(Øvelse): Eksplosion ved RCV – hold jer venligst væk fra området

Der har her til morgen været en eksplosion ved RCV med flere tilskadekomne. Al unødig færden i området ved RCV bedes derfor undgås. Er på stedet bør man følge politiets henvisninger.

Haveaffald

Haveaffald er en tilkøbsordning. Det betyder, at du selv skal tilmelde din ejendom til ordningen. 

Hvis du er tilmeldt, kan du få hentet haveaffald 13 gange om året. Du kan vælge en beholder på 240 eller 660 liter.

Alternativt kan haveaffald bundtes og afleveres på genbrugspladsen.

Hvad hvis jeg bor til leje?

Du kan kun tilmelde en adresse, hvis du er ejer af ejendommen. Bor du til leje, skal du snakke med din udlejer eller boligforening, hvis du gerne vil meldes til.

Man må dog gerne lave små bål i sin have.

Affald er en ressource, der af miljømæssige hensyn bør genbruges eller genanvendes, hvis det kan lade sig gøre. Derfor er det forbudt at brænde alle former for affald på steder, som
ikke er godkendte til formålet.

Må jeg brænde haveaffald af?

Afbrænding af haveaffald er som udgangspunkt forbudt. Det er dog tilladt én gang om året i forbindelse med sankthansaften den 23. juni. 

Husk, at du kun må tænde op, når ejer af arealet, hvor bålet skal placeres, har sagt OK. Er arealet offentlig ejet af Vejle Kommune, skal der hentes tilladelse ved kommunen og herefter politiet.

På kommunens arealer må du først samle til bål i ugen op til Sankt Hans af hensyn til dyreliv.

Hvordan skal jeg sortere?

Hvor bliver affaldet af?

Grenene fra din have og græsafklip fra plænen kan blive til noget nyttigt.

Når du afleverer haveaffald på genbrugspladsen, bliver det kørt til et kompostcenter. Her opdeles det i "groft" og "fint" affald. De grove rødder og grene bruges som biobrændsel og omdannes til strøm og varme.

Det fine haveaffald, som fx blade og græs, lægges i lange baner og komposteres af mikroorganismer. Processen tager omkring to år, og til sidst har vi næringsrig kompost, der kan bruges i haver og parker.