Enkeltydelse
Har du uforudsete, men nødvendige ekstraudgifter, kan du søge om et særligt økonomisk tilskud. For at få et tilskud, skal du have været udsat for en social begivenhed, og ikke selv have mulighed for at betale udgiften.
Hvad kan du få tilskud til?
Du kan for eksempel få tilskud til:
- Flytteudgifter (fx indskud og depositum)
- Tandbehandling
- Etablering af bolig
- Medicin
- Psykologhjælp
- Udgifter i forbindelse med samvær med børn, som ikke bor hos dig
- Briller
Hvis du er i tvivl om du kan få dækket en konkret udgift, er du velkommen til at kontakte os i jobcenteret.
Det skal du lægge ved din ansøgning
Her er en liste over den dokumentation, du skal lægge ved din ansøgning. Husk at gemme dokumenterne i PDF-format:
- Dokumentation for den ansøgte udgift
- Dokumentation for dine indtægter
- Dokumentation for dine faste udgifter de seneste 3 måneder Lejekontrakt, husleje og forbrug
- Dokumentation for formueforhold Kontooversigt fra din bank (eller banker, hvis flere), herunder:
- Posteringsoversigter for de seneste 3 måneder
- Bil, ejerbolig eller anden større formuegode. Dokumentation for aktuel værdi og restgæld
- Privattegnede pensionsordninger. Hent din oversigt online på www.pensionsinfo.dk
- Børneopsparing. Dokumentation for bindingsperiode
- Værdipapirer. Dokumentation for aktuel salgsværdi.
Husk at søge om tilskud i god tid
Det er vigtigt, du husker at søge om tilskud inden, du har påtaget dig udgiften.
Det betyder, at du eksempelvis ikke må have skrevet under på en lejekontrakt inden, du søger om tilskud til depositum.
Du kan heller ikke få refunderet udgifter til medicin, som du har købt inden, du søger om tilskud til medicin.