Pædagogisk tilsyn og styrelsesvedtægt

Der udarbejdes en tilsynsrapport for hvert dagtilbud minimum hvert andet år, som er tilgængelig på dagtilbuddets hjemmeside.

Dagtilbudsloven § 5 beskriver, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med det pædagogiske indhold af dagtilbuddene. Med det pædagogiske indhold forstås de pædagogiske læringsmiljøer, herunder de fysiske rammer, som understøtter et godt læringsmiljø. De pædagogiske læringsmiljøer består af de muligheder for trivsel, læring, udvikling og dannelse, som dagtilbuddet giver børnene. Det omfatter derfor både børns leg, planlagte- og spontane aktiviteter, rutinesituationer samt de samspil og relationer, som børnene tilbydes.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er todelt, idet det både har et kontrolperspektiv i forhold til overholdelse af den gældende lovgivning samt Vejle Kommunes målsætninger og prioriterede indsatser i dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er også en kvalitetssikring af nuværende praksis og en mulighed for drøftelse af udviklingsmuligheder i det enkelte dagtilbud.

Tilsynsforpligtelsen gælder alle former for dagtilbud i kommunerne, dvs. kommunale- og private daginstitutioner, samt Dagplejen og private pasningsordninger. 

Er du forældre til et barn i et dagtilbud i Vejle Kommune og har spørgsmål til tilsynsrapporten, skal du henvende dig til dagtilbudslederen.

Konsulenter fra dagtilbudsafdelingen fører tilsyn i alle dagtilbud.

Hvert andet år gennemføres det ordinære tilsyn, hvilket indebærer uanmeldt observation, dataindsamling og tilsynsmøde.

Det efterfølgende år er der et planlagt opfølgende tilsyn med anmeldt tilsynsmøde.

Det skærpede tilsyn igangsættes ved bekymrende pædagogisk kvalitet.

Læs evt. uddybende i rammebeskrivelsen for tilsyn på denne side.

Indledning

Med udgangspunkt i styrkelsen af lovgivningen og de nye krav til det pædagogiske tilsyn i
dagtilbud som trådte i kraft d. 1. januar 2022, har Dagtilbudsafdelingen foretaget nogle
ændringer af tilsynskonceptet i dagtilbud i Vejle Kommune.

Lovgrundlaget for det kommunale tilsyn er beskrevet i Dagtilbudsloven samt Vejledning om
dagtilbud. I følge Dagtilbudsloven § 5 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn
med indholdet i dagtilbuddene. Tilsynsforpligtelsen gælder alle former for dagtilbud i
kommunerne, dvs. kommunale- og private daginstitutioner, samt dagplejen og private
pasningsordninger. Denne rammebeskrivelse er gældende for de kommunale- og private
daginstitutioner samt de selvejende.

I forhold til Dagplejen og de private pasningsordninger er tilsynet i delegeret til lederen af
Dagplejen. Tilsynet hos den enkelte dagplejer udføres af dagplejepædagoger, som fører
tilsyn ud fra den samme overordnede rammebeskrivelse for tilsyn med dagtilbud i Vejle
Kommune.

Tilsynsrammen er udarbejdet i samarbejde mellem Dagtilbudsafdelingen og repræsentanter
for kommunale daginstitutionsledere. Rammerne for tilsynet er med udgangspunkt i
Danmarks Evalueringsinstituts publiceringer ”Kvalitet i dagtilbud – pointer fra
forskningen”(EVA, 2017), ”Stil skarpt på tilsyn – et redskab til udvikling af det pædagogiske
tilsyn med dagtilbud” (2015), ”Pejlemærker for god kommunal tilsynspraksis (KL, 2021) samt
principper fra kortlægningsredskaberne SSTEW, ECERS-3.

Lovgrundlag og formål

Dagtilbudsloven § 5 beskriver, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med det
pædagogiske indhold af dagtilbuddene. Med det pædagogiske indhold forstås de pædagogiske
læringsmiljøer, herunder de fysiske rammer, som understøtter et godt læringsmiljø. De
pædagogiske læringsmiljøer består af de muligheder for trivsel, læring, udvikling og
dannelse, som dagtilbuddet giver børnene. Det omfatter derfor både børns leg, planlagte- og
spontane aktiviteter, rutinesituationer samt de samspil og relationer, som børnene tilbydes.

Formålet med det pædagogiske tilsyn er todelt, idet det både har et kontrolperspektiv i
forhold til overholdelse af den gældende lovgivning samt Vejle Kommunes målsætninger og
prioriterede indsatser i dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er også en kvalitetssikring af
nuværende praksis og en mulighed for drøftelse af udviklingsmuligheder i det enkelte
dagtilbud.

KL’s pejlemærker for tilsyn

KL har 8 pejlemærker for god kommunal tilsynspraksis, som stiller krav til kommunerne om
at have klare rammer for tilsynet lokalt. Pejlemærkerne har medvirket til en styrkelse af
Vejle Kommunes tilsynspraksis og ses her:

