Tegnefilm om overgangen

Husker du din eller dit barns overgang fra børnehave til skole? - Hvor er toilettet? Hvordan får jeg nye venner? Tegnefilmen om Williams overgang skal skabe dialog og give inspiration til arbejdet med overgange.

Tegnefilmen om Williams overgang til skole

Tegnefilmen skal være med til at skabe dialog om emnet og give inspiration til arbejdet med overgange.

Filmen varer ca. 4 min. og henvender sig især til personale i børnehaver og skoler. Filmen kan dog også ses af forældre sammen med barn og dermed forberede dem på overgangen. 

Hvem har udviklet tegnefilmen?

Tegnefilmen er udviklet i samarbejde mellem Vejle Kommune, Viborg Kommune, Læringskonsulenternes Inklusionsteam fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Læring og Happy Flyfish Production.