Skadelige dyr og planter

Bisværme kan bestå af flere tusinde bier. Bisværme er for det meste fredelige, hvis de ikke bliver truet. De er fokuseret på at finde et nyt sted at bo, og deres maver er ofte fyldt op med honning. 

Bier skader ikke dit hus, selvom de har bygget bo i hulmuren eller under taget. Biboet kan dog sidde et sted, hvor det generer dig.

Hvis du ønsker at fjerne et bibo eller har fået besøg af en bisværm, så kontakt Danmarks Biavlerforening. De kan oplyse om eventuelle lokale biavlere, som har interesse i at hente bierne. Hvis der ikke er biavlere nær dig, kan det være en god idé at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.

Drejer det sig om et bibo, kan du muligvis fjerne boet selv ved hjælp af insektpudder. Gør det om aftenen, når bierne er gået til ro.

Læs mere i Skadedyrlaboratoriets vejledning om bier.

Hvis du er generet af duer og måger, kan du prøve at gøre følgende:

• Undlad at fodre fuglene
• Fjern madaffald og sæt låg på alle skraldespande
• Sæt duepigge eller lignende op på din bolig, der hvor fuglene normalt laver deres reder.

Naturstyrelsen kan give dig råd og vejledning om duer og måger.

Læs mere i Skadedyrlaboratoriets vejledning om duer.

Hvis du har problemer med flagermus, kan du kontakte Naturstyrelsen, som giver gode råd og vejledning.

Hvis du skal renovere dit hus eller rive det ned, skal du være særlig opmærksom på flagermus.

Læs Bygningsreglementets vejledning om flagermus i huset i forbindelse med renovering eller nedrivning (PDF).

Flagermus kan have rabies - en dødelig og smitsom virusinfektion. Hvis du finder en flagermus på jorden, skal du lade den ligge. Alternativt skal du tage et par tykke handsker på og sætte den op i et træ.

Læs mere om rabies hos flagermus på fødevarestyrelsens hjemmeside.

Hvepse er mere irriterende end de er egentlige skadedyr. De kan være til stor gene i bager- og frugtforretninger, hvor de gnaver brød og frugt i stykker.

Da hvepse kommer i skraldespande og lignende steder, er der en risiko for at de spreder smitte.

Hvepsestik kan gøre ondt, men er sjældent farlige. Du kan købe lokalbedøvende salve i håndkøb. Mængden af gift i et stik er meget begrænset, og du vil ofte kun reagere, hvis du er særlig overfølsom eller bliver stukket i mund eller hals. Kontakt lægen, hvis du bliver bleg eller føler dig utilpas med svimmelhed, kvalme og lignende.

Da hvepse også er nyttige dyr, bør du kun bekæmpe et hvepsebo, hvis det er direkte generende. Du kan bruge insektspray eller insektpudder direkte op i eller omkring indgangshullet. Gør det om aftenen, når hvepsene er gået til ro.

Hvis hvepsene er store, kan det være en god idé at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.

Husk at hvepse går til grunde hvert efterår og starter på en frisk i foråret. Du kan derfor roligt fjerne boet om vinteren.

Læs mere i Skadedyrslaboratoriets vejledning om hvepse.

Husmår generer med deres støj, lugt og svineri på loftet.

Husmår angriber ikke mennesker og de gnaver ikke i træværk eller andet (så er det rotter).

Mår kan ikke lide uro og støj, så du kan forsøge at skræmme dem væk, f.eks. ved at spille høj musik eller blinke med kraftigt lys. Mår har desuden en meget udviklet lugtesans, så du kan forsøge at skræmme dem væk med hjortetakolie, naftalin eller paradiklorbenzen. Du må aldrig bruge gift mod mår.

Du undgår mår ved at holde dit hus i god stand, så de ikke kan komme ind. En hovedregel er, at husmår kan komme ind, hvor der kan kommet et hønseæg ind. Du må først lukke hullerne, når måren er væk og du er sikker på, at den ikke har unger. Husmåren har unger fra først i marts til sidst i juli.

Husmår er gode til at klatre, så du kan evt. nedskære træer, hvis grene vokser tæt ved taget. Du kan også bruge hønsetråd rundt om træer eller op af vægge, for at hindre mårene i at få fodfæste.

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside om skadevoldende vildt

Spørg din vildtkonsulent, hvis du har brug for gode råd til, hvordan du regulere husmår. Du skal være opmærksom på, at konsulenten ikke bekæmper måren for dig, men rådgiver dig.

Mosegrise og muldvarpe skyder begge op af jorden som muldskud. De kan derfor ødelægge haver og græsplæner.

Mosegrise spiser planter, mens muldvarpe kun lever af dyr som regnorme og insekter. Det er altså mosegrisen, der tager gulerødder og kartofler i din køkkenhave, og som gnaver rødder af buske og træer.

Muldvarpe og mosegrise får mange unger, og de er svære at udrydde fuldstændig fra haverne. Du kan have fordel af at gå sammen med dine naboer eller grundejerforening om at bekæmpe dem samlet.

Kontakt din lokale skadedyrsbekæmper.

Læs mere i Skadedyrlaboratoriets vejledning om mosegrise og vejledning om muldvarpe.

Rotter er i høj grad skadedyr.

De æder fødevarer og foder, beskadiger bygninger og er farlige smittespredere.

Rotter lever i kloaksystemet og kommer kun op til jordens overflade, hvis der er utæt eller brud på afløb og kloakker.

Vi har som kommune pligt til at bekæmpe rotter. Det gør vi gratis. Hvis du har set eller har mistanke om rotter, skal du anmelde det til os.

Læs mere i Skadedyrlaboratoriets vejledning om rotter.

Du må aldrig fodre en ræv. Hvis du fodrer en ræv, bliver den hurtigt tam, og den vil begynde at være nærgående.

Ræve kan have en parasit, som kan smitte hunde. Mennesker kan også blive smittet - særligt hundeejere, landmænd, jægere og andre, der tit går i skoven eller på marken. Du kan blive smittet, hvis du har rørt ved afføring fra dyr med parasitten.

Læs om, hvordan du forebygger at blive smittet med parasitten på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Der kommer flere og flere rådyr i Danmark.

Rådyr spiser det, de synes smager godt. De spiser også blomster i private haver særligt tulipaner og roser. Tre-fire voksne rådyr kan let spise blomsterne i en hel have, og de vender tit tilbage igen.

Hvis du ikke vil have rådyr i din have, kan du indhegne din have eller dele af den. Sætter du hegnet langs en hæk, skal hegnet kun være 1,5 m højt. Står hegnet frit er der behov for en højde på 1,8 m. Husk at tjek i din lokalplan, om du må sætte hegn op.

Et andet råd går på at sprøjte parfume i haven eller sprede hårene fra din børste. Lugten af menneske vil nemlig i nogle tilfælde holde rådyrene ude. Prøv også med hjortetakolie.

Du kan også nyde besøget af rådyr og indrette din have efter det. Du kan eksempelvis undgå de planter, som rådyrene synes smager godt. Det gælder roser, tulipaner, stauder, gulerødder, ærter og kål.

Råger, skader og krager er såkaldte konflikt-arter. Her kommer de generelle naturhensyn nogle stedet i konflikt med hensyn til mennesker.

Du kan ikke få lov til at regulere eller forstyrre fuglene, i perioden fra de bygger rede, og indtil ungerne forlader reden (marts og april).

Naturstyrelsen kan give dig gode råd og vejledning om råger, skader og krager.

Antallet af vilde katte er stigende.

Ofte er der tale om sultne, syge og uønskede katte, som er til gene for de mennesker, der bor eller færdes i området.

OBS: Husk at du selv skal betale udgifterne for at indfange og evt. aflive kattene.

Hvis du har bjørneklo på din grund, skal du fjerne den. Det er kun kæmpe-bjørneklo, du skal fjerne, og det er vigtigt, at du fjerner den på den rigtige måde.

Dræbersnegle er et stigende problem.

De spiser planter og grøntsager køkkenhaver. Derudover er der risiko for, at de udkonkurrerer de sorte skovsnegle.

Dræbersnegle er ikke farlige for mennesker. Du skal dog undgå at spise grøntsager med snegleslim, som kan indeholde E coli bakterier.

