SSA med sundhedsfaglige og socialfaglige kompetencer søges til Plejecenter Hovergården

Det er nu, du skal læse videre – og nu, du har chancen for at blive en del af et godt arbejdsfællesskab, hvor der er fokus på trivsel og den faglige indsats i samarbejdet med nogle fantastiske beboere.

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for beboerne og deres pårørende, så skal du søge denne stilling.

Om jobbet

Det allervigtigst er, at Plejecenter Hovergården er et godt sted at bo og komme i huset og arbejde. Det er derfor afgørende, at du har et ønske om at arbejde med mennesker, og du kommer med et menneskesyn, der understøtter det enkeltes menneskes ønske om at leve det liv, de nu ønsker. Måske har du allerede erfaring inden for området, og ellers har du lysten til det. På Plejecenter Hovergården vil du møde nogle fantastiske beboere, der har brug for din hjælp og støtte i deres hverdag. Du skal med din faglighed bidrage til at løse forskellige opgaver i og omkring arbejdet med beboerne.

Nogle beboere har brug for struktur, så hverdagen bliver mest mulig genkendelig og forudsigelig. Struktur giver beboeren mulighed for at kunne være i trivsel og dermed mestre hverdagen. Pleje, omsorg, sundhedsfaglige og socialfaglige indsatser, er en stor del af hverdagen. Med en nærværende tilgang skaber vi rum for den gode relation, som er afgørende for, at beboerne lykkes og du oplever succes i dit arbejde. Der er brug for tålmodighed og at beboerne mødes anerkendende med et smil. Der skal være tid til stjernestunder, og tid til, at vi sammen kan fordybe os. Du samarbejder med eksterne samarbejdspartnere og samarbejdet med pårørende, er en betydningsfuld opgave.

Vi søger pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter en medarbejder til fast stilling på 30 timer. Der er tale om en stilling med aftenvagter og arbejde hver 2. weekend i lige uger. Skulle du have lyst til også at arbejde om dagen indimellem, er det også en mulighed. Vi er naturligvis åbne for en drøftelse af dine behov og ønsker i forhold til arbejdsplanlægningen. Det kunne fx være et ønske om flere/færre timer og kobling af dag og aftenarbejde. Der er fast nattevagt tilknyttet husene.

Om os

Plejecenter Hovergården er beliggende på Uhrhøj i Vejle. Der er 26 lejligheder, som er fordelt i 2 huse, et åbent- og visiteret dagcenter og café. Hovergården er et sted, hvor mennesker mødes med plads til gode fællesskaber. Vi ønsker at være et fælles center, der arbejder på tværs af husene og sammen skaber resultater, vi er stolte af. På Hovergården har vi fokus på kerneopgaven og på at have et godt arbejdsfællesskab. Vi forstår, at det er alles ansvar at bidrage til det gode arbejdsfællesskab og at vi alle er medansvarlige for vores trivsel. Kerneopgaven er bl.a. at yde pleje og omsorg og skabe et trygt og værdigt hverdagsliv for beboerne, og skabe en indholdsrig og aktiv hverdag på beboernes præmisser.

Vi glæder os alle på Hovergården til samarbejdet med dig!

Vi tilbyder dig

  • Et ambitiøst og professionelt fokus på kerneopgaven.
  • Et ønske om at være aktive medspillere i de tiltag, som såvel beboere, pårørende, myndighed og samfundet møder os med.
  • Faglige kompetente og engagerede kolleger - hvor arbejdsglæden trives.
  • En kultur, hvor vi er optagede af at udvikle på fagligheden både i den daglige praksis, via kurser og gennem supervision.
  • En arbejdsplads, hvor vi er stolte over indsatsen og samtidig altid tror, at vi kan udvikle os.
  • En målrettet indsats for et godt arbejdsmiljø – herunder fokus på et psykisk arbejdsmiljø med fokus på gensidig opbakning, respekt og forventninger til hinanden – et forpligtigende arbejdsfællesskab.
  • Høj grad af medindflydelse og medansvar.
  • En anerkendende og synlig ledelse.

Ansøgningsfrist

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 4. november 2025.

Samtaler forventes afholdt

Vi forventer at afholde samtaler den 19. november 2025. Du vil få besked den 6. november 2025, hvis du inviteres til samtale.

Har du lyst til at vide mere?

Du er velkommen til at kontakte centerleder Mette Thomsen på 30 52 98 72. Ring gerne for en uformel samtale. Du er også meget velkommen til at komme på et besøg efter aftale, så du kan se vores fantastiske sted.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Der er tale om en fast stilling på 30 timer pr. uge. Hvis du ønsker flere/færre timer kan dette naturligvis drøftes. Stillingerne er primært i aftenvagt, hvor dagvagt også er en mulighed en gang imellem. Dagvagt er typisk i tidsrummet kl. 7.00-15.00 og aftenvagt typisk i tidsrummet kl. 15.00-23.00.

Tiltrædelse 1. januar 2026

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu