Hegnsynet

Hæk og hegn - uenigheder mellem naboer

Et hegn kan have mange udformninger. Det kan f.eks. være en hæk, et plankeværk, raftehegn eller en mur.

Der findes tre former for hegn der er defineret i Hegnsloven:

Fælleshegn står i eller langs med skel mellem to ejendomme. Grundejerne vedligeholder typisk hegnet på hver deres side.

Eget hegn står langs skellet hos den ene grundejer i en afstand af op til 1,75 m fra skellet. Egne hegn skal vedligeholdes af den enkelte grundejer på begge sider, men ofte vedligeholdes de ligesom fælles hegn på baggrund af aftaler.

Indre hegn står mere end 1,75 m fra skellet. Hegnsloven gælder for fælles hegn og eget hegn, men ikke for indre hegn. Typisk hegn omkring terrasse eller lign.

Et hegn kan have mange udformninger. Det kan være en hæk, et plankeværk, raftehegn, trådhegn, en mur eller andet. For at det er et hegn i hegnslovens forstand, skal hegnet have hegnsfunktion. Det vil sige at det skal fungere som en fysisk afgrænsning mellem ejendommene, i mod sætning til f.eks. en række enkeltstående buske.

Hegnet mellem to naboer er et fælles ansvar, og naboer må som regel selv aftale, hvilke dimensioner, hegnet skal have, og hvad hegnet skal opføres af (f.eks. plankeværk, mur, hæk osv.).

Bemærk: I lokalplaner eller andre lokale regler kan der dog være begrænsninger, som skal overholdes - også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo.

Naboer skal normalt deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn.  

Naboerne kan selv bestemme højden på hegnet. Hvis naboerne ikke kan blive enige har Hegnsynet mulighed for at fastsætte en hegnshøjde på mellem 1,8m og 2,0, med mindre der er særlige forhold der gør sig gældende.

Egne hegn må have samme højde som fælleshegn plus afstanden til skellet. Dette hegn må dog ikke genere det fælles hegn, og der skal være plads til at vedligeholde fælleshegnet. Egne hegn må heller ikke være til større ulempe for naboen end et fælleshegn. 

Hvis man skal opsætte et hegn, der grænser op til et vejskel til offentlig vej eller privatvej, skal man selv betale og det skal stå helt på egen grund. Hegnet må ikke vokse ud over vejen. Til gengæld er der ikke hegnspligt. 

Hegnet må ikke spærre for udsynet og oversigten ved vejkryds eller sving. 

Reglen anvendes også ved offentligt ejede parker, p-pladser, sportspladser o.lign. der er åbne for almindelig færdsel. Reglen kan ikke anvendes ved institutioner, hospitaler o.lign. Her er der almindelig gensidig hegnspligt.

Et hegn skal holdes i god stand og må ikke blive beskadiget. Det betyder, at en hæk normalt skal klippes en til to gange om året. 

Den jord, der støder op til fælleshegnet, må ikke anvendes, så det skader hegnet. 

Der skal være en konkret tvist og Hegnsynet afsiger en kendelse eller mægler et forlig i den konkrete tvist. Man kan således ikke få Hegnsynet til at komme med rådgivning eller udøve syn og skøn.

Træer og buske giver ofte anledning til konflikter mellem to naboer, fordi træer kan skygge eller grene, blade m.m. er til gene for naboen.

I hegnsloven er der regler om at træer ikke må vokse ind i et fælleshegn og beskadige det, og træets grene må ikke være til fare for andre eller genere ”trafikken” på grunden.

Der findes ingen skrevne regler om træer og anden beplantning, der står helt på egen grund. Forholdet er reguleret en omfattende domspraksis (De naboretlige regler).

Hegnsynet har ikke kompetence til at behandle disse sager. Ønsker man at klage over, at naboens træer skygger, eller at grenene vokser ind over ens grund m.m., skal man i disse tilfælde lægge sag an ved byretten.

