Velkommen i skole

Når en skole eller Uddannelse & Læring skal behandle en sag som eksempelvis en sag om et barns skolegang, skal det ske efter principperne om god forvaltningsskik. 

God forvaltningsskik er en række normer og principper for, hvordan myndigheder bør opføre sig i forhold til borgerne.

Kommunen, som Uddannelse & Læring og dermed de enkelte skoler er en del af, skal bl.a. optræde venligt og hensynsfuldt og handle på en måde, der styrker tilliden til den offentlige forvaltning.

God forvaltningsskik indebærer, at en myndighed bør indrette sig, så den er åben og tilgængelig for borgerne. Det betyder blandt andet, at der er hensigtsmæssige åbningstider for personlige og telefoniske henvendelser, og at telefonopkald og mails besvares indenfor rimelig tid.

Efter forvaltningsloven skal skolerne og Uddannelse & Læring yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse med spørgsmål inden for skoleområdet.

En skole har notatpligt og journaliseringspligt på lige fod med andre dele af den offentlige forvaltning.

Det betyder, at dokumenter og notater, der har betydning for dit barns skolegang, gemmes.

Notatpligten indebærer, at en given medarbejder i Uddannelse & Læring eller på barnets skole skal lave et notat om de oplysninger, som forvaltningen eller skolen er kommet i besiddelse af.

Notatpligten gælder dog ikke, hvis oplysningerne allerede fremgår af sagens dokumenter på anden vis, fx hvis oplysningen fremgår af en elevplan. Det er heller ikke relevant at lave et sagsnotat om en telefonisk drøftelse, hvor forældre har kontaktet skolen for at få uddybet eller forklaret noget i relation til det eksisterende sagsmateriale.

Notatpligten understøtter forældrenes mulighed for at forstå, hvad der er sket i sagsforløbet, hvis der søges om aktindsigt. Notatpligten skaber også en gennemsigtighed i de beslutninger, som skolen eller forvaltningen træffer.

Forældre med forældremyndighed kan bede om aktindsigt i deres barns sag. En anmodning om aktindsigt skal som hovedregel behandles inden for syv arbejdsdage.

Da nogle sager kan være meget omfattende, er det en god ide at gå i dialog og få beskrevet, hvad det præcist er, man ønsker aktindsigt i.

Det kan både gøre processen lettere at overskue - og gøre det lettere at anvende de informationer, der er blevet udleveret i forbindelse med aktindsigten. Samtidig letter det den administrative opgave for forvaltningen, som hurtigere kan imødekomme anmodningen om aktindsigt.

Alle børn er i kraft af deres bopæl eller opholdssted tilknyttet en bestemt distriktsskole. Som udgangspunkt har de ubetinget ret til optagelse på den pågældende skole. Barnet har samtidig ret til at blive optaget i skolens fritidsordning, hvis der er etableret en sådan, og hvis den har plads til barnet.

Hvis man som forælder ikke ønsker, at ens barn skal gå på distriktsskolen, kan man søge om plads på en anden skole efter eget valg. Det kan enten være i ens egen kommune eller i en anden kommune.

Barnet kan kun optages på den valgte skole, hvis der er plads, og hvis skolen har et relevant undervisningstilbud til barnet. Hvis barnet får plads på den valgte skole, får det også på den nye skole ret til at blive optaget i skolefritidsordningen, hvis der er etableret en sådan, og hvis den har plads til barnet.

Ønsker man som forælder, at barnet skal gå på en anden skole end distriktsskolen, skal man kontakte skolelederen på den skole, som man ønsker at anmode om at få barnet optaget på.

Undervisningspligten indtræder jf.  folkeskolelovens § 34 den 1. august i det år, hvor barnet fylder 6 år.

Hvis der er særlige grunde til, at barnet ikke kan begynde undervisningen efter reglerne, kan der søges om udsættelse i et år, jf. folkeskolelovens § 34 stk. 2.

