Skolepædagog til Landsbyordningen Engum – Engum skole

Vi søger en Skolepædagog til Landsbyordningen Engum – Engum skole - Er du vild med skolebørn i SFO, indskoling og mellemtrin så læs videre.

 

Om jobbet

Vi har brug for dig i vores SFO, samt 1. og 2. klasse, og søger derfor en fagligt dygtig skolepædagog til almendelen i Landsbyordningen Engum.

 

Vi forventer

  • at du er uddannet pædagog, gerne med specialisering inden for skole- og fritidspædagogik,
  • at du er fagligt dygtigt og holder dig orienteret om den pædagogiske udvikling,
  • at du er god i relations arbejdet med børn og forældre,
  • at du interesserer dig for og måske har erfaring med udeliv og udeskole, og er vild med at være ude,
  • at du er kreativ og nytænkende,
  • at du er god til at samarbejde med kolleger, forældre og ledelse,
  • at du er stabil, loyal, fleksibel, robust og har overskud i en travl hverdag,
  • at du er omsorgsfuld og har humor,
  • at du brænder for at videreudvikle en velfungerende indskoling og SFO,
  • at du interesserer dig for og samarbejder med hele Landsbyordningen. 

Om os

Vi er en Landsbyordning med vuggestue, børnehave, almen skole 0.-6. kl./SFO og specialskole 0.-6. kl./SFO.

Vi har ca. 62 børn i daginstitutionen, 150 børn i almenskole, 10 børn på Engumhus og 45 medarbejdere.

Vi er beliggende i et lokalt landsbymiljø tæt på naturen og med gode udefaciliteter, som vi gerne ser udnyttes til udeundervisning.

Vi har egen bus, så har du kørekort hertil, er det et plus

Vi nyder stor opbakning fra lokalområdet og forældre, og udmærker os med god trivsel og høj faglighed.

Vi forventer, at vores medarbejdere interesserer sig for hinandens fagligheder og indgår i forpligtende fællesskaber; vi arbejder ud fra professionelle læringsfællesskaber.

Vores værdier er: Fællesskab, høj faglighed, ordentlighed og tryghed.

 

Vi tilbyder dig

En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med højt til loftet og plads til gode idéer, som kan berige børnenes hverdag. Der er sjældent langt fra tanke til handling og vi har ambitioner på børnenes vegne og arbejder for, at alle skal ”lykkes”.

Vi arbejder med at skabe en solid og fagligt tydelig profil, som underbygges af den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang. Vi baserer vores faglige tilgang på Vejle Kommunes ”Strategi for udviklende fællesskaber”. Vi arbejder med udgangspunkt i PLF – Professionelle Læringsfælleskaber og SKIPP – Styrket Kvalitet i Pædagogisk Praksis.

Vi lægger vægt på en uhøjtidelig, men professionel og samarbejdende tilgang til opgaven og forsøger hele tiden at kvalificere arbejdet med børnene.

Vi har mentorordning for nye medarbejdere og gode forberedelsesfaciliteter.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast stilling med et timetal på 37 timer med start 1. dwcwmbwr 2025, gerne før.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2025, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi har ansættelsessamtaler den 28. oktober fra kl. 15.30

 

Har du lyst til at vide mere?

Så kontakt os på nedenstående for yderligere oplysninger om jobbet, aftal meget gerne et besøg med os inden du sender din ansøgning. Vi holder dog ferie i uge 42

Souschef og Ledende Pædagog i Landsbyordningen Engum, Jette Lehmann på mail jetle@vejle.dk  eller på tlf. 2365 7314, send gerne en sms og du vil blive kontaktet.

Leder af Landsbyordningen Engum, Charlotte Buch, chabu@vejle.dk 30 57 10 67, send gerne en sms og du vil blive kontaktet.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside på engum-skole.aula.dk

 

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. 

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu