Indsatskataloget 2025 senior

Læsevejledning

Katalogets opbygning

Kataloget er opdelt i to dele.

Del 1 er en generel orientering om Vejle Kommunes serviceniveau. Her beskriver vi de kriterier, der er for at tildele indsats, funktionsevnevurdering, lovgrundlag, kvalitetsopfølgning, rettigheder og pligter.

Del 2 er kataloget over indsatsområder og indeholder kriterierne for visitation til de enkelte indsatser.

Del 1

Forord

Ifølge Servicelovens § 139 (Jf. § 1 i Bekendtgørelse nr. 342 af 26. marts 2013) skal byrådet mindst en gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig pleje, praktisk bistand og træning efter
§§ 83a, 83 og 86 i Serviceloven.

I Indsatskatalog og kvalitetsstandarder for Vejle Kommune 2025 er disse kvalitetsstandarder beskrevet. Der indgår også standarder for midlertidige ophold, aflastende og afløsende indsatser, kørsel til visiterede aktiviteter, visiteret dagophold, ledsagerordning samt pleje- og pasningsorlov. Indsatsbeskrivelser særligt gældende for borgere i plejebolig er samlet i et særskilt afsnit. Til sidst i indsatskataloget findes der kvalitetsstandarder for visitering til ældre – og handicapvenlige boliger, tryghedsboliger samt plejeboliger.

Formålet med Indsatskatalog og kvalitetsstandarder for Vejle Kommune 2025 er at informere om Vejle Kommunes serviceniveau og sikre, at vi bevilger den rette indsats ud fra Serviceloven og det politisk fastsatte serviceniveau. Ændringer i serviceniveauet forudsætter altid en politisk beslutning. Indsatskataloget skal også danne grundlag for en god og faglig dialog mellem Myndighedsafdelingen og leverandører med borgerens behov i fokus.

Vejle Kommunes ældrepolitik

Vejle Kommunes ældrepolitik skal række ind i fremtiden og vise retningen for indsatsen til ældre med behov for støtte. Politikken blev vedtaget i Seniorudvalget. Læs Vejle Kommunes ældrepolitik her.

Værdier

Den hjælp, borgere i Vejle Kommune kan søge, bygger på værdierne i Serviceloven. Loven har fokus på at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse med den nødvendige hjælp. Serviceloven fokuserer på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hensigten er, at borgeren bliver i stand til at forblive selvhjulpen ved at blive bevidst om egne ressourcer og mulige løsninger på hverdagens problemstillinger.

Vi støtter borgere i at vedligeholde eller genvinde tabt fysisk eller psykisk funktionsevne eller afhjælpe særlige sociale problemer. Der kan også være tale om at give særlig omsorg til særligt svage borgere. Vi giver hjælpen, for at borgeren bevarer sin værdighed og selvrespekt.

I takt med at der udvikles velfærdsteknologiske løsninger, rådgiver vi borgeren om muligheden for selv at anskaffe disse.

Værdighedspolitik

Vejle Kommune har i 2016 udarbejdet en værdighedspolitik, som præciserer, hvordan den kommunale hjælp fokuserer på at bevare og fremme det værdige liv for borgerne. Læs værdighedspolitikken her på følgende link.

Kvalitetsopfølgning

Myndighedsområdet og leverandørerne er forpligtet til at gennemføre kvalitetsopfølgning.
Vejle Kommune har pligt til at føre tilsyn med, om borgere får leveret den hjælp og træning, der er bevilliget jf. Servicelovens § 151.

Formålet med at føre tilsyn er at sikre, at borgerne får den hjælp og træning, de har krav på, og at hjælp og træning leveres efter de kvalitetsmål og aftaler, der er indgået. Myndighedsafdelingen udfører tilsynsbesøg inden for hjemmehjælpsområdet og på plejecentre én gang årligt.

Hvis der er indikationer på, at en leverandør eller et plejecenter ikke lever op til lovgivningen, kvalitetsstandarder, bevilling eller kontrakt, foretager vi ”ad hoc tilsyn”. Tilsynet kan enten være et besøg hos den berørte borger eller supplerende tilsynsbesøg hos andre tilfældigt udvalgte borgere. Ud over myndighedsområdets og leverandørernes kvalitetsopfølgning og tilsyn jf. Servicelovens § 151, laves der også tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed og Levnedsmiddelstyrelsens kontrol.

Visitationsprocessen

For at få tildelt hjælp skal vi foretage en individuel vurdering af borgerens funktionsevne. Adgang til hjælp forudsætter en nedsat funktionsevne, hvor borgeren er ude af stand til eller har vanskeligt ved at udføre opgaven i hjemmet.
De borgere, der via rådgivning/vejledning, brug af hjælpemidler og/eller træning kan blive selvhjulpne, vil ikke kunne tildeles hjælp. Dog er der mulighed for, at borgeren tildeles hjælp i en eventuel træningsperiode, indtil funktionsevne er afklaret.

Funktionsevnevurdering
Vejle Kommune udreder borgerens funktionsevne via funktionsevnetilstande. Antallet af funktionsevnetilstande er forskelligt afhængigt af borgerens behov for hjælp.

Borgers vurdering
Som en væsentlig del af udredningen dokumenterer vi borgerens egne tilkendegivelser i forhold til at udføre de forskellige aktiviteter, der er indeholdt i funktionsevnetilstandene og betydningen heraf.
Borgeren bidrager som ekspert i eget liv med at beskrive hverdagen, hvilke udfordringer der er, og hvad der kunne være en hjælp. Vi fokuserer på borgerens egen oplevelse af, hvordan han/hun kan udføre aktiviteterne, og om han/hun oplever begrænsninger i hverdagen. Det er et skridt på vejen for visitator til at afklare, hvad der er borgerens forventninger og mål.

Funktionsevnetilstandene er grupperet i følgende funktionsevneområder:

Personlig pleje
Praktiske opgaver
Mobilitet
Mentale funktioner
Samfundsliv

Vi vurderer alle funktionsevneområder og scorer et funktionsniveau 0-4 for hvert punkt.

0 = Ingen/ubetydelige begrænsninger
- Borgeren er selvstændig og har ikke behov for personassistance for at udføre aktiviteten

1 = Lette begrænsninger
- Borgeren er den aktive part og kan med let personassistance udføre aktiviteten

2 = Moderate begrænsninger
- Borgeren er den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre aktiviteten

3 = Svære begrænsninger
- Borgeren deltager og kan under forudsætning af omfattende personassistance udføre aktiviteten

4 = Totale begrænsninger
- Borgeren er ude af stand til at udføre aktiviteten og har brug for fuldstændig personassistance for at udføre aktiviteten

Den faglige vurdering
Vi laver en vurdering af borgerens funktionsevne i relation til en række dagligdags aktiviteter, herunder afdækning af de primære årsager til borgerens begrænsninger i at udføre aktiviteter.

Den faglige vurdering tager udgangspunkt i en dialog med borgeren, hvor borgerens motivation tages med i den samlede vurdering.

Afgørelse
Visitators samlede vurdering, begrundelse for selve afgørelsen og afgørelsen dokumenteres i Nexus. Til brug for afgørelsen udarbejder visitator et orienteringsbrev, som beskriver, hvilke indsatser borgeren har fået visiteret. Brevet sendes til borgeren.

Ved mindre justeringer af personlig og praktisk hjælp er visitator ikke forpligtet til at udarbejde en ny skriftlig afgørelse jf. § 89 stk.1.

Hvis borgeren ikke ønsker at medvirke til oplysningen af sagen, og oplysningerne ikke kan indhentes uden borgerens samtykke, må visitatoren træffe afgørelsen på det foreliggende grundlag. Det kan medføre, at der må gives et afslag på det ansøgte. Hvis borgeren ikke vil medvirke, skal visitator så vidt muligt sikre, at borgeren forstår, hvilke konsekvenser det kan have for sagen ikke at medvirke i sagsoplysningen.

Sammenhæng i borgerforløbet
Som borger og aktiv bruger af kommunens tilbud er der behov for, at der er kontinuitet i det samlede forløb. I den samlede indsats over for den enkelte, er det vigtigt, at der er et tæt og smidigt samarbejde mellem kommunens tilbud om træning, personlig og praktisk hjælp, den kommunale sygeplejeordning og andre tilbud på det sociale og sundhedsmæssige område.

Der er løbende et samarbejde mellem leverandør og visitator, så hjælpen kan tilrettes i forhold til borgerens situation. Det betyder for eksempel, at hjælpen justeres til, hvis situationen forværres eller forbedres.

Lovgrundlag

Servicelovens § 139 og bekendtgørelse om kvalitetsstandarder efter §§ 79, 83a, 83, 84, 86, 94, 97,
98, 117, 118, 119 og 122.

Rettigheder og pligter

Frit valg
Borgeren har ret til frit at vælge mellem godkendte leverandører af praktisk bistand og personlig pleje. Ønsker borgeren at skifte leverandør, er der en måneds varsel fra udgangen af måneden.

Klageadgang
Borgeren kan klage, hvis han/hun er utilfreds med en afgørelse eller med den hjælp, han/hun modtager. Borgeren får udleveret en klagevejledning i afgørelsesbrevet, hvis vi giver helt eller delvis afslag på ansøgning om hjælp. Hvis borgeren er utilfreds med udførslen af hjælpen, skal klagen gå til leverandøren af hjælpen. Rådgivning og vejledning i forbindelse med en klage kan fås ved at kontakte leverandøren eller Myndighedsafdelingen.

Fleksibel hjemmehjælp
Når borgeren har fået visiteret personlig og/eller praktisk hjælp, har han/hun mulighed for at bytte den visiterede hjælp med anden hjælp. Medarbejderen hos leverandøren vurderer i hvert enkelt tilfælde, om det er forsvarligt at tilsidesætte den visiterede hjælp til fordel for borgerens ønsker. Den hjælp, borgeren vælger, må ikke være i strid med arbejdsmiljølovgivningens rammer.

Følgende retningslinjer gælder for fleksibel hjemmehjælp:
• Er borgeren visiteret både personlig og praktisk hjælp, kan der byttes mellem personlig og praktisk hjælp, hvis det er den samme leverandør af de to indsatser
• Er borgeren kun blevet visiteret praktisk hjælp, kan der ikke byttes til personlig hjælp.
• Er borgeren kun blevet visiteret personlig hjælp, kan der ikke byttes til praktisk hjælp.
• Den hjælp, borgeren modtager, skal tidsmæssigt svare til den hjælp, der er planlagt, og kunne varetages af den udførende medarbejder.
• Hvis borgeren vælger visiteret hjælp fra, kan der ikke efterfølgende kræves at få hjælpen leveret. Derfor skal leverandøren dokumentere den hjælp, som er leveret.
• Hvis borgeren tre gange inden for et kvartal vælger den visiterede hjælp fra, skal leverandøren orientere visitator. Visitator foretager en revurdering for at sikre, at den visiterede hjælp tilgodeser borgerens aktuelle behov.

Borgerens forpligtelser
Borgeren er forpligtet til at:
• give relevante oplysninger ved behandling af ansøgning om hjælp
• deltage aktivt ved udredning og træning for at blive mest muligt selvhjulpen
• oplyse om ændringer i sin funktionsevne eller ændringer i husstandens samlede ressourcer
• stille husholdningsmaskiner og -artikler til rengøring og tøjvask til rådighed, som er sikkerhedsmæssigt og arbejdsmiljømæssigt i orden.

Arbejdsmiljøloven

Når borgeren modtager indsatser i hjemmet, betragtes hjemmet som medarbejdernes arbejdsplads. Derfor informerer visitator borgeren om, at det kan blive nødvendigt at udføre ændringer i hjemmet og indrette hjemmet med de nødvendige hjælpemidler for at modtage hjælp fra Vejle Kommune.

Det er herefter leverandøren, der laver en arbejdspladsvurdering, som sikrer, at medarbejderne kan udføre deres opgaver uden risiko for helbredet og inden for arbejdsmiljølovens bestemmelser. Arbejdspladsvurderingen kan bl.a. medføre krav om:
• hensigtsmæssige arbejdsredskaber
• milde og miljøvenlige rengøringsmidler
• vogn eller pose til transport af vasketøj
• hjælpemidler
• flytning af møbler og gulvtæpper
• at hjælperen skal kunne komme til sengen fra begge sider

Vejle Kommunes mål

Del 2 i dette katalog indeholder en beskrivelse af de indsatser, der kan bevilges. Fælles for alle indsatser beskrevet i del 2 er, at det er Vejle Kommunes mål, at borgeren i forbindelse med indsatserne oplever:
• at måden, hjælpen og/eller træningen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om, hvordan livet leves.
• en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold.
• at der er fokus på en positiv udvikling uanset funktionsevne, idet vi fokuserer på ressourcer frem for begrænsninger.
• størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats, Vejle Kommune leverer.
• tilbud om genoptræning som tilgængeligt og fleksibelt.
• der er fokus på fleksibilitet i indsatsen og det frie valg.
• den mad, vi leverer, er sammensat ud fra en faglig opdateret viden og imødekommer behovet hos den enkelte.
• tilbud om ældre- eller plejebolig i videst muligt omfang passer til den enkeltes ønsker og behov.

Del 2

Indsatsbeskrivelser

Genoptræning

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 86 stk. 1.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Genoptræning af færdigheder i hverdagens aktiviteter.
Hvad er formålet med indsatsen?	Borgeren skal tilbydes genoptræning til afhjælpning af fysisk, psykisk og social funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Formålet med genoptræningen er, at borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig fysisk funktionsevne. Dette med henblik på at klare så mange hverdagsaktiviteter som muligt selvstændigt.
Hvilke aktiviteter/opgaver kan indgå i indsatsen?	Personlig hygiejne (vaske sig, kropspleje, af- og påklædning) Toiletbesøg/bleskift Mobilitet (færden i forskellige omgivelser, forflytte sig, ændre kropstilling, bruge transportmidler) Anrette mad Ernæring (spise, drikke, fødeindtagelse) Indkøb (færden til/fra nærliggende supermarked) Hverdagens aktiviteter (f.eks. opvask, affald og tømme postkasse) Rengøring Tøjvask Instruktion og oplæring i brug af hjælpemidler med henblik på at tage kompressionsstrømper af (bevilliget efter servicelovens §112) Kontakt og kommunikation – mundtlig, skriftlig og nonverbal (f.eks. oplæring i brug af mobiltelefon, læse post) Borgeren og terapeuten arbejder målrettet på og med rehabiliterende tilgang til, hvad der kan sættes i stedet for, når træningen afsluttes, så borgeren kan opretholde opnået funktionsevne.
Hvilke aktiviteter/opgaver kan ikke indgå i indsatsen?	Passive behandlinger (f.eks. massage, udspænding, ultralydsbehandling og lignende som primær behandling) Oplæring i brug af selvanskaffede småhjælpemidler
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, der har behov for forudsætningstræning (eks. ledbevægelighed, kraft, tonusnormalisering, balance mm), for at kunne opnå højere grad af selvstændighed i hverdagsaktiviteter. Borgere med fysisk funktionsnedsættelse, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Funktionsevnenedsættelsen skal være af en sådan grad, at borgeren har vanskeligt ved at udføre en eller flere af hverdagens opgaver uden hjælp. Borgeren skal kunne deltage aktivt og kunne samarbejde om træningen. Borgeren kan ikke bevilliges genoptræning, hvis der er anden træningsindsats (fx GOP, vederlagsfri fysioterapi, vedligeholdende træning), hvor formålet er sammenfaldende. Borgere kan ikke bevilliges genoptræning, hvis de på egen hånd kan vedligeholde funktioner ved at benytte eksempelvis idrætsforeninger, ældreidræt, fitnesscentre, gigtforeningen eller andre foreninger, uanset afstand til tilbuddet.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Genoptræning er en tidsbegrænset indsats. Genoptræningens varighed vurderes individuelt og beror på en konkret individuel vurdering. Der udarbejdes en plan for genoptræningen i samarbejde med borgeren, evt. pårørende og terapeuten. På baggrund af mål for genoptræningen aftaler vi, hvor og hvordan træningen skal foregå. Genoptræningen leveres som udgangspunkt 2-5 gange pr. uge.
Valg af leverandør	Vejle Kommune.
Kompetencekrav til udfører	Ergoterapeut og fysioterapeut.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen. blive kontaktet af leverandøren senest fem hverdage efter afgørelsen, medmindre behovet kræver en hurtigere indsats. genoptræningen iværksættes senest fem hverdage efter kontakten fra leverandøren. træningen kan flyttes inden for fem hverdage ifølge aftale med borgeren. Leverandør kan ikke aflyse træningen. blive tilbudt en erstatningstid til genoptræning, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet. blive kontaktet af terapeuten, hvis der afviges fra det aftalte tidspunkt. der er opstillet et klart mål med træningen. genoptræningen i videst muligt omfang foregår evidensbaseret. genoptræningen skal afspejle sig i udførelsen af alle hverdagens opgaver på alle tider af døgnet.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Genoptræningen er gratis. Transport til træning kan bevilliges. Der er egenbetaling i henhold til Vejle Kommunes gældende takstblad.
Særlige forhold der gør sig gældende	De hjælpemidler, som borgeren vejledes i at anskaffe sig, er hjælpemidler, der kan købes i almindelig handel til en pris på under 500 kr. I særlige situationer kan der ydes støtte fra kommunen, hvis det samlede behov er over 500 kr.