Undervisningspligten ophører 31. juli i det skoleår, hvor eleven afslutter 9. klassetrin.
Et særligt opmærksomhedspunkt er, at elever, der fylder 18 år, kun kan fortsætte med at gå i folkeskolen skoleåret ud i det år, hvor eleven fylder 18.

Den eller de, der har forældremyndigheden over skolebarnet, har pligt til at medvirke til, at undervisningspligten opfyldes.

I folkeskoleloven står der, at elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål. Populært sagt betyder det, at skolen og hjemmet skal samarbejde om barnets undervisning og skolegang.

I Danmark er der ikke skolepligt, men det der kaldes undervisningspligt.

Undervisningspligten betyder, at der er pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Undervisningspligten kan således opfyldes ved, at eleven går i en folkeskole, i en privatskole eller undervises hjemme.

Som forælder kan man vælge at hjemmeundervise sit barn efter lov om friskoler og private grundskoler.

Forudsætningen for hjemmeundervisning er, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Hvis man som forælder ønsker at iværksætte hjemmeundervisning, skal man afgive en skriftlig erklæring om dette til kommunen, hvilket kan gøres fra dette link: 
Læs mere om hjemmeundervisning.

Distriktskolen er forpligtet til at føre tilsyn med børnenes hjemmeundervisning – og med ret til at afholde en årlig prøve, hvis det vurderes som nødvendigt.

Forældre og elever er forpligtede til at medvirke ved tilsynet. Det er ofte skolelederen på distriktsskolen, der gennemfører tilsynet.

Det er forældrene selv som betaler for undervisningsmaterialer i forbindelse med hjemmeundervisning.

Skolen er vigtig for børns fremtid. Fravær gør det svært at følge med i skolen, og fravær kan være et tegn på, at et barn ikke er en del af fællesskabet. Reglerne om fravær skal være med til at sikre, at alle børn kommer i skole. Måske kommer et barn ikke i skole, fordi han eller hun har svært ved at følge med i undervisningen, har problemer i klassen eller andre udfordringer. Det er derfor vigtigt at forebygge og følge op på fravær fra skolen.

I lovgivningen skelnes der mellem to typer af fravær:
Lovligt fravær og ulovligt fravær.

Lovligt fravær

Under lovligt fravær skelnes der mellem to forskellige typer:

Sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende:

Når barnet på grund af sygdom eller smittefare ikke kan møde op til undervisningen, er det lovligt fravær. Besøg hos læge eller tandlæge er også tilladt.

Der kan også være tale om lovligt fravær fra skolen, når et barn på grund af funktionsnedsættelser eller lignende ikke er i stand til at deltage i undervisningen. Det omfatter både konkrete diagnoser eller funktionsnedsættelse som fx autisme, ADHD, hjerneskade samt psykiske/sociale udfordringer som spiseforstyrrelser, angst og selvskadende adfærd.

Forældre skal informere om sygdom hver fraværsdag inden skolestart og senest kl. 9:00.

Er der tvivl om, hvorvidt barnet pga. sygdom, funktionsnedsættelse eller lignende er forhindret i at deltage i almindelig skolegang, kan skolens leder bede om en lægeattest, hvis udeblivelsen har haft mere end to ugers varighed.

Ekstraordinær frihed:

Ekstraordinær frihed dækker fx over ferie, der ligger uden for skolernes ferieperiode eller fri til at deltage i særlige begivenheder i familien.

Anmodning om fritagelse fra undervisning skal ske på forhånd til barnets kontaktlærer.

Anmodning om fritagelse fra undervisning i mere end to dage skal ske på forhånd til skolens ledelse. Herefter vil skoleledelsen vurdere forespørgslen. Skolelederen kan her afslå forespørgslen ud fra en helhedsvurdering med særlig vægt på, i hvilken omfang fraværet vil have negativ betydning for barnets og klassens læring og trivsel.

Forældre skal ansøge i rimelig tid, inden fravær på mere end to dage ønskes afholdt, så skolen har mulighed for at foretage sagsbehandling.

Det er forældrenes ansvar, at eleven kan følge med i undervisningen efter afholdt ekstraordinær frihed.

Et afslag på afholdelse af ekstraordinær frihed kan ikke påklages til anden myndighed.

Ulovligt fravær

Ulovligt fravær er, når barnet bliver væk fra skolen uden lovlig grund eller uden at have fået lov af skolen.

Det er altid forældrenes ansvar at meddele skolen, hvorfor barnet har fravær.

Skolen skal kontakte forældrene første fraværsdag telefonisk eller via Aula, hvis et barn er fraværende,

• og der ikke ligger besked om årsagen til fraværet, eller
• der er tale om fravær, der ikke er opnået tilladelse til.

Ulovligt fravær er fravær, der ikke er lovligt. Det kan fx være:

• Sygdom, der ikke begrunder fravær, fx fordi eleven kan møde med en brækket arm
• Skolen har truffet en beslutning om, at der ikke kan tillades ekstraordinær fri.
• Eleven udebliver uden gyldig grund i øvrigt.

Når et barn har ulovligt fravær, skal skolelederen kontakte forældrene.

Hvis et barn har over 10% ulovligt fravær inden for et kvartal, skal skoleledelsen kontakte og informere forældrene om, at de kan miste børne- og ungeydelsen i et kvartal, hvis det ulovlige fravær når op på 15%.

Hvis et barn har 15% eller mere ulovligt fravær inden for et kvartal, har skoleledelsen pligt til at underrette kommunen om barnets fravær fra skolen.

Et for højt ulovligt fravær kan betyde at man som forælder kan miste retten til børne – og ungeydelsen.

Før forældre mister børne- og ungeydelse, skal kommunen spørge forældrene, om der er lovlige grunde til fraværet. Hvis barnet er over 12 år, skal kommunen også spørge barnet.

I visse situationer træffer skolelederen afgørelser i forvaltningslovens forstand, hvilket betyder, at man som forælder til et skolebarn har en række rettigheder.

Det kan for eksempel være retten til at få en skriftlig begrundelse eller retten til at klage.

Beslutninger, der træffes som led i den almindelige dagligdag på skolerne, er ikke afgørelser. Det kan eksempelvis være beslutninger som:

• Fastlæggelse af pensum.
• Karaktergivning.
• Sammensætning af klasser.
• Udarbejdelse af skoleskemaer.
• Fastlæggelse af hvilke lokaler, der skal anvendes til undervisningen.
• Ordensregler på skolen (eksempelvis at man skal ud i frikvarteret, at der ikke må løbes på gangen, at man ikke må have mobiltelefoner i skoletiden mv.)
• Mindre irettesættelse af elever.
• En tur på skolelederens kontor for at drøfte en uheldig episode.

Herunder er eksempler på, hvad der ligger inden for afgørelsesbegrebet på skoleområdet. Dette betyder, at der træffes en afgørelse, som man kan bede om skriftlig begrundelse på og også klage over:

• Beslutning om at annullere eller tilbagekalde en eksamenskarakter.
• Beslutning om, at en elev skal til eksamen på særlige vilkår, eksempelvis på grund af for højt fravær.
• En skoleleders beslutning om midlertidig enkeltmandsundervisning.
• En afgørelse at afvise en anmodning og udarbejdelse af PPV på forældres foranledning.
• En skoleleders beslutning om at overflytte en elev til en anden skole.
• Udelukkelse af elever i en eller flere dage.
• Svar på aktindsigtsanmodninger.

At der er tale om en afgørelse betyder, at der træder en række rettigheder i kraft, og der er en række formelle krav, der også skal opfyldes, når der er tale om afgørelser.

• Når der er tale om en afgørelse, skal skolen eller Uddannelse & Læring sikre:
• At forældre og barn er inddraget og hørt som parter, inden der træffes en afgørelse.
•  At skolen eller forvaltningen har tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelsen.
• At afgørelsen er konkret begrundet.
•  At forældre får afgørelsen på skrift, hvis de anmoder om det.
• At skolen noterer og journaliserer væsentlige oplysninger og skridt i sagen.
•  At skolen vejleder forældre om eventuelle yderligere klagemuligheder i situationen.

