
Haraldskær og Kvak Mølle
Haraldskær og Kvak Mølle er porten til Vejle Ådal med stor lejr- og shelterplads, flot bålhytte samt borde og bænke. Her finder du også en gratis udstilling om hele Vejle Ådal og Fjord.

Indgang til Vejle Ådal & Fjord udstillingen. Der er gratis entré.

Vildere Haraldskær er et stort naturområde, hvor vi sætter naturen fri til glæde for en øget biodiversitet. Her er det tusindsvis af majgøgeurt i fuldt flor.

Haraldskær Hovedbygning er i dag Hotel Sinatur Haraldskær.

Vejle Å slynger sig smukt gennem landskabet omkring Haraldskær.
I den store røde Haraldskær Avlsgård finder du den spændende udstilling om hele Vejle Ådal og Fjord. Et kæmpestort kort viser dig alle detaljer i området, og udstillingen er fyldt med fantastiske billeder og fortællinger om naturen, historien og kulturen. Der er gratis entré.
Du finder også Kærhuset, en hytte med opholdsrum, køkken og toilet og med plads til 25-30 personer. Skoler, børnehaver og foreninger kan booke hytten på hverdage og i weekenderne kan du kan leje den til din udflugt.