1. Kommunalbestyrelsen har indsigt i og tager ansvar for vurdering og opfølgning på
   kvalitet i alle dagtilbud. Rammen for den kommunale tilsynspraksis er politisk
   forankret. Rammen forholder sig bl.a. til kadence for tilsyn, uvildighed samt brugen af
   henholdsvis anmeldt og uanmeldt tilsyn.
2. Den kommunale tilsynspraksis involverer hele ledelses- og styringskæden for at
   sikre ejerskab, mening og forankring.
3. En kommunal tilsynspraksis står på en beskrevet, kendt og forankret
   kvalitetsforståelse, der sikrer, at tilsynsførende, leder, pædagogisk personale og
   forældre har en fælles forståelse af, hvordan pædagogiske læringsmiljøer af god
   kvalitet ser ud i kommunens dagtilbud. Afsættet for en lokale kvalitetsforståelse er
   den styrkede pædagogiske læreplan og det pædagogiske grundlag. På sigt vil
   udviklingen af en dansk kvalitetsundersøgelse kunne styrke kvalitetsforståelsen.
4. En kommunal tilsynspraksis inddrager alle parters perspektiver på kvalitet, så
   tilsynet både belyser børnenes, forældres, det pædagogiske personales og ledelsens
   perspektiv på kvalitet.
5. En kommunal tilsynspraksis trækker på flere metoder, herunder observationer. Brug
   af flere forskellige metoder muliggør, at både den strukturelle kvalitet, de
   pædagogiske processer i læringsmiljøerne og børnenes udbytte belyses i tilsynet.
   Ligeledes understøtter en bred metodetilgang, at børnenes, medarbejderes, ledelsens
   og forældrenes perspektiv på kvalitet indgår i tilsynet.
6. En kommunal tilsynspraksis inddrager relevante kvalitative og kvantitative data i
   planlægning, gennemførelse og opfølgning på tilsynet med henblik på såvel
   myndighedsopgaven som kvalitetsudviklingen af dagtilbudsområdet. Brugen af data i
   det kommunale tilsyn bygger på transparens, fælles forståelse og et
   ressourceforbrug, der står mål med udbyttet.
7. Tilsynets struktur for afrapportering sikrer, at de forskellige niveauer i
   organisationen samt forældrene får den relevante viden om kvaliteten i de
   pædagogiske læringsmiljøer. Tilsynets indsigt i kvaliteten af de pædagogiske
   læringsmiljøer fører til dialog og målrettet, differentieret og effektiv opfølgning.
   Opfølgningen sker på flere niveauer og både forvaltning, ledelse og det pædagogiske
   personale spiller en rolle i opfølgningen.
8. En kommunal tilsynspraksis skaber rammer for refleksion over kvaliteten af
   læringsmiljøerne, styrker evalueringskulturen og indgår i kommunens samlede
   tilgang til kvalitetsudvikling, hvor viden om kvalitet og justering af praksis indgår i
   en vedvarende proces.

Tilsynets indhold

Tilsynets indhold indebærer følgende:

Advisering om uanmeldt besøg op til 3 mdr. før - Dagtilbud udfylder spørgeskema vedr. lege- og læringsmiljøvurdering + øvrig dataindsamling - Uanmeldt observationsbesøg - Anmeldt tilsynsmøde - Afrapportering.

Forud for tilsynet

Planlægning af tilsyn varestages af den tilsynsførende konsulent. Forud for tilsynet sendes
en advisering til dagtilbuddet om, at de inden for de kommende tre måneder vil få et uanmeldt
tilsynsbesøg. Dagtilbudslederen vil ligeledes modtage spørgeskema samt øvrigt
tilsynsmateriale og frist for udfyldelse.
Tilsynssagen oprettes i Sbsys, hvor både dagtilbud og dagtilbudsafdelingen kan tilgå fælles
dokumenter, der vedrører det pågældende dagtilbud. Dagtilbudslederen er ansvarlig for at
dele relevante dokumenter, som ikke kan tilgås fra institutionens hjemmeside.

Tilsynstyper

Der er fire tilsynstyper:

• Det ordinære tilsyn
• Det løbende tilsyn
• Det opfølgende tilsyn
• Det skærpede tilsyn

Hvert andet år gennemføres det ordinære tilsyn. Det efterfølgende år er der et opfølgende
tilsyn. Det løbende tilsyn udføres i det daglige samarbejde mellem dagtilbuddet og
dagtilbudsafdelingen. Det skærpede tilsyn er ved bekymring.

Det ordinære tilsyn

Det ordinære tilsyn er tilrettelagt som en kombination af to dele; et uanmeldt tilsyn med
observationer og et efterfølgende tilsynsmøde, hvor der gives læringsfeedback og er dialog
og drøftelse af det pædagogiske indhold.

• Uanmeldt tilsynsbesøg med observation af dagtilbuddets læringsmiljøer
  Tilsynsbesøget er uanmeldt og foretages af en til to tilsynsførende konsulenter fra
  dagtilbudsafdelingen. Der indgår systematiseret observation af to til fire timers
  varighed afhængig af dagtilbuddets størrelse og antallet af huse. En børnegruppe
  observeres og følges i den første time. Derefter vil den tilsynsførende konsulent
  observere i dagtilbuddet øvrige læringsmiljøer, både indendørs og udendørs. Der
  opfordres til, at dagtilbudslederen deltager i observationerne.
• Anmeldt tilsynsbesøg med lærings- og tilsynsdialog med afsæt i det forudgående
  tilsynsbesøg samt det øvrige tilsyns- og datamateriale
  Cirka to til tre uger efter tilsynsbesøget med observation afholdes en lærings- og
  tilsynsdialog. Afsættet for denne drøftelse er observationer samt øvrig indsamlet
  data. Den tilsynsførende konsulent har på forhånd udarbejdet en dialogguide, der sikrer systematik og fastholdelse af de temaer, der bør være fokus på ud fra
  indsamlede data og udvalgte krav, som tilsynet ifølge § 5a tager udgangspunkt i.
  
  I lærings- og tilsynsdialogen deltager både ledelse, medarbejderrepræsentanter
  samt en forældrerepræsentant, således de forskellige perspektiver bringes i spil i
  forhold til vurderingen af den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet. Ligeledes
  opfordres der til, at invitere dagtilbuddets pædagogiske rådgiver fra Tværfagligt
  Center for Børn og Unge (TCBU) med, da vedkommende ofte har et tæt samarbejde
  med dagtilbuddet. Hvis dagtilbudslederen har deltaget i observationerne, opfordres
  vedkommende til at give en faglig feedback ud fra hvad hun/han så og erfarerede den
  pågældende dag.
  
  Lærings- og tilsynsdialogens varighed afhænger af institutionens størrelse, men som
  udgangspunkt to timer dog længere ved dagtilbud med flere enheder.
  
  Den tilknyttede kontaktkonsulent som har den understøttende ledelse i det
  pågældende dagtilbud, deltager altid i lærings- og tilsynsdialogen i det ordinære
  tilsyn samt ved opfølgningsmøder, således at de efterfølgende kan følge op på fokusog opfølgningspunkter og dermed sikre løbende udvikling af den pædagogiske
  kvalitet i dagtilbuddet.

Det løbende tilsyn

Det løbende tilsyn tager afsæt i dagtilbuddets mål og metoder i det pædagogiske arbejde. Det
løbende tilsyn udføres i det daglige samarbejde og kontakt mellem dagtilbuddet og
dagtilbudsafdelingen. Det foregår via strukturerede samarbejds- og udviklingsforløb mellem
dagtilbudslederne og dagtilbudsafdelingen. Eksempler herpå er:

• Ledermøder med dagtilbudsafdelingen
• Områdeledermøder med dagtilbudsafdelingen
• LederUdviklingsSamtaler (LUS)
• Opfølgning fra henvendelser fra forældre, ansatte eller andre samarbejdspartnere
• Institutionsbesøg foranlediget af særlige behov
• Projekter og udviklingsarbejde
• Deltagelse i kompetence- og udviklingsforløb
• Pædagogiske dage hvor konsulenter fra dagtilbudsafdelingen deltager
• Arbejdsmiljø og audit
• Økonomisk opfølgning
• Trivselsmålinger
• Forældretilfredshedsmålinger
• Sygefraværsstatistik

Det opfølgende tilsyn

Det opfølgende tilsyn gennemføres ud fra forskellige faktorer og har den fælles ramme, at
det er en opfølgning på noget, som er gået forud. Der er tre overordnede faktorer, der udløser
et opfølgende tilsyn:

• Hvert andet år foretages der et opfølgende tilsyn af den tilknyttede
  kontaktkonsulent, dvs. modsat det år, hvor der er ordinært tilsyn. Rammen for
  tilsynet er, at kontaktkonsulenten kommer anmeldt i en varighed af to timer. Der
  indgår observationer og tilsynsdialog. Dagtilbudslederen har forud for tilsynet
  modtaget en dagsorden. Udgangspunktet for tilsynet er den seneste tilsynsrapport
  med fokuspunkter og har derfor et udviklingsperspektiv, ift. udviklingen af den
  pædagogiske kvalitet i det pågældende dagtilbud. Ved opfølgende tilsyn i de private
  dagtilbud, er det tilsynskonsulenten både er ansvarlig for det ordinære tilsyn samt
  det opfølgende tilsyn.
• Ved opfølgningspunkter i det ordinære tilsyn, vil der altid forekomme et opfølgende
  tilsyn af kontaktkonsulenten og tilsynskonsulenten.
• Der foretages opfølgende tilsyn ved konkrete henvendelser fra borgere, forældre,
  personale eller andre. Et opfølgende tilsyn på baggrund af konkrete henvendelser
  kan både være anmeldt eller uanmeldt.

Det skærpede tilsyn

Formålet med at iværksætte et skærpet tilsyn er at afdække alvorlige bekymringer i forhold
til dagtilbuddets drift og overholdelse af lovgivningen samt at sikre, at forholdene bringes i
orden hurtigst muligt. Skærpet tilsyn indebærer intensiveret tilsyn med dagtilbuddet.

Hvis der i det ordinære-, løbende- eller opfølgende tilsyn er forhold, der giver anledning til
bekymring eller alvorlig bekymring, vil den tilsynsførende konsulent give en henstilling.
Henstillinger er en skærpethed, der kræver at den tilsynsførende konsulent afdækker
problemstillingen så grundigt som muligt, hvorefter der vurderes forskellige
løsningsmuligheder i samarbejde med dagtilbudslederen. Dagtilbudslederen skal
efterfølgende udarbejde en handleplan for, hvordan der rettes op på de problemstillinger, der
har udløst det skærpede tilsyn. Dagtilbudschefen inddrages og skal godkende handleplanen.

Ved henstillinger, vil der altid ske en opfølgning, som indebærer uanmeldte og/eller anmeldte
tilsyn i en afgrænset periode. I forlængelse heraf vil der altid udarbejdes en ny
tilsynsrapport, som offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside. Ligeså er der pligt om, at
forvaltningen informerer forældrebestyrelsen, når et dagtilbud er under skærpet tilsyn.

Fagprofessioner i kan få konkrete opgaver i at understøtte lege- og læringsmiljøet i den enkelte daginstitution, når der gives opfølgningspunkter eller henstillinger. Samarbejdet aftales mellem Dagtilbudsafdelingens tilsynskonsulenter og distriktslederne fra PPR i en afstemt handleplan og kontrakt.

Kvalitetsforståelse

Forskning om kvalitet i dagtilbud og betydningen heraf i forhold til børns trivsel, læring,
udvikling og dannelse kan opdeles i tre dimensioner; strukturel kvalitet, proceskvalitet og
resultatkvalitet. De tre kvalitetsdimensioner udgør sammen med dagtilbudsloven, det
pædagogiske grundlag og Vejle Kommunes delpolitik ”Det er for børn,” det samlede
vurderingsgrundlag og dermed også kvalitetsforståelsen i tilsynet.
Kvalitetsdimensionerne er illustreret herunder og anvendes som analyseredskab i forhold til
behandling og fortolkning af indsamlet data i forbindelse med tilsyn.

Strukturel kvalitet:

• Normering, gruppestørrelse og organisering
• Fysiske rammer
• Uddannelse, efteruddannelse og personalestabilitet

Proces kvalitet:

• Interaktioner ml. børn og voksne
• Leg
• Rutineprægede situationer og aktiviteter
• Ledelse af dagtilbud
• Forældresamarbejde 

Resultat kvalitet:

• Sociale, kognitive og motoriske kompetencer og færdigheder
• Trivsel

Inddragelse af data
Tilsynet med det pædagogiske indhold har både kvantitative- og kvalitative data, herunder
observationer – som understøtter vurderingen af det enkelte dagtilbud.

