Hanne er biolog

Jeg er ansat som biolog i Vejle Kommune, hvor jeg arbejder med natur, klima og miljø. En stor del af mit arbejde handler om at sikre biodiversitet og beskytte vores natur. Lige nu er jeg blandt andet involveret i et vandtilbageholdelsesprojekt ved Hørup Bæk i Grejsdalen. Projektet skal både forebygge oversvømmelser i Vejle by og forhindre, at næringsstoffer flyder ud i fjorden.

“Jeg vil gerne være med til at øge folks bevidsthed om at passe på den natur, vi har. Mister vi den først, kan den være tabt for altid.”

Mit arbejde er en blanding af feltarbejde og kontorarbejde – og jeg elsker begge dele.

Hvad er det bedste ved dit job?

Det bedste ved mit job er, at jeg får lov til at arbejde med noget, jeg brænder for: naturen. Jeg har en medfødt nysgerrighed og bliver aldrig træt af at gå på opdagelse i landskabet, identificere planter og insekter og undersøge vandløb.

Jeg er vokset op i landlige omgivelser, hvor jeg klatrede i træer og legede ved åen – og den glæde har jeg taget med mig ind i mit arbejdsliv.

Hvilke muligheder har du for at udvikle dig og din faglighed i jobbet?
Jeg oplever, at der er stor opbakning til både faglighed og initiativ. Der er frihed under ansvar, og har jeg brug for sparring eller hjælp, får jeg hurtigt svar. Vi er et team med en stærk vilje til at lykkes, og det giver et rigtig godt arbejdsmiljø.

“Jeg har længe haft kig på Vejle Kommune, da den har ry for at være foregangskommune på miljøfronten.”

Tidligere har jeg arbejdet i staten og i det private, men i Vejle Kommune oplever jeg en balance mellem faglige ambitioner og arbejdsglæde.

Hvad giver dig energi i hverdagen?

Natur og klima fylder også meget i mit privatliv. Jeg cykler på arbejde, flyver sjældent, sorterer mit affald – og har ladet en del af min grund stå som vild natur med plads til dyrelivet.

Fritiden bruger jeg gerne på vandreture, overnatning i shelter eller kajakture med familien. Naturen nulstiller mig og giver ro. Som min farmor altid sagde: “Man kan ikke gå rundt i Guds frie natur og være sur ret længe ad gangen.” Det havde hun så meget ret i.