PPR understøtter eksempelvis skolerne i forhold til læringsfællesskaber og sparring om pædagogisk praksis. Hvis en skoleleder formoder, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand og mere end 9 timers støtte, inddrages PPR, som udarbejder en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV). I en PPV er der anbefalinger til den pædagogiske praksis, og behovet for specialpædagogisk bistand vurderes.

Hvis du oplever, at det er svært for dit barn at deltage i klassens faglige og sociale aktiviteter, kan du kontakte skolen om mulighederne for at inddrage T 

En pædagogisk psykologisk vurdering også kaldet en PPV er en vurdering, der har til formål at belyse elevens faglige, personlige samt sociale potentialer og færdigheder.

Vurderingen laves for at yde skolen, eleven og forældrene rådgivning og støtte til elevens fortsatte undervisning (ofte i relation til elevens særlige behov og forudsætninger).

En PPV kan indeholde et enkelt eller flere af følgende elementer:

• Observationer af barnet i klassen.
• Test af barnets kognitive evner.
• Test af barnets indlæringsevne.
• Test/afprøvning ved ergoterapeut eller fysioterapeut.
•  Andet af relevant karakter for det enkelte barn.

På baggrund af undersøgelsen vil vurderingen indeholde anbefalinger til, hvordan undervisningen bedst kan tilrettelægges i forhold til det enkelte barns særlige behov og forudsætninger.

En PPV tager også stilling til, om barnet har behov for mindst ni ugentlige støttetimer.

Det er skolelederen, der træffer afgørelsen om indstilling til PPV efter samråd med forældrene og barnet.

Hvis forældrene ikke ønsker, at der laves en PPV, kan skolelederen kun indstille i de tilfælde, hvor det er absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af barnets behov for specialpædagogisk bistand.

Forældre og barnet kan også på eget initiativ anmode om at få udarbejdet en PPV.

Hvis skolelederen giver afslag på indstillingen til PPV, er der tale om en afgørelse, der skal meddeles skriftligt til forældrene med begrundelse og en klagevejledning.

Specialundervisning dækker over undervisning i specialskoler og specialklasser samt undervisning i den almene klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer.

Visitation til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand skal være baseret på en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) med vurdering af den enkelte elevs undervisnings- og støttebehov.

Klagenævnet for Specialundervisning behandler klager over kommunale afgørelser om specialundervisning og specialpædagogisk bistand til børn og unge.

Klagenævnet for Specialundervisning kan, når det vedrører folkeskolebørn, kun tage stilling til følgende forhold:

• hvorvidt et barn skal henvises til en specialskole eller specialklasse
• hvorvidt indholdet af kommunens tilbud tilgodeser barnets undervisningsbehov
• hvorvidt et barn i et specialundervisningstilbud skal tildeles anden specialpædagogisk bistand.

Hvis du ønsker at klage, kan du læse mere om det på Ankestyrelsens side "Klagenævnet for Specialundervisningskompetence ved behandling af klagesager".

Der findes tre grader af specialundervisning:

• Specialundervisning i almenklasse.
• Specialundervisning i specialklasse.
• Specialundervisning på specialskole.

I Vejle Kommune er det skolelederen, der træffer afgørelse om specialundervisning i almenklasse og eventuel henvisning til visitationsudvalget på skoleområdet. Visitationsudvalget vurderer, om barnet er i målgruppen til et specialtilbud eller til specialpædagogisk bistand i almen.

Skoleleder træffer afgørelsen med udgangspunkt i en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) og i samråd med eleven og forældrene.

Som forælder har man retten til at blive orienteret skriftligt om alle indstillinger, rapporter og beslutninger om iværksættelse af specialundervisning.

Vi tilstræber, at alle elever i Vejle Kommune får alle fag, men har en elev usædvanligt store vanskeligheder i et fag, så det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at give eleven specialundervisning i faget, kan eleven blive fritaget for undervisning i faget. Det gælder dog ikke dansk og matematik.