Der observeres ud fra overordnede temaer, som er udarbejdet ud fra forskningsresultater
vedr. kvalitet i pædagogisk praksis (EVA, STTEW og ECERS-3) samt med afsæt i det
pædagogiske grundlag. De overordnede observationstemaer er:’

• Observation af læring der understøtter og udvider barnets læring og kritiske tænkning.
• Observation af inklusion og fællesskaber for børn i udsatte positioner.
• Observation af atmosfære og interaktion børn og voksne imellem.
• Observation af indretning med udgangspunkt i børnenes læringsbehov.
• Observation af sproglige læringsmiljøer.

For at sikre et bredt og validt vurderingsgrundlag, anvendes forskellige datakilder og
metoder, hvilket er illustreret i følgende dataoversigt samt hvilke temaer de forskellige data
afdækker viden omkring i forhold til kvalitet i dagtilbud:

Afrapportering

På baggrund af det pædagogiske tilsyn udarbejder og offentliggør kommunen mindst hvert
andet år en tilsynsrapport for hvert dagtilbud. Hvis der er flere enheder i et dagtilbud med
samme ledelse og forældrebestyrelse, vil hver enhed have et separat afsnit i
tilsynsrapporten, således at det tydeliggøres, hvis der er markant forskellighed i den
pædagogiske kvalitet. Hvis det er tilfældet, vil den pågældende enhed få et opfølgende
tilsyn.

Forældrebestyrelsen orienteres om tilsynsrapporten igennem dagtilbudslederen.

Den færdige tilsynsrapport sendes til gennemlæsning og kommentering hos dagtilbuddets
leder, hvorefter den tilsynsførende konsulent færdiggør rapporten og denne offentliggøres på
dagtilbuddets hjemmeside derefter. Tilsynsrapporten danner grundlag for det videre
udviklingsarbejde i dagtilbuddet.
Formålet med tilsynsrapporten er at bidrage til åbenhed og gennemsigtighed om kvaliteten.
Den skal ligeså indgå i den løbende kvalitetsudvikling af dagtilbuddene.

Anmærkninger

Der er tre typer anmærkninger i tilsynsrapporten:

• Fokuspunkter henviser til, hvilket fokus dagtilbuddet med fordel bør forholde sig til
  og handle på. Fokuspunkter indgår altid i en afrapportering.
• Opfølgningspunkter kræver en målrettet indsats og udløser et opfølgende tilsyn.
• Henstillinger udløser en skærpethed og dagtilbudsleder skal udarbejde en
  handleplan, der skal godkendes af dagtilbudschefen. Ved henstillinger udløses der et
  skærpet tilsyn og opfølgende tilsyn.

Tilsynsprocessen

Det ordinære tilsyn (det ene år) - tilsynsrapport (min. hvert andet år) - det løbende tilsyn (kontinuerligt) - det opfølgende tilsyn (hvert andet år)

Systematik og uvildighed i tilsynet

Uvildighed sikres ved at tilsynet udføres på et tydeligt og systematiseret grundlag, så
kvaliteten i de pædagogiske læringsmiljøer vurderes på et ensartet og gennemsigtigt
grundlag.

I dagtilbud i Vejle Kommune er der én tilsynsførende konsulent, der har hovedansvaret for
tilsynsopgaven. Den tilsynsførende konsulents arbejdsområde er kvalitet og tilsyn i
dagtilbud og adskiller sig derfor fra de øvrige konsulenters arbejdsområde, som er ledelse,
udvikling og arbejdsmiljø. Organiseringen sikrer en adskillelse af tilsynsopgaven og
dagtilbudsafdelingens generelle ledelse og understøttelse af dagtilbuddene, samt giver
grundlag for en konstruktiv, uvildig og gennemsigtig tilgang.

Den tilsynsførende konsulent er ansvarlig for indsamling af data, herunder observationer. I
tilsynsdialog og læringsfeedback deltager også kontaktkonsulenten, som er tilknyttet det
pågældende dagtilbud i forhold til understøttende ledelse og udvikling.

Særligt for Dagplejen

Dagtilbudsafdelingen vil føre et årligt overordnet tilsyn i Dagplejen, hvor fokus er på,
hvordan der føres tilsyn i Dagplejen, samt hvordan der arbejdes med de prioriterede
indsatser. Det ene år inviteres til en fælles tilsynsdialog, hvor dagplejeledelsen,
tilsynskonsulent, kontaktkonsulent, dagtilbudschef samt medarbejderrepræsentanter og
forældrebestyrelsesformand deltager. Der udarbejdes efterfølgende en overordnet
tilsynsrapport for Dagplejen, som offentliggøres på hjemmesiden. Det efterfølgende år vil der
været et opfølgende tilsyn mellem dagplejeledelsen og den tilknyttede kontaktkonsulent fra
Dagtilbudsafdelingen. 

Godkendt af Børne- og Familieudvalget november 2018

Rammer og formål
§ 1.

BYRÅDETS ANSVAR OG OPGAVER

Ifølge Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), § 3, har Byrådet det over ordnede ansvar for kommunens dagtilbud for børn og unge, herunder socialpædagogiske fritidsforanstaltninger.

Byrådet skal fastsætte og offentliggøre kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede indsatser på området. Byrådet skal sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser medvirker til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af afsnit II, og til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. § 19, stk. 2, i lov om social service.

Byrådet skal sikre, at udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes politisk mindst hvert andet år med udgangspunkt i, hvordan kommunens rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området efter stk. 2 bidrager til, at dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af lovens afsnit II.

Byrådet har arbejdsgiverforpligtelsen over for personalet og fastsætter rammerne for personalenormeringerne.

Byrådet fastsætter ved vedtagelse af årsbudgettet de økonomiske rammer og forudsætninger for institutionernes drift.

Byrådet udsender til høring spørgsmål vedrørende generelle ændringer, som har indflydelse på institutionernes drift.

Byrådet har det overordnede, administrative og pædagogiske tilsyn med institutionerne og fastsætter kriterier for optagelse i institutionerne.

Byrådet har ansvaret for tildeling af fripladser og søskende rabat samt opkrævning af betaling for børnenes op hold efter de gældende regler i Dagtilbudsloven. 

Byrådet har ansvaret for, at der bliver oprettet forældre bestyrelser ved de kommunale daginstitutioner og en forældrebestyrelse for Dagplejen. Desuden sikrer Byrådet at der kan oprettes forældrebestyrelser ved de kommunale fritids- og ungdomsklubber i kommunen. Formålet med forældrebestyrelserne er, at sikre forældrene indflydelse i dagtilbuddene inden for de rammer loven og de politiske beslutninger i Vejle Kommune giver.

I praksis har Byrådet uddelegeret ansvaret for opgaverne til det politiske fagudvalg (Børne- og Familieudvalget). Dette har i høj grad uddelegeret det daglige ansvar til forvaltningen, jf. Vejle Kommunes kompetence- og delegeringsplan. I øvrigt fremgår Byrådets ansvar og kompetencer af dagtilbudsloven. 

DAGTILBUDDENES FORMÅL

I henhold til dagtilbudslovens § 1 og § 7 er det dagtilbuddenes formål at:

§1

1. fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritidsog klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
2. give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familiens så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker.
3. forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.
4. skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene.

§ 7

Stk. 1. Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse
gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende,
og hvor de tages udgangspunkt i et børneperspektiv. 

Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.

Stk. 3. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i samarbejde med forældrene og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Dagtilbuddene i Vejle Kommune arbejder desuden efter Dagtilbudsloven og de i kommunen relevante vedtagne politikker og strategier. Væsentligt er her Børne- og ungepolitikken og delpolitikken for Dagtilbud ”Det er for børn”.
”Det er for børn” omfatter dog ikke klubberne. Politikkerne kan i sin fulde længde ses på www.vejle.dk. 

Sammensætning og valg af forældrebestyrelser
§ 2.

Stk. 1. Forældrebestyrelsen består af tre, fem, syv eller ni forældrerepræsentanter og en eller to medarbejderrepræsentanter.
Forældrerepræsentanterne skal udgøre majoriteten.

Der vælges endvidere to suppleanter for forældrerepræsentanter og en for medarbejderrepræsentanter. Antallet af forældrebestyrelsesmedlemmer skal fremgå af forretningsordenen.

Stk. 2. I de daginstitutioner/fritids- og ungdomsklubber, som er normeret til at modtage en særlig gruppe børn med fysiske og/eller psykiske handicap, bør denne gruppes forældre være repræsenteret i bestyrelsen for at tilgodese disse børn og familiers særlige behov. 

Stk. 3. Det er et krav, at forældre med børn i kommunale daginstitutioner, som består af flere enheder, skal have adgang til at blive repræsenteret i den fælles forældrebestyrelse. Det betyder, at en forældre fra hver enhed har ret til at være repræsentant i forældrebestyrelsen.

Stk. 4. Valget finder sted i april/maj måned. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i to år til nyvalg har fundet sted. I lige år vælges én, to eller tre forældrerepræsentanter (ved henholdsvis tre, fem og syv forældrerepræsentanter i forældrebestyrelsen). I ulige år vælges to, tre eller fire forældrerepræsentanter (ved henholdsvis tre, fem og syv forældrerepræsentanter i forældrebestyrelsen). Suppleanter vælges for et år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af opnåede stemmer.

Valget indkaldes af den siddende forældrebestyrelse med tre ugers varsel.

Såfremt et forældrebestyrelsesmedlem udtræder af forældrebestyrelsen, indtræder 1. suppleanten (se afsnit om valgprocedure). Suppleanten overtager det afgående forældrebestyrelsesmedlems valgperiode, således at det antal forældrebestyrelsesmedlemmer, der er på valg hvert år, bibeholdes.

Lederen deltager i forældrebestyrelsens møder og fungerer som bestyrelsens sekretær.
Med sekretærfunktionen menes der, at det er lederens ansvar at forberede og forelægge spørgsmål for bestyrelsen, herunder at spørgsmålene er belyst på en sådan måde, at bestyrelsen har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning på det foreliggende grundlag. Lederen er med andre ord ikke nødvendigvis referent. Det er lederen og formanden, der i samarbejde forestår udsendelse af dagsorden til bestyrelsesmedlemmerne samt referat
fra bestyrelsesmøderne. 

Forældrenes valgbarhed og valgret
§ 3.

Forældre med børn/unge i institutionen er valgbare og har valgret ved valget af forældrerepræsentanter til forældrebestyrelsen.

Ved forældre forstås de personer, der på valgets tidspunkt har del i forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i institutionen.

Valgbarhed og valgret tilkommer endvidere følgende:

• personer, som har et barn boende hos sig i døgnpleje efter Serviceloven
• personer, der har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med indehaveren af forældremyndigheden over et barn, og som tilhører samme husstand som forældremyndighedsindehaveren og barnet (det er herved en forudsætning, at forældremyndigheden over barnet ikke ved aftale er delt mellem forældrene)
• Ugifte samlevende, der tilhører samme husstand som barnet, og hvor den ene part i husstanden har forældremyndigheden over barnet.
• Ved afstemningen kan hvert forældrepar, der har et barn/børn indskrevet i institutionen, afgive én per barn. Der kan ikke stemmes pr. fuldmagt. 

Et forældrevalgt bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen, når medlemmets barn ophører i institutionen, hvorefter suppleanten indtræder.
Bestyrelsesmedlemmet kan dog undtagelsesvis fortsætte i bestyrelsen frem til næste valg, såfremt der er enighed herom i den øvrige del af bestyrelsen.
Hvis blot ét medlem ikke er enig, må det pågældende bestyrelsesmedlem udtræde.

Hvis et forældrevalgt bestyrelsesmedlem ønsker at udtræde af bestyrelsen inden valgperiodens udgang, skal dette meddeles skriftligt til formanden.

Medarbejdere, der har børn i samme institution, som de er ansat i, kan ikke vælges som forældrerepræsentanter til forældrebestyrelse.

Medarbejdernes valgbarhed og valgret
§ 4.

Ud over de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer skal en eller to medarbejdere være repræsenteret i forældrebestyrelsen.

Lederen betragtes ikke i denne sammenhæng som medarbejder og kan derfor hverken vælges eller deltage i valget af medarbejderrepræsentanter.
Souschefen vil som udgangspunkt indgå i ledelsen af institutionen og altid være suppleant for lederen og kan derfor ikke vælges som medarbejderrepræsentant.
Fastansat personale i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende personalerepræsentanter til forældrebestyrelsen og disses suppleanter.

Medarbejderrepræsentanterne vælges på den måde, at institutionens leder indkalder samtlige fastansatte medarbejdere med tjeneste ved institutionen til fælles valghandling inden udgangen af april måned. Valgperioden er to år.
Én medarbejderrepræsentant vælges i lige år, og én medarbejderrepræsentant i ulige år. Ved valg af en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen vælges medarbejderrepræsentanten for to år i ulige år.

Hvert år vælges på samme møde én suppleant for et år.

Medarbejdere, der er ansat i mere end én institution, har stemmeret i den institution hvor den pågældende har det største ugentlige timetal.

Hver medarbejder kan stemme på en person, når der skal vælges en repræsentant, og hver medarbejder kan stemme på to personer, hvis der skal vælges to repræsentanter. Afstemningen skal være skriftlig, hvis en medarbejder ønsker det. Den medarbejder, der har fået flest stemmer, er valgt. Ved stemmelighed foretages omvalg mellem dem med det højeste
stemmetal. Herefter lodtrækning.

En medarbejderrepræsentant udtræder af bestyrelsen med øjeblikkelig virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende har afleveret eller modtaget sin opsigelse. Suppleanten indtræder herefter i bestyrelsen. Såfremt en medarbejderrepræsentant udtræder af forældrebestyrelsen indtræder 1. suppleanten, således at det antal medarbejderrepræsentanter, der er på valg hvert år, bibeholdes. 

Valgprocedure
§ 5.

Processen omkring valg af forældre til forældrebestyrelsen, skal tilrettelægges, så det sikres, at en forælder fra hver enhed reelt får adgang til at være repræsenteret i den fælles forældrebestyrelse.

Valg til forældrebestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, dvs., valgt er den/de personer med flest stemmer.

I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der er valgt til forældrebestyrelsen, finder der om valg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer.

Valgbare personer, som ikke er tilstede, kan kun opstilles til forældrebestyrelsesvalget, såfremt de forud skriftligt har indvilliget heri.

Hvis der opstiller flere, end der skal vælges til forældrebestyrelsen, foretages skriftlig afstemning. Forinden vælges et antal stemmetællere.

Ved afstemning skal stemmesedlen for at være gyldig højest indeholde lige så mange navne, som der skal vælges repræsentanter til forældrebestyrelsen.

Valg af suppleanter kan foregå på to måder:

1. Valg af suppleanter kan foregå i forbindelse med valg til forældrebestyrelsen. I så fald er de kandidater valgt som suppleanter, som ved valget har opnået flest stemmer, uden dog at opnå valg til forældrebestyrelsen, og som er indforstået med valg til en suppleantpost.
2. Valg af suppleanter kan også foregå særskilt.

Suppleanten ind træ der i forældrebestyrelsen, jf. § 3, i den rækkeføl ge, de
er valgt, dvs. i for hold til antallet af stemmer. 

Mødevirksomhed
§ 6.

Stk. 1. Forældrebestyrelsen træffer sine beslutninger på lukkede møder.

Stk. 2. Forældrebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder, dvs., der kan alene træffes beslutninger på forældrebestyrelsesmøder, herunder hvordan der skal handles på forældrebestyrelsens vegne.

Et enkelt forældrebestyrelsesmedlem eller flere forældrebestyrelsesmedlemmer kan således ikke træffe beslutninger på forældrebestyrelsens vegne uden for forældrebestyrelsens møder,
medmindre der af forældrebestyrelsen er givet delegation hertil. 

Stk. 3. På forældrebestyrelsens første møde, som finder sted inden 14 dage efter nyvalg, vælger de stemmeberettigede medlemmer to af forældrerepræsentanterne som henholdsvis formand og næstformand.

Efter konstitueringen har lederen ansvar for at offentliggøre navnene på bestyrelsesmedlemmerne på dagtilbuddets hjemmeside. Det skal også fremgå på hjemmesiden, hvordan bestyrelsen kan kontaktes.

Stk. 4. Der afholdes minimum fire forældrebestyrelsesmøder om året. Disse forældrebestyrelsesmøder indkaldes, i samarbejde med lederen, af formanden med mindst 14 dages varsel.

Formanden og lederen fastsætter sammen dagsordenen for forældrebestyrelsesmøderne og sender se nest fire hverdage inden forældrebestyrelsesmødet en dagsorden med eventuelle bilag til bestyrelsesmedlemmerne. Såfremt et forældrebestyrelsesmedlem ønsker et punkt på dags ordenen, skal dette med-deles formanden skrift ligt senest otte dage før forældrebestyrelsesmødets afholdelse.

I særlige tilfælde kan formanden ind kalde til et forældrebestyrelsesmøde med kortere varsel.
Når et sådant forældrebestyrelsesmøde ind kaldes, skal forman den forinden underrette forældebestyrelsesmedlemmerne og lederen om de sager, der skal behandles på mødet. 

Forældrebestyrelsen afholder ekstraordinært møde, når det ønskes af formanden, en tredjedel af forældrebestyrelsesmedlemmerne eller lederen med skriftlig angivelse af punkter til dagsorden.

