Trafik i Vejle før og under Landsstævnet

Cirka 50.000 deltagere, borgere og gæster finder vej til Vejle i landsstævneugen.

 

Se hvad det betyder for trafikken i og omkring byen.

Dagpenge

Dagpenge er for dig, der er ledig og medlem af en a-kasse.

For at få udbetalt dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal melde dig ledig både på Jobnet.dk og i din a-kasse.

Når du har meldt dig ledig, vil du modtage et brev i din digitale postkasse fra med information om blandt andet kontaktoplysninger og orientering om selvbookingfrist. 

Din kontakt med Jobnet

  • På din første ledighedsdag skal du oprette dig som bruger på Jobnet.dk med MitID, og melde dig ledig.
  • Senest 2 uger efter 1. ledighedsdag skal du oprette dit CV på Jobnet, og gøre det søgbart for arbejdsgivere. Du skal også deltage i en CV samtale, som din a-kasse indkalder dig til. 

Din kontakt med din a-kasse

Det er din a-kasse som udbetaler dine dagpenge og vurderer, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet eller ej. Det vil altså sige, om du søger job – ofte og bredt nok. Har du spørgsmål til dine dagpenge, skal du kontakte din a-kasse.

Hvis du vil vide mere om reglerne, og om du er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, skal du kontakte din a-kasse.

Din kontakt med jobcenteret

Når du modtager dagpenge, kommer du også i kontakt med Jobcenter Vejle. Vi indkalder dig løbende til samtaler, hvor vi drøfter din jobsøgning. Vi hjælper dig også med at lave en plan for, hvordan du kommer hurtigst muligt i arbejde.

Du skal selv booke dine samtaler med din beskæftigelsesrådgiver inden for den tidsfrist, som du får besked om på Jobnet.