Transportudgifter i forbindelse med jobsøgning
Hvis du er ledig og opfylder visse betingelser, har du mulighed for at få dækket dine transportudgifter i forbindelse med en ansættelsessamtale, hvis den samlede afstand til samtalen er over 200 km.
Hvem kan søge:
- Dagpengemodtagere
- Jobparate kontanthjælpsmodtagere
- Ledige fleksjobbere
- Modtagere af uddannelseshjælp med en jobrettet indsats
Hvilke betingelser skal du opfylde?
- Du bestemmer selv, om du ønsker at tage offentlig transport eller køre i egen bil. Tilskuddet ydes dog altid med kilometertakst.
- Tilskuddets størrelse svarer til statens lave kilometertakst, kr. 1,10 pr. km. (2023-takst). Ruten findes som korteste rute på Krak.dk.
Hvis du ønsker at søge dækning af dine transportudgifter eller ovenstående giver anledning til spørgsmål, skal du kontakte din beskæftigelsesrådgiver hos Jobcenter Vejle.