
Chat sikkert og nemt med din rådgiver
Nu kan du chatte sikkert med din beskæftigelsesrådgiver via Forum App'en. Lige når det passer dig.
Kunne du tænke dig at få hurtig kontakt til din rådgiver i Jobcenter Vejle via mobil eller tablet?
Så kan du nu benytte Schultz Forum til at chatte sikkert og hurtigt med din beskæftigelsesrådgiver om ledige jobs, uddannelsesåbninger, messer og andre aktiviteter.
Sådan gør du
For at komme i gang med at bruge appen, skal du blot følge disse 4 simple trin:
- Søg på Schultz Forum i App Store eller Google Play
- Download app'en gratis
- Log ind med MitID og opret din egen pinkode
- Sæt notifikationer til, så du altid ved det, når din rådgiver rækker ud til dig
Vær opmærksom på, at det er din rådgiver eller jobkonsulent, der skal starte en chat, før I kan chatte.
Du kan med fordel aftale nærmere med din rådgiver om, hvorledes rådgiveren kan starte en ny chat hver gang en anden lukkes, så du altid har mulighed for at række ud, når det bliver nødvendigt.
Når du er oprettet på appen, skal du henvende dig til din rådgiver eller jobkonsulent, så de kan starte processen.
Har du spørgsmål til app'en?
Har du brug for vejledning eller svar på et spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte din beskæftigelsesrådgiver i jobcenteret.
Ellers kan du se denne video om, hvordan du bruger Forum.
Sådan bruger du app'en Schultz Forum
