vinding Skole i arbejdet i Valhalla.

I Udgård er man en del af et Team med funktion som primærpædagog for egen børnegruppe. I Udgård er der stort fokus på leg og læringsmiljøer, udeliv og ture/aktiviteter på tværs af de 3 spisegrupper.

Vores faglige afsæt er vores pædagogiske grundlag, teorierne bag Rikke Yde og Tea Thyrre (nuværende forløb), samt KIDS.

Stillingen er på 34-37 timer om ugen, skriv gerne hvilket timetal du ønsker i din ansøgning. Tiltrædelse den 1. december, gerne før, hvis muligt. Der indkaldes til ansættelsessamtaler løbende.

Medsend uddannelsesbevis samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdspladser, når du sender din ansøgning.

Om os

Valhalla er en integreret daginstitution bestående af to huse beliggende ved siden af hinanden. Vi har omkring 140 dejlige børn i alderen 0-6 år.

I det ene hus, afdeling Midgård, har vi fem børnegrupper i alderen 0-4 år. I det andet hus, afdeling Udgård, er de ældste børnehavebørn.

Vi tilbyder dig

  • En organisation med fokus på faglig udvikling og medinddragelse
  • En engageret medarbejdergruppe med gode samarbejdsrelationer
  • En arbejdsplads med fokus på en god omgangstone og hvor trivsel prioriteres
  • En alsidig hverdag hvor der er mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En organisation hvor meget er muligt, hvor nye ideer og initiativer værdsættes
  • En organisation med vægt på økologi og madmod
  • Gode fysiske rammer både ude og inde
  • En arbejdsplads med barnet i centrum
  • En organisation med fokus på at højne faglighed, struktur og udvikling
  • Skønne, glade og nysgerrige børn
  • Engagerede forældre og forældrebestyrelse

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principper i Ny løn

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist 23. oktober 2025, ansættelsessamtalerne afholdes løbende eller senest tirsdag 28. oktober 2025.

Tiltrædelse 1. december 2025, gerne tidligere.

Har du lyst til at vide mere?

Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutionsleder Mette på telefon 76 81 87 00 / 40 32 98 25 eller til afdelingsleder Rikke på tlf. 20 33 11 03

Børneattest

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu