SSH søges til udekørende aftenvagt i Distrikt Børkop By - et distrikt i rivende udvikling

Kan du se dig selv i et velfungerende distrikt med faste tværfaglige teams og et stærkt velfungerende aftenvagtteam?
Vi prioriterer høj faglighed, rehabiliterende tilgang til såvel pleje- som sygeplejeindsatser og tæt tværfagligt samarbejde. Derudover vægter vi et godt fysisk- og psykisk arbejdsmiljø, hvor du selv har stor mulighed for indflydelse og derved bærer et medansvar.
Om jobbet
Vi søger en social- og sundhedshjælper, som med stor faglighed og god energi, kan indgå i tæt samarbejde med distriktets øvrige medarbejdere.
Du har mulighed for at opnå 30 timer pr. uge i aftenvagt, men vi lytter gerne til dine ønsker. Vagterne er som udgangspunkt i aftenvagt med arbejde hver 2. weekend. Ønsker du flere timer, kan der forekomme dagvagter.
Du vil komme til at arbejde meget selvstændigt, men også i tæt samarbejde med dine kolleger i aftenvagten. Vores sygeplejerske dækker to distrikter, mens dine nærmeste kolleger i aftenvagten er 1 SSA og 2 SSH. Vi benytter vores egne kolleger til afløsning, når der er behov for dette. Der er overlap med planlægger og SSA/sygeplejerske alle dage. Du deltager i rehabiliterende møde med terapeut, planlægger og leder hver 2. uge. Vores sygeplejefaglige koordinator planlægger kørelister for sundhedsloven, SOSU planlægger for serviceloven og vagtplanlægger for alle vagtplaner.
Vi søger en selvstændig og erfaren SSH med lyst til afvekslende, alsidige opgaver og udfordringer, som vi løser i et tæt samarbejde. Derudover får du rig mulighed for at sætte dit præg på den faglige udvikling og helhedsplejen i distriktet. Der er mulighed for at arbejde 5/2, således at 5 arbejdsdage ligger onsdag til søndag i den ene uge, og onsdag og torsdag i modsatte uge.
Om os
Distrikt Børkop By har base på Englystparken 1, Børkop og er en del af seniorområdet i Vejle Kommune. Vi har implementeret Faste Tværfaglige Teams i dagvagt, ligesom der er tværfaglige møder hver uge med aftenvagterne. Vi videreudvikler vores faste tværfaglige teams og vi har implementeret fremskudt visitation, hvilket betyder at ”vores visitator” er i tæt samarbejde med os. Over tid vil vi give medarbejdergruppen endnu mere indflydelse og medansvar for kørelister, vagtplaner og ferieplanlægning. Vi har øje for velfærdsteknologi, der hvor det giver mening for borgerne.
Geografisk er Distrikt Børkop by centreret omkring Englystparken i en radius på maks. 4 km. I aftenvagten kører medarbejderne i biler.
Vi tilbyder dig
- Høj kvalitet i vores pleje og omsorgsarbejde med borgeren i centrum.
- Mulighed for faglig udvikling.
- God introduktion og mentorordning.
- Den rehabiliterende tankegang i mødet med borgeren.
- Det gode samarbejde i vore teams og også med tværfaglige samarbejdspartnere.
- At værne om hinanden og dermed godt arbejdsmiljø.
- Høj grad af medansvarlighed både i det daglige, men også gennem LokalMED.
- Daglige korte tværfaglige møder.
- Ugentlige rehabiliteringsmøde og ugentligt tværfagligt møde.
Vi forventer af dig
- Du kan se dig selv i tværfagligt samarbejde.
- Du har lyst til at udvikle dig fagligt og sammen med os.
- Du forstår, at tværfaglighed er en forudsætning for at lykkes.
- Du trives i at arbejde selvstændigt, dog sammen med dine kolleger.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest tirsdag den 21. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler vil som udgangspunkt finde sted tirsdag den 28. oktober 2025.
Har du lyst til at vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte planlægger Gitte Andersen på 30 84 39 01 eller distriktsleder Anita Reib Mikkelsen på 24 20 25 32.
Træffes vi ikke så send evt. en SMS og vi vil ringe tilbage.
Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.