Vedligeholdende træning

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 86 stk. 2.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Vedligeholdende træning af nødvendige funktioner i hverdagens aktiviteter.
Hvad er formålet med indsatsen?	At borgeren bevarer sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder, med henblik på at borgeren kan klare mest muligt selv i hverdagsaktiviteter og rutiner. Træningen skal bidrage til at fastholde nuværende funktionsevne og forebygge ensomhed og isolation.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Forudsætningstræning for at kunne udføre nedenstående: Personlig hygiejne Toiletbesøg Mobilitet Anrette mad Ernæring Indkøb Hverdagens aktiviteter Rengøring Tøjvask Deltage i sociale aktiviteter Borgeren og terapeuten arbejder målrettet på og med rehabiliterende tilgang til, hvad der kan sættes i stedet for, når træningen afsluttes, så borgeren kan opretholde opnået funktionsevne.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Passive behandlinger (f.eks. massage, udspænding, ultralydsbehandling og lignende).
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere der mentalt og/eller fysisk er ude af stand til selv at vedligeholde væsentlige funktioner i hverdagen, og hvor det fagligt vurderes, at der kan være udbytte af træningen. Borgere der kan deltage aktivt. Borgere kan ikke bevilliges vedligeholdende træning, hvis de på egen hånd kan vedligeholde funktioner ved at benytte eksempelvis idrætsforeninger, fitnesscentre, ældreidræt, gigtforeningen eller andre foreninger, uanset afstand til tilbuddet. Borgere kan ikke bevilliges vedligeholdende træning, hvis der er anden træningsindsats, hvor formålet er sammenfaldende (f.eks. genoptræningsplan, vederlagsfri fysioterapi).
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Ved behov eller minimum en gang årligt gør trænende terapeut sammen med borgeren status på vedligeholdende træning, som sendes til visitator. Der udarbejdes en plan for vedligeholdende træning i samarbejde med borger, evt. pårørende og terapeuten, hvor det aftales hvor og hvordan træningen skal foregå. Træningen leveres som udgangspunkt 1-3 gang om ugen afhængigt af borgerens motivation og ressourcer og skal afspejle sig i udførelsen af alle hverdagsaktiviteter på alle tider af døgnet.
Valg af leverandør	Vejle Kommune.
Kompetencekrav til udfører	Ergoterapeut eller fysioterapeut
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse inden for 20 hverdage efter henvendelsen. blive kontaktet af leverandøren senest fem hverdage efter afgørelsen. vedligeholdende træning iværksættes senest fem hverdage efter kontakten fra leverandøren. træningen kan flyttes inden for fem hverdage ifølge aftale med borgeren, da leverandør ikke kan aflyse træningen. blive tilbudt en erstatningstid til vedligeholdende træning, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet. blive kontaktet af terapeuten, hvis der afviges fra det aftalte tidspunkt. der er opstillet et klart mål med træningen.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Træningen er gratis. Transport til træning kan bevilliges. Der er egenbetaling i henhold til Vejle Kommunes gældende takstblad.
Særlige forhold der gør sig gældende	De hjælpemidler, som borgeren vejledes i at anskaffe sig, er hjælpemidler, der kan købes i almindelig handel til en pris på under 500 kr. I særlige situationer kan der ydes støtte fra kommunen, hvis det samlede behov er over 500 kr.

Rehabiliteringsforløb

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83a.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Rehabiliteringsforløb i personlige og praktiske opgaver.
Hvad er formålet med indsatsen?	At rehabilitere borgeren til at genvinde størst mulig mestringsevne og bidrage til at afhjælpe følger af fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevnetab. At støtte borgeren i at blive og forblive uafhængig af hjælp, bl.a. med hjælpemidler og kompenserende teknikker.
Hvilke aktiviteter/opgaver kan indgå i indsatsen?	Rehabiliteringsforløb kan gives inden for de visiterede personlige og praktiske opgaver og kan gives som: Vejledning Verbal og fysisk guidning Støtte i struktur dvs. støtte i at planlægge, igangsætte, gennemføre og fastholde personlige og praktiske opgaver Fastholdelse i formål og arbejdsmetoder, der er aftalt med borgeren Rehabiliteringsindsatser kan visiteres enkeltvis eller samtidigt afhængigt af borgerens mål, ønsker og rehabiliteringspotentiale. Rehabiliteringsindsatsen bevilliges sideløbende med den relevante personlige og/eller praktiske indsats. Ved afslutning af rehabiliteringsforløb planlægger vi med borger, hvordan han/hun kan vedligeholde den opnåede funktionsevne.
Hvilke aktiviteter/opgaver kan ikke indgå i indsatsen?	Instruktion og oplæring i brug af hjælpemidler med henblik på at tage kompressionsstrømper af og på. Forudsætningstræning, der er nødvendig for, at borgeren kan varetage hverdagsaktiviteter. Træning uden for hjemmet, hvor resultaterne ikke kan overføres til hjemmet.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, der søger om og findes berettiget til hjælp efter Serviceloven § 83. Rehabiliteringsindsats visiteres som udgangspunkt til alle nye borgere og til borgere med forværring i funktionsevnen. Borgere med nedsat funktionsevne, hvor det vurderes realistisk, at de med et kortere og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb kan forbedre deres funktionsevne.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Rehabilitering er en målrettet og tidsbegrænset indsats, der som udgangspunkt gives i 2-4 uger. Indsatsen kan forlænges ved behov. Ved nye borgere afholder leverandør et opstartsmøde, hvor de formål, der fremgår af afgørelsen, konkretiseres og omsættes til individuel udarbejdet indsatsmål og handleanvisninger mellem borgere og terapeut. Ved afslutning af indsatsen modtager visitator en status for forløbet, og borgerens hjælp og funktionsniveau revurderes.
Valg af leverandør	Der er mulighed for frit valg af leverandør, men valget skal følge den leverandør, der er valgt til personlige og praktiske opgaver.
Kompetencekrav til udfører	Ergoterapeut eller fysioterapeut varetager opgaven i samarbejde med uddannet social- og sundhedsfagligt personale, der har kendskab til rehabilitering.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: afgørelse om rehabilitering træffes senest fem hverdage efter henvendelse. rehabilitering sættes i gang snarest muligt efter afgørelsen og senest fem hverdage efter afgørelsen. senest fem hverdage efter afgørelsen skal der være afholdt opstartsmøde med terapeuten. Der vil blive målt på effekten af rehabiliteringsindsatsen.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.

Rengøring

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83 og § 84.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Praktisk hjælp og støtte til nødvendige rengøringsopgaver i hjemmet.
Hvad er formålet med indsatsen?	At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Hjælpen til rengøring kan omfatte opgaver i aftalte rum som udgangspunkt 70 m2. Rengøring af gulve: Rengøring af gulve i aftalte rum Rengøring af badeværelse: Afvaskning af håndvask og tilstødende væg/fliser. Afvaskning af toilet og renholdelse af kumme. Aftørring af øvrigt inventar udvendigt (f.eks. spejl/toiletskab). Aftørring af bruserum eller badekar, hvis det benyttes. Køkken: Aftørring af køkkenbord. Aftørring af hårde hvidevarer udvendigt ved behov. Aftørring af synlige pletter på køkkenlåger udvendigt ved behov. Aftørring af køleskab/mikroovn/almindelig ovn indvendig ved behov. Rengøring under køkkenvasken ved skraldespanden ved behov. Tørre støv af/andre opgaver: Aftørring af støv af på vandrette flader, vindueskarme, borde og hylder. Fjernelse af spindelvæv under hensyn til APV. Nips og indbo flyttes i begrænset omfang. Efter behov tørres der desuden støv af på tv, spejle, lamper, dørgreb. Rengøring af daglig benyttet møbel. Aftørring af benyttet hjælpemiddel. Skift af sengelinned. Oprydning kan indgå i forbindelse med nævnte opgaver. Robotstøvsuger og robotgulvvasker anses som sædvanligt indbo, som borgeren selv skal anskaffe. Behovet for udvidet rengøring beror på en konkret vurdering af borgerens behov og skal være nødvendig og i tæt tilknytning til de huslige opgaver i hjemmet. Det kunne f.eks. være grundigere rengøring i primære rum og vinduespudsning indvendigt.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Følgende indgår som udgangspunkt ikke: Rengøring af gulve hvor en robot kan løse opgaven. Vinduespudsning udvendig. Ekstra rengøring, herunder vask af gardiner, persienner, fodlister, paneler, pudsning af kobber og sølvtøj. Ekstra rengøring på grund af husdyr. Rengøring ved flytning og efter håndværkere. Afkalkning af badeværelse. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Vende og støvsuge madrasser. Opgangstrappevask. Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende mv. Opgaver som husstanden selv kan klare.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan gøre rent. Borgere, der ikke er i stand til at varetage rengøringen fordelt over 21 dage. Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, hvorvidt et rehabiliteringsforløb efter Serviceloven § 83a eller en genoptræning § 86. stk. 1 kan forbedre borgerens funktionsniveau. Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal visitator bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til, om øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i at udføre opgaver i hjemmet. Ansøgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, medmindre der er truffet en særskilt afgørelse.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Praktisk hjælp tilbydes som udgangspunkt en gang hver tredje uge på hverdage i tidsrummet fra kl. 7.00-15:00. Efter aftale kan hjælpen leveres i tidsrummet mellem kl. 15:00-17:00. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges – dvs. at hjælpen også kan tilrettelægges over flere besøg. Velfærdsteknologiske hjælpemidler skal bruges, hvor det er muligt. Når borgeren modtager hjælp i eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før hjælpen sættes i gang indrettes, så Arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes.
Valg af leverandør	Der er mulighed for frit valg af leverandør og indsatsen er omfattet af retten til en selvudpeget hjælper. Se mere under “Frit valg § 94”.
Kompetencekrav til udfører	Medarbejdere, der er oplært og introduceret i at løse opgaven.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse indenfor 10 hverdage efter henvendelsen. blive kontaktet af leverandøren senest syv hverdage efter afgørelsen. Hjælpen som udgangspunkt er iværksat senest 10 hverdage efter afgørelsen. Ved behov for hurtig iværksættelse af rengøring kan hjælpen aftales og iværksættes inden for syv hverdage. leverandøren ikke kan aflyse hjælpen. hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren inden for fem hverdage. blive tilbudt en erstatningstid til rengøring, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet. blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven, eller hvor hjælpemidler kan afhjælpe funktionsevnetabet. Hvis der er større børn i hjemmet, kan vi ikke stille større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn. Der gives ikke rengøring for at støtte op om en social aktivitet eller forløb i jobcenter. Der gives som udgangspunkt ikke aflastende rengøring til pårørende, der passer ægtefælle. Der kan dog bevilges aflastende rengøring til husstanden, hvor borgeren har et omfattende behov for pleje, og hvor denne pleje ydes helt eller delvist af ægtefælle/samboende, som i forvejen ikke er aflønnet for at varetage plejen. Hjælpen ydes som afløsning. Der kan være særlige sociale forhold, smitterisiko og diagnosticeret allergi, der kan medføre, at hjælpen ydes hyppigere, hvilket afgøres af myndigheden, som følger Sundhedsstyrelsens relevante vejledninger.

Tøjvask

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83 og § 84.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Praktisk hjælp og støtte til nødvendige opgaver i forbindelse med tøjvask i hjemmet.
Hvad er formålet med indsatsen?	At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Tøjvask i egen vaskemaskine, på vaskeri eller i fælles vaskeri. • Sortere vasketøj. • Vaske tøj i vaskemaskine. • Tørre tøj. • Lægge tøj sammen. • Lægge tøj på plads. • Transport af tøj til og fra fællesvaskeri i tilknytning til bolig eller møntvaskeri, hvis der ingen vaskemaskine er i tilknytning til boligen. • Skift af sengelinned. • Vask af f.eks. sejl, vendelagen, mm.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	• Vask i hånden. • Rulning af tøj. • Reparationer af tøj. • Gardinvask. • Ekstra vask efter dyr. • Opgaver som husstanden selv kan klare.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan vaske tøj. Forud for bevilling skal borgeres funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, hvorvidt et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a eller en genoptræning § 86.stk. 1 kan forbedre borgerens funktionsevne. Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp, skal visitatorer bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til, om eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i at udføre opgaver i hjemmet. Ansøgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, medmindre der er truffet en særskilt afgørelse.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Hjælp til tøjvask ydes som udgangspunkt hver anden uge på hverdage i tidsrummet fra 7.00-15:00. Efter aftale kan hjælpen leveres i tidsrummet mellem kl. 15:00-17:00. Foregår hjælpen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før hjælpen sættes i gang indrettes, så Arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges, dvs. at hjælpen også kan tilrettelægges over flere besøg.
Valg af leverandør	Der er mulighed for frit valg af leverandør og indsatsen er omfattet af retten til selvudpeget hjælper. Se mere under “Frit valg §94”.
Kompetencekrav til udfører	Medarbejdere, der er oplært og introduceret i at løse opgaven.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente, at: • der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen. • blive kontaktet af leverandøren senest syv hverdage efter afgørelsen. • hjælpen som udgangspunkt er iværksat senest 10 hverdage efter afgørelsen. • ved behov for hurtig iværksættelse af tøjvask kan hjælpen aftales og iværksættes inden for syv hverdage. • leverandøren ikke kan aflyse hjælpen. • hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren inden for fem hverdage. • blive tilbudt en erstatningstid til tøjvask, hvis borgeren aflyser aftalen på grund af anden aftale med sundhedsvæsenet. • blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis. Der kan forekomme egenbetaling til strøm, vand og sæbe.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven. Hvis der er større børn i hjemmet, kan vi ikke stille større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn. Der kan være særlige sociale forhold, smitterisiko og diagnosticeret allergi, der kan medføre en anden visitation af hjælpen, hvilket afgøres af Myndighedsafdelingen.

Indkøb - planlægge indkøb og bestille dagligvarer

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Praktisk hjælp og støtte til nødvendige opgaver i forbindelse med at planlægge indkøb og bestille varer.
Hvad er formålet med indsatsen?	At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Planlægge indkøb Bestille varer Sætte varer på plads
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	At gå i butikker Bestille og indkøbe andre varer end dagligvarer
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan planlægge, bestille og/eller sætte dagligvarer på plads. Borgere, der som udgangspunkt ikke modtager anden personlig hjælp i dagtimerne. Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a eller genoptræning efter § 86.stk. 1 kan forbedre borgerens funktionsniveau. Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal visitator bedømme borgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til, om eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand kan deltage i opgaveudførelsen i hjemmet. Ansøgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, medmindre der er truffet en særskilt afgørelse.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Hjælp til at planlægge indkøb og bestille varer ydes en gang om ugen. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges.
Valg af leverandør	Der er mulighed for frit valg af leverandør og indsatsen er omfattet af retten til udpegning af privat hjælper.
Kompetencekrav til udfører	Medarbejdere, der er oplært og introduceret i at løse opgaven.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen. blive kontaktet af leverandøren senest fem hverdage efter afgørelsen. hjælpen aftales og sættes i gang samme dag, som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt. leverandøren ikke kan aflyse hjælpen. hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren inden for to hverdage. blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven. Hvis der er større børn i hjemmet, kan vi ikke stille større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn.

Indkøbsordning

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Borgerens behov for nødvendigt indkøb og udbringning af et varieret udvalg af dagligvarer.
Hvad er formålet med indsatsen?	At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Samle varer sammen efter bestillingsliste. Levere og sætte varer på plads. Varerne skal bringes til borgerens køkkenbord, og hvis borgeren har brug for det, sættes køle- og frostvarer på plads.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Der kan ikke leveres dagligvarer, som ikke indgår i dagligvarebutikkens udvalg.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan bestille varer online eller ringe og bestille varer. Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens § 83a eller genoptræning § 86. stk. 1 kan forbedre borgerens funktionsniveau.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Hjælp til indkøb og udbringning af varer ydes én gang om ugen. Kommunen betaler for levering af dagligvarer op til 50 kg om ugen. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges. Der kan bevilges én indkøbsordning pr. husstand.
Valg af leverandør	Der er mulighed for frit valg af leverandør inden for de leverandører, som Vejle Kommune har indgået aftale med.
Kompetencekrav til udfører	Udføres af leverandøren eller dennes medarbejdere, der er oplært eller introduceret i opgaven.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen. hjælpen aftales og sættes i gang samme dag, som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt. leverandøren ikke kan aflyse hjælpen. hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren inden for to hverdage. blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time der går tre døgn, inden borgeren kan benytte indkøbsordningen ved akut behov for indkøbsordning kan det iværksættes med kort varsel.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvor det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven. Hvis der er større børn i hjemmet, kan vi ikke stille større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn.