Afgørelsen om fritagelse kræver forældrenes samtykke og træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering.

Det er en betingelse, at eleven får anden undervisning i lektionerne, der skulle have været afholdt i det pågældende fag.

Undervisningstiden kan med forældrenes samtykke nedsættes for den enkelte elev, hvis en lægeerklæring viser, at elevens helbred ikke kan tåle gennemførelse af den fulde undervisning.

Dette gælder kun for børn, der er visiteret til specialundervisning på baggrund af en PPV.

Skolerne har pligt til at udarbejde en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning. 
Hvis en skole konstaterer problemer med elevernes psykiske undervisningsmiljø, har den pligt til at udarbejde en handleplan, hvoraf det fremgår, hvilke initiativer der tages for at bringe problemerne til ophør.

Oplever eleverne eller forældre problemer med det psykiske undervisningsmiljø, skal skolen også i denne situation udarbejde en handleplan.

Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø beskriver klageadgang i forbindelse med håndtering af undervisningsmiljøproblemer.

Hvis klager ikke får fuldt medhold sender den myndighed, eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, klagen og begrundelsen for afgørelsen og vurderingen videre til: Dansk Center for Undervisningsmiljø. For mere information se her, hvor der også er mulighed for at kontakte klageinstansen ved spørgsmål:

Den nationale klageinstans mod mobning - åbner i en ny side.

Læs bekendtgørelsen om undervisningsmiljø på Retsinformations hjemmeside

Kommunen har pligt til at sørge for befordring efter folkeskolelovens § 26. Det gælder i forhold til det hjem, hvor barnet har bopæl.

Forældre med fælles forældremyndighed og hver sin bopæl inden for skoledistriktet kan selv vælge til hvilket af de to hjem, buskortet skal være gældende. Der kan ikke skiftes i hver anden uge, så hjemmet, der vælges, er det hjem, transporten bevilges til. Hvis kun den ene af forældrene bor i skoledistriktet, gælder kommunens befordringsforpligtelse kun til dette hjem.

For at få befordring til et skolebarn skal der være:

• Mere end 2,5 km mellem hjem og skole for børn fra 0.-3. klassetrin.
• Mere end 6 km for børn i 4.-6. klasse.
• Mere end 7 km for børn i 7.-9. klasse.
• Mere end 9 km for børn i 10. klasse.

Børn, der har kortere skolevej, kan måske være berettiget til befordring, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet. I givet fald skal et stykke af vejen være erklæret trafikfarlig af myndighederne.

Kommunen skal endvidere sørge for midlertidig befordring til og fra skole til syge og invaliderede elever. Ved midlertidig sygekørsel er eleven som udgangspunkt berettiget til den afstand, som udgør afstanden til distriktsskolen.

I forhold til SFO har kommunen alene pligt til at sørge for befordring af børn mellem skolefritidsordningen og hjemmet, hvis det kan ske uden etablering af særskilt befordring og dermed uden merudgift for kommunen. Eleven skal have over 6 km for at være berettiget til SFO kørsel.

Særligt for elever i specialtilbud:

I helt særlige situationer kan forældre bosiddende i Vejle Kommune med et barn i specialtilbud sørge om befordring til to adresser. Dette ligger ud over forpligtelsen i folkeskolelovens § 26, vedr. befordring. Der er særlige kriterier, som skal være opfyldt, og det sker via en ansøgning.

Generelt kan man med fordel kontakte Uddannelse & Læring, hvis man har konkrete spørgsmål til befordring til og fra sit barns skole.

Læs mere om reglerne i Bekendtgørelsen om befordring af elever i folkeskolen på Retsinformations hjemmeside

Et barn har ret til sygeundervisning, hvis barnet ikke kan komme i skole i en længere periode på grund af sygdom.

Hvis en elev har sygefravær, og skolelederen vurderer, at fraværet vil blive af længere varighed, skal skolelederen i samråd med forældre vurdere behovet for sygeundervisning.