Er et forældrebestyrelsesmedlem forhindret i at møde til et forældrebestyrelsesmøde, meddeles dette til formanden. Er lede ren forhindret, indkaldes souschefen/afdelingslederen/pædagogisk leder eller dagligleder. Formanden fastsætter efter aftale med lederen tid og sted for
forældrebestyrelsesmøderne. Den enkelte forældrebestyrelse beslutter selv, hvorvidt den forældrevalgte 1. suppleant deltager i møderne uden stemmeret.

Formanden og/eller lederen kan i enkelte tilfælde indbyde andre til at deltage i forældrebestyrelsesmøderne med henblik på belysning af nærmere angivne, konkrete punkter på dagsordenen.

Stk. 5. Forældrebestyrelsen er beslutningsdygtig, når 1/2 af bestyrelsesmedlemmerne er til stede og er repræsenteret både ved forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter. Beslutningerne afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme
afgørende.

Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de personligt er til stede under afstemningerne.

Forældrebestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at vedkommende er udelukket fra at deltage i forældrebestyrelsens behandling og afstemning om sagen. Et medlem skal underrette forældrebestyrelsen, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om vedkommende medlems habilitet.

Lederen er ansvarlig for, at der ikke træffes ulovlige beslutninger i daginstitutionen. I tilfælde af uenighed mellem forældrebestyrelsen og lederen ind bringes spørgsmålet skriftligt til afgørelse i Børne- og Ungeforvaltningen. Børne- og Ungeforvaltningen bekræfter modtagelsen inden fem hverdage med oplysning om sags gang og varighed. Beslutningen kan ikke realiseres, før der er truffet en afgørelse i Børne- og Ungeforvaltningen.

Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmerne af forældrebestyrelsen har stemmeret. 

Stk. 7. Der føres protokol over forældrebestyrelsens beslutninger. Ethvert forældrebestyrelsesmedlem og lederen kan forlange afvigende opfattelser tilført beslutningsprotokollen. I beslutningsprotokollen anføres for hvert forældrebestyrelsesmøde, hvilke personer der har været fraværende.

Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert forældrebestyrelsesmøde af de forældrebestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i forældrebestyrelsesmødet samt lederen. Formanden og lederen er ansvarlige for, at der udarbejdes relevant sammendrag af beslutningsprotokollen i et referat, der udsendes til forældrekredsen eller at beslutninger på en anden måde formidles til forældrekredsen.

Mødereferater er interne arbejdsdokumenter, der er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7.

Stk. 8. Forældrebestyrelsen skal i øvrigt selv fastsætte sin forretningsorden i overensstemmelse med den kommunale styrelsesvedtægt.

Tavshedspligt
§ 7.

Medlemmer af forældrebestyrelser skal ikke beskæftige sig med enkeltpersoners private forhold, fortrolige oplysninger o. l., der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt. Der kan alligevel opstå situationer, hvor bestyrelsens medlemmer bliver bekendt med forhold, der indebærer, at tavshedspligten skal overholdes.
Forældrebestyrelsen kan ikke inddrages i forbindelse med afskedigelsessager, når der er tale om behandling af fortrolige eller private oplysninger om enkeltpersoner, heller ikke selv om det er forældrebestyrelsen, der har taget spørgsmålet op.

Alle forældrebestyrelsesmedlemmer, samt de indbudte, har efter forvaltningslovens § 27 tavshedspligt, når der er tale om oplysninger, der efter loven er betegnet som fortrolige, eller det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysninger for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Forældrebestyrelsesmedlemmerne har i henhold til straffelovens § 152a tavshedspligt – også efter udtræden af forældrebestyrelsen – med hensyn til forhold, som de bliver bekendt med under arbejdet i forældrebestyrelsen og som ifølge sagens natur kræves hemmeligholdt.

Brud på tavshedspligten kan medføre strafansvar.

Forældrebestyrelsens beføjelser
§ 8.

Det er forældrebestyrelsens opgave at varetage styrelsen af institutionen inden for de rammer og eventuelle prioriterede indsatser som Byrådet har fastsat, jfr. § 1. Herunder at følge op på de politisk besluttede indsatsområder på børne- og ungeområdet.

Efter Dagtilbudslovens § 15 har forældrebestyrelsen følgende kompetencer:

Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan, jf. §§ 8 og 9, og i daginstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til
dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole.

• Principperne for anvendelsen af en budgetramme inden for de mål og rammer byrådet har fastsat.
• Principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem.
• Principper for arbejdet med at skabe gode overgange mellem hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud til dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole.
• Principper for hvordan ressourcer i lokalsamfundet kan bringes i spil med henblik på at skabe trygge og pædagogiske læringsmiljøer for børn i dagtilbud.
• Budgetrammen skal som minimum udgøre det beløb, daginstitutionen har til rådighed, når de budgetterede lønudgifter og udgifter til vedligeholdelse af bygninger er fratrukket institutionens driftsbudget.
  Det betyder, at forældrebestyrelsen som minimum har ret til at vedtage principperne for børnerelaterede udgifter, forplejning, legetøj, materialer, inventar, koloni og udgifter, der i øvrigt har med børnene at gøre. 
• Indstillingsret samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelsen 
• Indstillingsret ved ansættelsen af fastansat personale
• Beslutning om et sundt frokostmåltid. Forældrebestyrelser i institutioner der fysisk og juridisk er på samme matrikel har kompetencen til at fravælge ordningen om et sundt frokostmåltid på alle forældrenes vegne.
• I Institutioner der består af flere selvstændige institutioner (sammenlagte og fysisk adskilte institutioner), er det forældrene i den enkelte enhed/institution der tager beslutning om, enheden er med i ordningen med et sundt frokostmåltid eller ej. Forældrene i disse
  enheder har én stemme for hvert barn de har i enheden. Afgørelsen tages herefter ved et simpelt stemmeflertal blandt forældrene i forældrebestyrelsen.
• Beslutte at oprette en forældrearrangeret madordning
• Hvis der er flere afdelinger, beslutte om der skal være fællespasning i den ene afdeling på dage med lavt fremmøde. Kriterierne for lavt fremmøde og Børne- og familieudvalgets beslutning kan ses på siden med Ferie og lukkedage.

Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen på den pædagogiske læreplan. Den konkrete udarbejdelse, evaluering og opfølgning foretages af ledelsen og personalet. Den pædagogiske læreplan angiver institutionens mål for læreplans temaer; Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse, Kultur, æstetik og fællesskab samt Natur, udeliv og science. Læreplanen evalueres hvert andet år af forældrebestyrelsen med henblik på eventuel revision.

Indstillingsret vedrørende ansættelse af fastansat personale inden for den godkendte personalenormering. Vejle Kommune nedsætter efter gældende personalepolitik et ansættelsesudvalg bestående af forældre- og medarbejderrepræsentanter. Det er en forudsætning, at lederen og en personalerepræsentant som minimum indgår i ansættelsesudvalget ved alle ansættelser af fast personale. Uanset forældrebestyrelsens indstillingsret er det lederen, der har det endelige ansvar og beslutning for ansættelse af
personale. 

Ved lederansættelser består ansættelsesudvalget af forældrerepræsentant(er) og personalerepræsentant(er) samt repræsentant(er) fra forvaltningen. Ved lederansættelser, herunder pædagogiske ledere og daglig ledere har forvaltningen ansættelseskompetencen. Ved ansættelse af souschef og afdelingsledere deltager en repræsentant fra forvaltningen i ansættelsesudvalget. Her er det institutionslederen, der har ansættelseskompetencen.

Forældrebestyrelsen kan afgive udtalelse på spørgsmål, som forelægges fra forvaltningen eller Byrådet. Bestyrelsen kan kun udtale sig som bestyrelse, når der er truffet beslutninger og handles på bestyrelsens vegne. Et enkelt bestyrelsesmedlem eller flere bestyrelsesmedlemmer kan således ikke træffe beslutninger på bestyrelsens vegne uden for bestyrelsens møder.

Det er muligt for de forældrevalgte medlemmer at afgive en selvstændig udtalelse, uden lederen og medarbejderens deltagelse. I disse tilfælde skal det tydeligt fremgå af udtalelsen, at den kun er på de forældrevalgte medlemmers vegne.

Forældrebestyrelsen skal i sit arbejde være opmærksom på og respektere eventuelle aftaler om tillidsrepræsentanter, samarbejde og MEDudvalg i kommunalt regi.

Forældrebestyrelsen kan ikke træffe principbeslutninger, der har karakter af tjenstlige instrukser for de ansatte, idet det er lederen alene, der har instruks beføjelsen overfor de ansatte, herunder placeringen af personalets arbejdstid og konkrete funktioner. I forhold til lederen er det Byrådet, der har instruksbeføjelsen.

Da forældrebestyrelsen som udgangspunkt handler med hjemmel i delegation
(på Byrådets vegne), hæfter de enkelte forældrebestyrelsesmedlemmer ikke
personligt.

Lederens kompetence:

Lederen skal agere i overensstemmelse med de principper og den
budgetramme som forældebestyrelsen har fastsat.

• har den daglige, pædagogiske og administrative ledelse og er ansvarlig for institutionens daglige arbejde over for forældrebestyrelsen og kommunen samt an svarlig for institutionens drift
• Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes, og for at sikre, at det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne heraf. Lederen af dagtilbuddet er endvidere ansvarlig for at offentliggøre den
  pædagogiske læreplan.
• Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på
  at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål, som er fastsat i medfør af § 8, stk. 9, herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
  Evalueringen skal offentliggøres.
• Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.
  • har det endelige ansvar for ansættelse og afskedigelse af persona le
  samt tager sig af enkeltsager 
• ansætter timelønnet personale, herunder jobtilbud, ung i arbejde o.l. i samarbejde med det øvrige fastansatte personale
• forestår den daglige arbejdsplanlægning i samarbejde med personalet under hensyn til gældende lovgivning, Byrådets beslutninger, administrative bestemmelser, faglige overenskomster og inden for de af forældrebestyrelsen fastlagte principper 
• fungerer som forældrebestyrelsens sekretær samt sikre, at beslutninger, der træffes i forældrebestyrelsen, ligger indenfor lovgivningens rammer og Byrådets beslutninger

Fælles information og dialog
§ 9.

For at imødekomme behovet for fælles information og dialog afholder Børne- og Familieudvalget møder med bestyrelsesformændene samlet. I særlige tilfælde inviteres flere medlemmer af bestyrelserne.

Ændring af styrelsesvedtægten
§ 10.

Denne styrelsesvedtægt er godkendt i Børne- og Familieudvalget Vejle Kommune, november 2018.

Ændring kan kun foretages af efter forud gående udtalelse i forældrebestyrelserne. Børne- og Familieudvalget kan ændre styrelsesvedtægten med tre måneders varsel. Ændring med kortere varsel kan ske, hvis forældrebestyrelserne og Byrådet er enige herom.

Ændringer, der følger direkte af ændringer i lovgivningen, vejledninger eller af politiske beslutninger i Vejle Kommune, kan indarbejdes administrativt.

Der er ikke i tilknytning til reglerne om forældrebestyrelser fastsat nogen retlig adgang til klage over forældrebestyrelsens eller lederes beslutninger. 
Dette betyder, at uenigheder herom som udgangspunkt må løses lokalt gennem dialog mellem partnerne.

Ændringer, der følger direkte af ændringer i lovgivningen, vejledninger eller af politiske beslutninger i Vejle Kommune, kan indarbejdes administrativt.

Hvis de politiske beslutninger er væsentlige og i øvrigt kræver høring i bestyrelserne, vil dette ske i en særskilt høring i forbindelse med den konkrete sag. 

Lovgrundlag
§ 11.

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni 2016, som ændret ved §7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, lov nr. 1545 af 13. december 2016 og lov nr. 427 af 3. maj 2017.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Vejledning nr. 9109 af 27/2 2015 samler og beskriver reglerne om dagtilbud til børn indtil skolealderen.
Vejledningen afløser vejledning nr. 31 af 6/5 2009.