Madservice

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83.
Hvilket behov dækker indsatsen?	At borgeren har mulighed for dagligt at få et alsidigt varmt hovedmåltid. At borger har mulighed for at vælge mellem økologisk og konventionel kost.
Hvad er formålet med indsatsen?	At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Ved levering fra Det Danske Madhus anbringes maden i køleskab. Ved Fritvalgsordningen træffer borgeren selv aftale med leverandør om, hvor maden anbringes. Ved levering fra Det Danske Madhus sker der kontrol af gammel kølemad, køleskabets temperatur og renhed. Ved Fritvalgsordningen træffer borgeren selv aftale med leverandør om ovenstående. Det køle-/vakuumpakkede mad kan varmes op i mikroovn, ovn eller gryde og serveres efterfølgende. Når levering sker fra Det Danske Madhus, får borger: • mulighed for valg mellem økologisk eller konventionel kost. • instruktion i at udfylde bestillingssedler. Når levering sker ved Fritvalgsordning: Borgeren eller pårørende skal selv administrere madservice, heriblandt bestilling og afbestilling f.eks. ved indlæggelse.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Reparation af køle- og frysefaciliteter. Det er som udgangspunkt ikke muligt at tilbyde borgere med midlertidig funktionsnedsættelse midlertidig madservice, da der er mulighed for at købe færdiglavede måltider i almindelige dagligvarebutikker.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, der ikke selv kan eller har vanskeligt ved at udføre disse opgaver. Borgere, der søger madservice, kan bevilliges indsatsen ud fra tro-og love erklæring. Borgere anbefales at gøre brug af selvbetjeningsmuligheden via Vejle Kommunes hjemmeside. Ansøgningsskemaet oprettes elektronisk via Vejle Kommunes hjemmeside eller efter personlig kontakt til en visitator i Myndighedsafdelingen. Borgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, medmindre der er truffet en særskilt afgørelse.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Hos Det Danske Madhus er leveringen én gang om ugen på hverdage i tidsrummet fra kl. 8.00-18.00. Ved Fritvalgsordningen træffer borgeren selv aftale med en anden madleverandør, om hvornår leveringen sker. Der afregnes for én ugentlig levering. Madserviceordning har et omfang af maksimalt syv portioner hovedretter. Der er mulighed for at tilkøbe biretter for egen regning, når Det Danske Madhus er valgt som leverandør.
Valg af leverandør	Vejle Kommune har en godkendt leverandør Det Danske Madhus og muligheden for udstedelse af Fritvalgsbevis. Med Fritvalgsbevis får borgeren mulighed for at købe måltider ved andre leverandører af mad med kommunalt tilskud.
Kompetencekrav til udfører	Kompetencekravene er indarbejdet i den til enhver tid gældende kontrakt med leverandøren.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: • der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen • modtage mad inden for fem hverdage efter visitation, når Det Danske Madhus er valgt som leverandør. Borgeren laver selv aftale om leveringstidspunkt, hvis de har valgt Fritvalgsleverandør. • menuplanen er varieret sammensat under hensyntagen til Levnedsmiddelstyrelsens- og Nordic Nutrition Recommendations anbefalinger, når Det Danske Madhus er valgt som leverandør. • Fritvalgsleverandører lever op til Vejle Kommunes kvalitetstandard for madservice, heriblandt standarderne for normal kost. • diætkost tager udgangspunkt i Den Nationale Kosthåndbog, når det Danske Madhus er valgt som leverandør. • leverandøren leverer kølemad til en uges forbrug på samme hverdag hver uge, når det Danske Madhus er valgt som leverandør. • leverandøren ikke kan aflyse hjælpen, når Det danske Madhus er valgt som leverandør. • almindelig fuldkost lever op til normal kost til ældre og dækker derved også behovet for diabetiker.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Der er en egen betaling for madservice, der fastsættes af Vejle Kommunes byråd én gang årligt. Betaling kan ske ved træk i offentlig forsørgelsesydelse via udbetaling Danmark eller ved at modtage en regning fra Vejle Kommune. Ved Fritvalgsbevis kan der ikke ske træk i offentlig forsørgelsesydelse via udbetaling Danmark.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvis det vurderes, at andre i husstanden kan varetage opgaven. Hvis der er større børn i hjemmet, kan vi ikke stille større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn. Diæter visiteres efter lægefaglig vurdering, eller når borgeren er tilknyttet Vejle Kommunes diætister. Når diætist er tilknyttet, vil der være særlig fokus på borgerens samlede energi-og ernæringsbehov over døgnet. Visitator kan i særlige tilfælde sammen med tovholdergruppen for madservice foretage en individuel faglig vurdering i henhold til diæter og træffe afgørelse uden lægefaglig kontakt. Vi anbefaler, at borgere, der bor i nærheden af et plejecenter med café (øvrige kommunale caféer), benytter sig af dette tilbud. Hvis borgeren er visiteret til madservice, skal der ikke betales moms. Borgeren skal medbringe brevet ”orientering om hjælp i hjemmet”. Betaling afregnes efter aftale med det enkelte sted. Ved Fritvalgsbevis gives der tilskud til et hovedmåltid og en ugentlig udbringning tilsvarende det, der ydes til madservice gennem Det Danske Madhus. Ved skift fra konventionel kost til økologisk kost er der leveringstid på 14 dage, når Det Danske Madhus er leverandør.

Personlige opgaver

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Hjælp og støtte til nødvendige personlige opgaver.
Hvad er formålet med indsatsen?	At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Personlig hygiejne (vaske sig, kropspleje, af og påklædning). Toiletbesøg/bleskift (inkluderet at tørre op efter spild). Mobilitet (færden i forskellige omgivelser, forflytte sig, ændre kropsstilling). Tilberede og anrette mad (inkluderet oprydning/optørring efter spild). Opvarmning af mad kan foregå i ovn, mikrobølgeovn eller på komfur. Ernæring (spise, drikke, fødeindtagelse). Indkøb (bestilling af varer og sætte varer på plads). Hverdagens aktiviteter (udføre daglige rutiner, varetage egen sundhed, tørre op efter spild på gulve og bord, opvask, tømme affald, skrive indkøbsseddel, linnedskift, minde om og opfordre til at deltage i sociale aktiviteter, støtte i at planlægge og pakke taske og følge på vej ud af boligen, renholde hjælpemidler).
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Tilberedning/anretning af mad til gæster. Oprydning og opvask efter gæster. Fysio- og ergoterapeutisk behandling og træning. Behandling med kompressionsstrømper, der ikke er bevilliget efter Servicelovens § 112. Behandling og udførsel af anden lægefaglig ordination er en indsats under Sundhedsloven.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan varetage nødvendige personlige opgaver. Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om et rehabiliteringsforløb efter Servicelovens §83a eller genoptræning § 86. stk. 1 kan forbedre borgerens funktionsniveau. Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp skal kommunen vurdere borgerens samlede situation. Det forventes, at eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand deltager i praktiske opgaver omkring mad og sammenhæng i hverdagen.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Hjælpen ydes hele døgnet, men personlig pleje ydes fortrinsvis i dagtimerne. Det er muligt at få varmet mad enten i dagtimerne eller i aftentimerne. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges. Hjælpen kan leveres som besøg, skærmbesøg eller telefonopkald alt efter en faglig vurdering fra leverandøren af indsatsen. Hjælpen revurderes løbende.
Valg af leverandør	Der er mulighed for frit valg af leverandør, og borgeren har ret til at udpege privat hjælper.
Kompetencekrav til udfører	Udføres som hovedprincip af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund. Hvis Vejle Kommune ikke kan rekruttere uddannet personale til en stilling, ansætter vi ufaglært personale tidsbegrænset, hvorefter vi tilstræber hurtigst muligt at ansætte en faglært til stillingen. Det påhviler altid leverandøren at sikre, at opgaven løses på forsvarlig vis.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen. hjælpen kan aftales og sættes i gang samme dag, som behovet bliver kendt ved behov for akut personlig hjælp. hjælpen sættes i værk senest fem hverdage efter kontakten. leverandøren ikke kan aflyse hjælpen. blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der kan være særlige sociale forhold, smitterisiko og diagnosticeret allergi, der kan medføre, at hjælpen ydes hyppigere, hvilket afgøres af Myndighedsafdelingen. Ønsker borgeren bad, tilbydes dette som udgangspunkt én gang om ugen. Ønsker borgeren bad oftere end én gang om ugen, aftales det med leverandøren. Badet leveres i det omfang, at arbejdspladsmiljøet tillader det. Hvis borgeren søger om hjælp til at tage kompressionsstrømper af, skal det vurderes, om en evt. genoptræning kan gøre borgeren selvhjulpen. Borgeren trænes i selv at tage kompressionsstrømper af. Borgere, der ikke selv kan udføre negleklip på hænder og fødder, kan ansøge om hjælp efter Serviceloven § 83. Hvis borgeren har behov for fodbehandling, eks. pga. svamp, sårdannelse eller meget hård hud, og hvor der er behov for særlige kompetencer, f.eks. autoriseret fodterapeut, betragtes dette som en behandling og dermed inden for Sundhedslovens rammer. I de tilfælde skal borgeren opsøge en autoriseret fodterapeut.

Nødkald

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 112 og Servicelovens § 83.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Få nødvendig hjælp ved akut behov i eget hjem.
Hvad er formålet med indsatsen?	At borgeren ved akut behov kan tilkalde hjælp og få sikret en afklaring af den nødsituation, borgeren er kommet i. Hjælpen skal desuden medvirke til, at borgeren kan fungere bedst muligt uden hjælp eller med begrænset hjælp i aktuelle bolig. Hjælpen skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Sundhedsfaglig støtte og akut hjælp. Iværksætte relevant lægekontakt. Sikre den nødvendige hjælp fra andre faggrupper. Opsætning af kaldeanlæg tilkobles borgerens fastnet, IP-eller GSM- løsning. Udskiftning af nøglecylinder eller opsætning af nøgleboks.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Alle aktiviteter, der ikke vedrører den akutte situation.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, der pga. midlertidig eller varig nedsat funktionsevne vurderes til at være ude af stand til at kalde hjælp på anden vis, og borgere, der: er i terminalt forløb og/eller har dokumenteret øget risiko for fald og/eller har øget risiko for livstruende anfald, der kræver hjælp skal kunne forstå og anvende nødkald hensigtsmæssigt. Forud for bevillingen skal borgerens funktionsevne være afdækket. Det skal vurderes, om en træningsindsats, optimering af personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler og/eller ændring af hjemmets indretning helt eller delvist kan afhjælpe behovet for indsatsen. Borgeren kan tildeles hjælpen i en eventuel trænings- eller udredningsperiode. Indsatsen kan ikke bevilges, hvis borgeren i sin ansøgning udelukkende begrunder sit behov som værende utryghed.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Der er mulighed for at bevilge indsatsen midlertidigt i en periode. Den midlertidige indsats revurderes efter tre måneder. Det er en forudsætning, at leverandøren har adgang til borgerens bolig enten ved udskiftning af nøglecylinder eller evt. opsætning af nøgleboks.
Valg af leverandør	Indsatsen er omfattet af reglerne for frit valg. Indsatsen følger den valgte leverandør for personlig pleje. Ved ansættelser jf. §§ 94, 95 og 96 går indsatsen til den kommunale leverandør.
Kompetencekrav til udfører	Udføres som hovedprincip af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund. Hvis Vejle Kommune ikke kan rekruttere uddannet personale til en stilling, ansættes ufaglært personale. Dette sker i en tidsbegrænset periode på tre måneder.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen. hjælpen aftales sættes i gang samme dag, som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt. eventuelle behov for hjælp, indtil indsatsen er etableret, aftales individuelt. modtage hjælp inden for 30-45 minutter (om natten op til 60 min) efter, at kaldet er indgået på vagttelefonen.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Udgifter til telefonopkald i forbindelse med indsatsen. Udgifter til eventuelle forlængerledninger m.m.
Særlige forhold der gør sig gældende	Misbrug af indsatsen kan medføre revurdering af bevillingen. Hvis indsatsen ikke er blevet brugt inden for det sidste år, vil bevillingen blive revurderet.

Kørsel til visiteret aktivitet

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 117 og § 79
Hvilket behov dækker indsatsen?	Transport til og fra visiteret aktivitet.
Hvad er formålet med indsatsen?	At borgeren kan blive transporteret til et dagcenter, som vedkommende er visiteret til eller en træning efter § 86.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Transport til visiteret aktivitet og/eller træning.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Vejrforhold kan ikke være begrundelse for bevilling.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, hvis funktionsevne gør, at vedkommende ikke selv kan transportere sig til og fra visiteret aktivitet og/eller træning efter Serviceloven § 86.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Vejle Kommunes kriterier er beskrevet i udbudsmaterialet for kørsel.
Kompetencekrav til udfører	Som beskrevet i udbudsmaterialet.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente, at indsatsen bliver givet i overensstemmelse med de beskrevne mål i udbudsmaterialet.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Der er egenbetaling i henhold til Vejle Kommunes gældende takstblad, der prisreguleres hvert år.
Særlige forhold der gør sig gældende	Borgeren kan vælge at bestille en taxa for egen regning eller lade andre transportere sig som et alternativ til en kommunal kørsel.

Ledsagelse i forbindelse med sygdom, behandling, undersøgelse og kontrol

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Praktisk hjælp og støtte til nødvendig ledsagelse.
Hvad er formålet med indsatsen?	At sikre, at borgeren ledsages til behandling, undersøgelse og kontrol i forbindelse med sygdom i de tilfælde, hvor alle andre ledsagelsesmuligheder er udtømte.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Ledsagelse under transport til og fra praktiserende læge, speciallæge eller sygehus. Derudover opgaver, der falder naturligt og er nødvendige for at ledsage borgeren til behandling eller opfølgning på sygdom.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Ledsagelse under sygehusophold er ikke en opgave efter Servicelovens § 83. Ved behov for hjælp på sygehuset indgås en kontrakt mellem sygehuset og leverandøren.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat psykisk, fysisk eller social funktionsevne ikke kan tage vare på sig selv under transporten. Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren i stand til selv at udføre opgaven. Borgere, hvor alle andre muligheder for ledsagelse i det sociale netværk og frivillige organisationer er udtømte. Hvis en borger er visiteret til ledsagelse efter § 85, kan ledsagelse være dækket af Servicelovens § 85.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Hjælp til ledsagelse ydes på hverdage i tidsrummet fra 6.00-17.00. Borgeren aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan hjælpen tilrettelægges. Indsatsen er tidsbegrænset.
Valg af leverandør	Der er mulighed for frit valg af leverandør.
Kompetencekrav til udfører	Udføres som hovedprincip af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund. Hvis Vejle Kommune ikke kan rekruttere uddannet personale til en stilling, ansættes ufaglært personale tidsbegrænset, hvorefter der tilstræbes hurtigst mulig at ansætte en faglært til stillingen.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente, at: der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen. hjælpen aftales og sættes i gang samme dag, som behovet bliver kendt, hvis det vurderes som nødvendigt. blive kontaktet af leverandøren senest fem hverdage efter visitationen. hjælpen sættes i værk, når der er aftaler om behandling eller opfølgning på sygdom. leverandøren ikke kan aflyse hjælpen.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der kan ikke visiteres til indsatsen, hvis det vurderes, at andre i husstanden eller frivillige kan varetage opgaven. Der, hvor borgeren ikke er omfattet af kørselsordning, er kørsel omfattet af egenbetaling.

Afløsning i hjemmet

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 84.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Hjælp og støtte til at skabe nødvendig struktur og sammenhæng i hjemmet, hvor borgeren ikke kan være alene.
Hvad er formålet med indsatsen?	At afløse pårørende, der bor sammen med borger, som har behov for omfattende omsorg og pleje, og som ikke kan lades alene. Der kan være tale om en planlagt eller akut opstået situation, som ikke kan løses på anden måde i den konkrete situation.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Nødvendige personlige opgaver i det tidsrum afløsningen er planlagt. Hjælp til struktur og sammenhæng.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Praktisk hjælp. Afløsning i hjemmet til borgere der ikke kan være alene på grund af sygdomme, der kræver overvågning og medicinsk behandling.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere der ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og hvor det fagligt vurderes, at det er uforsvarligt, at borgeren lades alene i selv korte perioder. Det skal vurderes, om øget hjælp, visiteret dagophold eller frivilligt netværk kan dække behovet. Borgere skal som udgangspunkt ikke modtage andet aflastningstilbud så som visiteret dagcenter.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Fortløbende afløsning: Fortløbende afløsning ydes fire timer ugentligt. Tiden kan spares op til f.eks. flere sammenhængende timer eller til en hel dag over en periode på maks. 12 uger. Afviklingen af de opsparede timer skal ske i samarbejde med leverandøren. Afløsning i konkret situation: Afløsning af pårørende til borgere, der ikke kan være alene, ydes som udgangspunkt i 1-24 timer pr. døgn i en afgrænset periode. Der kan være tale om en planlagt eller akut opstået situation, som ikke kan løses på anden måde i den konkrete situation. Hvis behovet for afløsning ikke er fortløbende, afregnes time for time. Når der ikke er tale om fortløbende afløsning, skal Myndighedsafdelingen orienteres enten via pårørende eller leverandør, når tidspunktet for behovet for afløsningen opstår. Borgeren og pårørende aftaler i samarbejde med leverandøren, hvornår og hvordan afløsningen tilrettelægges. For at sikre at leverandøren er i stand til at levere fortløbende afløsning, skal afløsningen planlægges mindst to uger før første levering. Er der tale om akut afløsning, skal afløsningen iværksættes hurtigt muligt afhængigt af behovet.
Valg af leverandør	Indsatsen er omfattet af reglerne for frit valg. Indsatsen følger den valgte leverandør for personlig pleje.
Kompetencekrav til udfører	Udføres som hovedprincip af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund. Hvis Vejle Kommune ikke kan rekruttere uddannet personale til stillingen, ansættes ufaglært personale tidsbegrænset, hvorefter der tilstræbes hurtigst mulig at ansætte en faglært til stillingen. Det påhviler altid leverandøren at sikre, at opgaven løses på forsvarlig vis.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: der er truffet afgørelse inden for 10 hverdage efter henvendelsen. blive kontaktet af leverandøren senest 10 hverdage efter afgørelsen. hjælpen sættes i værk senest 15 hverdage efter kontakten med leverandøren. leverandøren ikke kan aflyse hjælpen. hjælpen kan flyttes ifølge aftale med borgeren inden for fem hverdage. blive kontaktet af leverandøren, hvis det aftalte tidspunkt afviger med mere end en time.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.
Særlige forhold der gør sig gældende	Hvis der er større børn i hjemmet, kan vi ikke stille større krav til børnene, end hvad der normalt forventes af et alderssvarende barn.

Frit valg § 94

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83 og § 94.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Praktisk hjælp, pleje og støtte til nødvendige opgaver.
Hvad er formålet med indsatsen?	Fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hvilke aktiviteter/opgaver kan indgå i indsatsen?	Der henvises til kvalitetstandarden for personlig og praktisk hjælp i forhold til servicelovens § 83.
Hvilke aktiviteter/opgaver kan ikke indgå i indsatsen?	Ledsagelse. Ledsagelse til indkøb. Overvågning. Træning. Tilberedning af varmt hovedmåltid. Oprydning og opvask efter gæster. Tilberedning/anretning af mad til gæster. Opgaver som forventes at høre til samlivet. Opgaver omfattet af Sundhedsloven § 138 indgår ikke.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer ikke selv kan eller har meget vanskeligt ved at udføre disse opgaver. Borgeren skal bo i eget hjem (borger, der bor på plejecenter og lignende bolig er ikke omfattet af loven). Borgere, som har gennemført et forløb omkring udredning af funktionsniveau via rehabilitering (§ 83a) og/eller genoptræning (§ 86)
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Servicelovens § 94 giver borgere mulighed for frit-valg i form af, at borgeren kan vælge selv at udpege en person uden for kommunens hjemmeplejeordning, der skal udføre opgaver til nødvendig hjælp visiteret af kommunen i henhold til Servicelovens § 83. I tilfælde af, at ansatte ikke kan yde hjælpen, f.eks. hvis ansatte bliver syg, skal der vælges en anden leverandør. Anden leverandør vælges i forbindelse med vurderingen og ansættelsen af den udpegede hjælper.
Valg af leverandør	En borger, som er berettiget til hjælp eller støtte efter § 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af Byrådet, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed jf. § 90 og om betaling m.v.
Kompetencekrav til udfører	Den udpegede person skal kunne varetage opgaverne, så ydelserne kan udføres på betryggende vis. Den udpegede person skal kunne indgå i samarbejde med relevante samarbejdspartnere og skal kunne videregive relevante oplysninger. Den udpegede person skal kunne forstå og tale dansk.
Kvalitetsmål for indsatsen	Sagsbehandlingstiden for afgørelse om personlig og praktisk hjælp for §94 ansættelse er op til fire uger. Ansættelsen efter Servicelovens § 94, Fritvalg, varetages af Center for Social Rehabilitering, og sagsbehandlingstiden er fire uger. I sagsbehandlingsperioden varetages hjælpen af godkendt leverandør i Vejle Kommune. Arbejdsmiljøloven skal overholdes og vurderes af Center for Social Rehabilitering. Der udfærdiges en konkret individuel vurdering af plejeopgavernes omfang.
Hvordan følges der op på målene?	Myndighedsafdelingens kvalitetsopfølgning/sundhedsfagligt team foretager opfølgning på ordningen årligt i samarbejde med Center for Social Rehabilitering.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.
Særlige forhold der gør sig gældende	Jævnfør Retssikkerhedsloven §§ 11-12 har den ansatte oplysningspligt om ændringer i borgerens funktionsniveau, hvis det indebærer, at behovet for hjælp ændres, herunder også ved indlæggelser. Den udpegede person skal løbende kunne observere og videregive relevante helbredsoplysninger og vurdere og koordinere ændringer i behov for hjælp i samarbejde med Sundhedsfagligt team og Center for Social Rehabilitering. Alt vedrørende ansættelsesforhold, herunder løn, sygemelding mv. varetages af Center for Social Rehabilitering. Hjælpen kan ikke tages med til udlandet. Hvis borgeren tager på ferie i udlandet, skal Center for Social Rehabilitering orienteres.

Midlertidige pladser - Målrettet til demensramte

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 84
Hvilket behov dækker indsatsen?	Borgere med demens, særlige behov for grænsesætning, begrænsede stimuli og specialiseret faglighed. Aflastning af pårørende til demensramte.
Hvad er formålet med indsatsen?	At sikre, at borgere får en bedre trivsel og bedre samspil med sine omgivelser.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Målrettet tværfaglig indsats for den enkelte borger målrettet en bedre trivsel og samspil med omgivelser. Sansestimuli tilpasset den enkeltes behov og formåen. Personlig pleje. Praktisk hjælp. Sygepleje. Vedligeholdende træning. Fuld forplejning. Bindeled til pårørende. Fast kontaktperson under opholdet. Fast vagt. Kontakt til demenskonsulenterne. Formidling og undervisning til andet plejepersonale/andre faggrupper, når borgeren flytter hjem.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Genoptræning.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere i eget hjem med en udadreagerende adfærd, der i høj grad hæmmer borgerens trivsel og samspil med omgivelserne. Borgere med svær demens eller langvarige demenssymptomer, hvor pårørende har behov for aflastning. Borgere, der er somatisk udredte. Pædagogiske tiltag er afprøvet i det omfang, de er relevante. Der skal foreligge en indstilling fra en demenskonsulent.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Opholdets varighed vil bero på en individuel vurdering og kan være af kortere eller længere varighed. Der udarbejdes en socialpædagogisk handleplan. Der udarbejdes en lovpligtig døgnrytmeplan.
Valg af leverandør	Midlertidigt ophold er ikke omfattet af lov om frit valg.
Kompetencekrav til udfører	Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger og terapeuter. Personalet skal have demensfaglige kompetencer jf. Vejle Kommunes demensplan.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: ledige pladser tildeles borgere med størst behov. blive kontaktet af det midlertidige opholdssted, hvis opholdet er aftalt til at starte senere end fem hverdage efter tilbuddet. der kontinuerligt vurderes fagligt på borgerens muligheder for at komme tilbage i eget hjem eller botilbud.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Efter politisk godkendt gældende takst. Der er egenbetaling på kost, vask af tøj og rengøringsmidler. Der er egenbetaling på siddende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem. Der er gratis liggende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem, hvis alle muligheder er udtømte.
Særlige forhold der gør sig gældende	Tre pladser på Plejecenter Lindegården samt en plads på Plejecenter Kløverhaven.