Vurderingen skal ske så tidligt i forløbet som muligt og senest efter 15 skoledages fravær.
Reglerne om sygeundervisning gælder alle former for sygdom, herunder også efter en konkret vurdering af fravær grundet psykisk mistrivsel.

Sygeundervisning kan tilrettelægges i hjemmet, på skolen, digitalt eller på anden vis. Undervisningen skal så vidt muligt varetages af en eller flere af elevens egne undervisere, men andre end elevens lærere kan også varetage sygeundervisningen.

Reglerne om sygeundervisning gælder både ved længerevarende sammenhængende fravær og ved hyppige kortvarige fravær på grund af sygdom.

Er der tvivl om, hvorvidt elevens fravær skyldes sygdom, kan skolens leder bede om en udtalelse fra den kommunale sundhedstjeneste eller en lægeerklæring.

Læs mere om reglerne i Bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkeskolen og frie grundskoler på Retsinformations hjemmeside.

Læs Vejledning om sygeundervisning i folkeskolen og frie grundskoler på Retsinformations hjemmeside.

Ansatte på skoler har en skærpet underretningspligt. Det betyder, at de har pligt til at underrette kommunen, så barnet og eventuelt også familier kan have behov for hjælp.

Det er samtidig skoleledelsens pligt at sørge for, at der er de rigtige rammer på skolen, så mistrivsel hos børnene opdages, at de ansatte kender til og overholder deres underretningspligt, og at der underrettes til kommunen, når der er behov for det.

Ansatte på skoler og i kommuner har således pligt til at handle, hvis der er grund til at antage, eller hvis man har kendskab til, at et barn har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller overgreb.

Forældreansvarslovens § 3, stk. 1 oplyser om, hvilke rettigheder man har som forældremyndighedsindehaver, og hvilke rettigheder man har som bopælsforældre:

”Hvis forældre har fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.”

Væsentlige beslutninger kan være spørgsmål om flytning til udlandet, religion, væsentlige lægelige indgreb, skole, skolefritidsordning og deltagelse i risikobetonede fritidsaktiviteter (eksempelvis dykning, boksning, motorsport, bjergbestigning eller lignende).

Overordnede forhold kan være beslutninger vedrørende barnets daginstitution, barnets daglige velbefindende, herunder konsultation af skolepsykolog og deltagelse i børnesagkyndig rådgivning. Bopælsforælderen kan desuden bestemme, hvor i landet barnet skal bo - dog med pligt til at varsle flytning.

En indstilling til PPR (PPV m.m.) kræver samråd med begge forældre. Her er det ikke en beslutning, der alene kan træffes af bopælsforælderen, hvis der er fælles forældremyndighed.

Er der fælles forældremyndighed, kræver skoleindskrivning og skoleskift som udgangspunkt også begge forældremyndighedsindehavers accept. En skole kan dog gå ud fra, at den ene forælder handler på foranledning af begge forældre, medmindre skolen får kendskab til, at den anden forældre er uenig i valget af skole. Kan forældrene ikke blive enige om skoleindskrivning, kan Vejle Kommune indskrive eleven, hvis eleven igennem længere tid ikke har været i skole på grund af uenigheden. Elevens ret til undervisning vægtes i denne konkrete sammenhæng højere end enigheden mellem forældre med delt forældremyndighed.

Orienteringsret - en ret for forældre uden del i forældremyndigheden

Forældre uden del i forældremyndigheden har ret til orientering om deres barn fra skolen. Det følger af Forældreansvarslovens § 23. Skolen har ikke pligt til af egen drift at give orientering, men skal gøre det, når de modtager en anmodning. Skolen beslutter, hvor ofte og hvilke oplysninger den vil give om barnet. Skolen beslutter også formen og kan fx beslutte at udlevere eksisterende dokumenter eller sammenskrive en status om barnet. Skolen skal være opmærksom på, at der ikke må udleveres oplysninger om den anden forældres forhold, ligesom der ikke må gives oplysninger i det omfang, det ikke skønnes til barnets bedste.