Vikar til Grundet Bygade 19B, Bo-Vejle

Da vores kollega i en periode (12 mdr) har fået ny midlertidig funktion, søger vi en vikarierende kollega (30-37t.) – pædagog, ergoterapeut (eller anden relevant faggruppe). Vi vil tage godt imod dig med et individuelt introprogram, der er tilpasset lige præcis det du kan, og det vi skal have fokus på at støtte dig i. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og samarbejder om at vedligeholde og pleje den gode trivsel vi har.

Vi har et farverigt hus med 13 skønne velfungerende borgere med udviklinghæmning. Borgerne bor i egne 2-værelses lejligheder omkring Multihuset (fælleshus). Vi er en personalegruppe på 14 personer bestående af pædagoger, SSA’er, ergoterapeuter, kok og afdelingsleder.

Arbejdstiderne ligger mellem kl. 07.00-23.00 fordelt på dag og aftenvagter 365 dage om året.  Weekendvagt gerne hver 2. (eller 3.) weekend. Der er tilknyttet fast vågen nattevagt til afdelingen.

I Multihuset er der cafe, køkken, krearum, personalekontor mv. Hverdagen består af skiftende opgaver, såsom samtaler, aktiviteter, medicinhåndtering, enkelte plejeopgaver, støtte til ture ud af huset og mange flere interessante opgaver.

Vi vægter det faglige arbejde højt, igennem bla. sensoryprofile, KRAP, LA2 og idrætscertificering.  I Bo-Vejle arbejder vi ud fra vores kulturgrundlag der er med til at understøtte et værdigt og meningsfuldt liv for borgerne og ligeledes styrke det professionelle arbejdsfællesskab.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist:

d. 20.11.25

Samtaler holdes afholdes løbende.

Har du lyst til at vide mere?

  • Kig ind på vores Instagram profil: grundetbygade19b
  • Kontakt afdelingen Grundet Bygade 19B på 29 43 24 06
  • Kontakt afdelingsleder Rikke Kvols Kristensen på 21 14 64 05
  • Læs mere på Vejle Kommune – Facebook Mærk meningen

Straffeattest

Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Søg jobbet nu