Fleksjob
Hvad er et fleksjob?
Fleksjob er en mulighed, hvis du - på grund af eksempelvis sygdom - ikke kan arbejde i det omfang, som du tidligere har kunnet.
I et fleksjob tager din arbejdsplads hensyn til dine særlige behov. Samtidig er du omfattet af de almindelige ansættelsesregler. På den måde kan du som fleksjobber fortsat være aktiv på arbejdsmarkedet og beholde en rimelig indtægt, selvom du har en nedsat arbejdsevne.
Dine muligheder for fleksjob
Det er jobcenteret, som skal godkende dig til at blive omfattet af fleksjobordningen. Det sker på baggrund af en anbefaling fra vores Rehabiliteringsteam.
- Hvis du har en sag i Jobcenter Vejle, skal du kontakte din beskæftigelsesrådgiver, som kan vejlede dig.
- Hvis du ikke har en sag i Jobcenter Vejle, kan du kontakte Fleksjobteamet.
- Hvis du bliver godkendt til at tage et fleksjob, kan du søge job hos både offentlige og private arbejdsgivere.