Du finder nemmest dræbersnegle, når det er fugtigt. Du kan udrydde dem på forskellige måder:

• Du kan indsamle dem i en beholder og overhælde dem med rigelige mængder kogende vand.
• Du kan klippe dem over med en saks eller hakke dem over med en spade. Klip eller hak lige omkring åndehullet, så de dør hurtigst muligt.
• Du kan bruge døde snegle aktivt som lokkemad eller du kan grave de døde snegle ned, så du undgår at de tiltrækker flere snegle.

For at undgå, at du udrydder de forkerte snegle, har Miljøsturelsen lavet en nøgle, der kan hjælpe med at kende dræbersneglen fra andre sneglearter (PDF). 

Japansk pileurt er svær at bekæmpe, fordi den har meget store rødder og er god til at sprede sig. Rødderne kan nå en dybde på op til 2 m, og de kan strække sig op til 7 m ud fra planten.

Du skal bruge mange år, hvis du vil bekæmpe japansk pileurt. Hvis der kun er få unge planter, kan du fjerne dem rimeligt hurtigt. Unge planter fjerner du ved at rykke dem op med roden eller evt. rodstikke dem. At rodstikke betyder, at du hugger planten over lige under jorden, f.eks. med en spade, og dermed dræber planten med det samme.

Hvis der er mange planter, har du brug for en langsigtet plan. Det er en fordel, hvis du går sammen med din grundejerforening og lignende, og at I alle bekæmper japansk pileurt i jeres haver og på jeres fællesarealer samtidigt. Læs mere om, hvordan du bekæmper japansk pileurt på Miljø- og Naturstyrelsens hjemmeside.
 
Opdager du japansk pileurt på en offentlig grund, kan du give os et praj om det. Vi bekæmper ikke japansk pileurt, men vi kortlægger deres placering.

Mange har kæmpe-balsamin i haven. Vi fraråder dog at plante den, da den er meget effektiv til at sprede sine frø.

Kæmpe-balsamin har ikke et stort rodnet, så de er relativt nemme at rive/grave op. Det gør du bedst i slutningen af juli, når de første blomster dukker op. Du skal regne med at bekæmpe den i mindst 2-3 år, før den er væk.

Du kan også bekæmpe planten ved at slå området jævnligt eller sætte dyr til at græsse.

Læs mere om, hvordan du bekæmper kæmpe-balsamin på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Mink er uønskede i den danske natur, og du må regulere mink hele året.
Du må dog kun fange mink på din egen grund eller på en grund, hvor du har fået tilladelse til det.

Du kan enten fange mink via fælder eller ved at skyde dem. Du skal have jagttegn for at skyde mink. Du må gerne fange mink i fælder, selvom du ikke har jagttegn, men du skal fange dem levende. Hvis du fanger en mink i en fælde, skal du sørge for at den bliver aflivet på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.

Læs mere om, hvordan du bekæmper mink på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Mårhunden spreder sig i Danmark. Den er en trussel mod frøer, salamander og fugle, der har deres redder på jorden. Den kan desuden være bærer af en række sygdomme og parasitter.

Læs mere om mårhunde og se, hvordan du bekæmper den på Naturstyrelsens hjemmeside.

Kontakt din lokale vildtkonsulent.

Hvis du har påkørt et dyr, og dyret er såret, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på telefon 1812. Du skal ikke gå hen til dyret, da du risikerer, at det flygter.

Hvis dyret er dødt, skal du kontakte Falck på telefon 70 10 20 30.

Få gode råd til, hvordan du undgår at påkøre dyr på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hvis du finder en ræv, der er syg og afkræftet af ræveskab, skal du kontakte Falck på telefon 70 10 20 30.

Ræveskab skyldes en mide, der irriterer huden, og får ræven til at klø hårene af. Ræve smittet med ræveskab dør oftest i løbet af få måneder af kulde, vægttab og sygdom.

Miden er ikke farlig for mennesker og overføres kun sjældent.

Læs mere om ræveskab på Naturstyrelsens hjemmeside.

Hvis du finder flere døde, vilde fugle, skal du kontakte Fødevarestyrelsen.