Generelt skal det bemærkes, at ejendomsretten giver en grundejer ret til at disponere over egen grund. Hvilket vil sige at grene og rødder kan forlanges kappet af i skellinjen. Man kan derimod ikke forlange at blade og lign. skal holdes på egen grund.

Træer bliver normalt ikke regnet for et hegn, men i nogle tilfælde vil træerne tilsammen danne et hegn. Hvis det er tilfældet er hegnet underlagt hegnsloven.

Hegnsynet vurderer, om træerne har karakter af et hegn. Den vurdering bygger bl.a. på, hvor mange træer der er, og om de er ensartede og af samme størrelse. Træerne skal stå på række og med kort indbyrdes afstand og ikke længere end 1,75 meter fra skellet. Træerne skal være sammenvoksede ved jorden. Endelig skal træerne udgøre en væsentlig del af skellets længde.

Hegnsynet tager sig ikke af sager om bygninger i skellet.

Carporte, udhus og lignende bygninger skal opfylde reglerne i Bygningsreglementet.

Carporte og udhuse må gerne stå i skellet og erstatte hegnet, hvor de står.

Hvis man vil klage over bygninger i skellet, skal man henvende sig til kommunens tekniske forvaltning.

Hegnsynet har ikke kompetence til at afsætte/fastsætte skellet mellem to matrikler.

Hvis man ønsker at vide hvor skellet mellem to grunde ligger, skal man bede en landinspektør foretage en skelforretning. Det betyder, at man betaler en landinspektør for at afsætte skellet. Man bør være opmærksom på, at en skelforretning kan være en ret dyr affære.

Hegnsynet har efter anmodning kompetence til at fordele udgifterne efter en skelforretning.

Hegnsynet indkalder ved anbefalet brev samt E-Boks parterne til hegnsynsforretning mellem ejendommene. Der gives mindst 8 dages varsel. Hegnsynsforretningen finder sted på ejendommene.

Anmodning skal ske skriftligt. Anmodningen skal indeholde en

Klager og indklagedes navne og adresser, samt adresser og matrikelnumre på de ejendomme der er involveret i tvisten,
sagsfremstilling – hvilke forhold ønsker du hegnsynets bedømmelse af,
samt en påstand – hvad ønsker du at opnå ved hegnsynsforretningen
Ved anmodning om Hegnsyn bedes blanketten nedenfor udfyldes og indsendes:

Blanket til anmodning om Hegnsyn i Vejle Kommune

Hegnsynet hører på begge parters påstande og besigtiger de faktiske forhold på stedet. Hegnsynet vil forsøge at få naboerne til at blive enige om en løsning – indgåelse af forlig. Et forlig underskrives af parterne, samt Hegnsynet. Hvis parterne ikke vil indgå forlig, afsiger Hegnsynet en kendelse. 

Hegnsynets kendelser kan indbringes for domstolene. 

De arbejder, der ved hegnsynets kendelse/forlig eller ved dom i retten er besluttet skal udføres. Hvis de ikke bliver gjort eller ikke bliver gjort rigtigt eller ikke bliver gjort til tiden, kan Hegnsynet efter anmodning fra den forurettede part bestemme, at det manglende arbejde udføres ved hegnsynsformanden. Regningen sendes til den, der ikke har udført det arbejde, som han er blevet pålagt at gøre. Det kaldes tvangsfuldbyrdelse. 

Pr. 1. januar 2024 koster det 2.100 kr. at få en sag behandlet ved Hegnsynet.

Hegnsynet bestemmer, hvem der skal betale for hegnsynsforretningen. Det er som udgangspunkt den, der taber sagen, som skal betale for Hegnsynet. 

Hegnsynet kan ved forlig bestemme, at udgiften skal deles mellem parterne.

Formand:
Jacob Bogh Nielsen

Byggesagkyndig:
Laurits Kaae

Plantesagkyndig:
Johnny Bech

Suppleanter:
Formand - Karl Erik Lund

Byggesagkyndig - Brian Bruhn

Plantesagkyndig - Arne Poulstrup