Midlertidigt aflastnings- og vurderingsophold

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 84 og § 84 stk. 2.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Midlertidig afklarings- og/eller vurderingsophold. Aflastning til ægtefælle og andre nære pårørende, der passer en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Midlertidigt ophold til borger, som har fået et funktionsevnetab, der vanskeliggør plejen i eget hjem. Terminalpleje.
Hvad er formålet med indsatsen?	At tilbyde midlertidigt ophold til borger, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. At skabe tryghed i terminalfasen. At tilbyde midlertidigt ophold til borger, hvor pårørende har behov for aflastning. At tilbyde midlertidige ophold med henblik på at afklare/afdække fremtidig boform og i specielle tilfælde afvente tilbud om anden boform.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Indsatsen er med udgangspunkt i borgerens behov og kan omfatte: • Personlig pleje. • Praktisk bistand. • Sygepleje. • Vedligeholdende træning. • Kørsel til visiteret dagcenter. • Fuld forplejning. • Vurdering af fremtidigt botilbud. • Løbende vurdering af funktionsevnen. • Afklaring af borgerens evne til at strukturer og mestre hverdagen. • Bindeled til de pårørende • Bindeled til evt. støtte/kontaktperson, sagsbehandler eller andre faglige samarbejdspartnere.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Genoptræning (kræver en særskilt visitation). Aktiviteter, der foregår op et dagcenter eller lignende.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, hvor det er uafklaret, om borgeren kan komme tilbage til egen bolig. Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som passes af ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende i eget hjem, hvor optimal hjælp og/eller pleje i hjemmet ikke kan tilgodese borgerens behov, når vedkommende, der vanligt hjælper, ikke er i hjemmet. Borgere, der er alvorligt syge og har brug for omfattende hjælp og/eller tryghed.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Midlertidig afklarings- og/eller vurderingsophold kan maksimalt have en varighed på tre måneder. Borgere med en terminalerklæring tildeles ophold uden tidsbegrænsning. De periodevise ophold, som aflastning for pårørende, kan antage maks. seks uger om året. Aftalte ferieophold kan ikke forlænges ud over aftalt tid. Ansøgning om midlertidigt ophold i forbindelse med ferie skal sendes til Myndighedsafdelingen senest to mdr. før opholdets start. Ophold under en uges varighed kan kun imødekommes, hvis der er ledig plads. Borgeren vil blive tilbudt aflastnings- og vurderingsophold, hvor der er ledige pladser.
Valg af leverandør	Afklarings- og vurderingsophold er ikke omfattet af lov om frit valg.
Kompetencekrav til udfører	Udføres som hovedprincip af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund. Der er mulighed for tilkald af sygeplejersker og terapeuter.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: • ledige pladser tildeles borgere efter størst behov. • ansøgningen behandles samme hverdag, som den modtages i Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team. • der senest to mdr. efter opholdets start foreligger en faglig status på, om det anses for muligt at vende tilbage til eget hjem, eller der skal tænkes i andre botilbud. • borgere, der står på venteliste til anden bolig, må forvente at skulle hjem i egen bolig i ventetiden.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Der er egenbetaling på siddende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem. Der er gratis liggende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem, hvis alle muligheder er udtømte. Borgeren skal selv betale: • Døgnbetaling (fuld forplejning) efter politisk godkendt og gældende takst. • Medicin, fodpleje, frisør med videre. • Der er egenbetaling for rengøringsmidler og vask.
Særlige forhold der gør sig gældende	Myndighedsafdelingen visiterer til opholdet. Der er aflastnings- og vurderingsopholds pladser på Vejle Midtby, Plejecenter Sandbjerg, Plejecenter Kong Gauers Gård samt Højagercentret.

Midlertidige pladser med akutfunktion

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 84 og § 84 stk. 2 og Sundhedslovens § 138.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Borgere med akut opstået eller forværring af tilstand, der kræver tæt observation, behov for kompliceret pleje/-sygepleje, men uden behov for sygehusindlæggelse.
Hvad er formålet med indsatsen?	At borgeren hurtigst muligt skal genvinde så høj grad af selvstændighed og livskvalitet som muligt ved at tilbyde: • Sygeplejefaglig udredning. • Tæt observation. • Pleje. • Kompliceret sygepleje. • Behandling efter en ordination og/eller behandlingsplan. Indsatsen skal være målrettet, tidsbegrænset og koordineret og dermed give borgeren mulighed for at øge/vedligeholde sin helbredstilstand og/eller forbedre/genvinde sin funktionsevne (fysisk/psykisk/socialt).
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	I samarbejde med borgeren og på baggrund af en konkret og individuel vurdering, afgøres det, hvordan tilbuddet skal sammensættes. Ved opholdets start gennemføres en systematisk helhedsvurdering (fysisk, psykisk og socialt) for at identificere borgers behov. Herefter udarbejdes relevante handleplaner i forhold til borgerens problemstillinger i samarbejde med borgeren og/eller pårørende. Den helhedsorienteret indsats planlægges og justeres med udgangspunkt i borgers behov og kan bl.a. omfatte: • Akut, kompleks og/eller grundlæggende sygepleje, herunder f.eks.: • Tidlig opsporing af begyndende sygdom. • Måling af blodsukker, vægt og urinprøver. • Ernæringsscreening og relevant indsats f.eks. vejledning eller væsketerapi, administration af ordineret sondeernæring. • Psykosocial støtte f.eks. ved depression. • Personlig pleje. • Udførsel af ordineret lægefaglig behandling jf. Kvalitetsstandarder for kommunale akut funktioner i den kommunale sygepleje. • Akutte bed-side blodprøver. • Subkutan og intramuskulær medicinadministration, herunder smertebehandling. • Sondeernæring, herunder pasning og genanlæggelse af sonder. • Parenteral ernæring. • Pasning af dræn. • Kateteranlæggelse og pleje. • Prøvetagning til mikrobiologiske undersøgelser. • Inhalationsbehandling. • Medicinhåndtering, f.eks. medicinregulering. • IV-behandling efter særlig aftale. • Koordinering internt i kommunen i forbindelse med overgang til eget hjem. • Der udarbejdes et afsluttende notat af forløbet for at sikre optimal overlevering til eget hjem og styrke det sammenhængende borgerforløb. • Tværfaglig udredning og vurdering af borgerens fysiske og kognitive behov for fremtidige indsatser og/eller bolig. • Træning. • Iværksætte og indarbejde arbejdsrutiner om personlig pleje og hverdagsopgaver. • Afprøvning af og rådgivning om brug af hjælpemidler, der kan anvendes i udførelsen af daglige funktioner, herunder indarbejdelse af nye rutiner.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Hvis målet og borgerens behov kan dækkes ved at iværksætte andre indsatser, tilbydes midlertidigt ophold med akutfunktion ikke. Indsatsen er ikke en erstatning for andre kommunale, regionale tilbud og/eller indlæggelse i sygehusregi.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere i Vejle Kommune, som: • har en akut og/eller betydelig funktionsnedsættelse, og som har behov for en målrettet, tidsbegrænset og koordineret indsats. • har behov for akut tæt observation, grundlæggende eller kompleks sygepleje, som ikke kan varetages i hjemmet, men hvor der ikke er behov for sygehusindlæggelse. • ikke er i stand til at klare sig i eget hjem pga. akutte udefrakommende hændelser.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Opholdet kan som udgangspunkt have varighed fra få dage op til 10 dage - maksimalt tre måneder ud fra en konkret individuel vurdering af borgerens behov for indsatsen.
Valg af leverandør	Akut midlertidigt ophold er ikke omfattet af lov om frit valg.
Kompetencekrav til udfører	Der er døgndækning af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter på enheden. Der er ergoterapeuter og fysioterapeuter på enheden.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: • kunne modtage relevante akutte indsatser på enheden inden for få timer efter at behovet er vurderet. Indsatsen kan iværksættes på alle tider af døgnet og alle dage i løbet af ugen, herunder også på søn- og helligdage. • der inden for 24 timer er gennemført en individuel helhedsvurdering. • der inden for 48 timer udarbejdes relevante handleplaner for borgerens ophold.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Der er egenbetaling på siddende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem. Der er gratis liggende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem, hvis alle muligheder er udtømte. Borgeren skal selv betale: • Døgnbetaling efter politisk godkendt og gældende takst - Indbefatter forplejning og tøjvask • Medicin, fodpleje, frisør m.v.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der er 11 akutpladser på Midlertidige pladser Vejle Midtby, hvilket altid foregår i samråd med den kommunale sygepleje og/eller egen læge/vagtlæge. På disse 11 pladser kan indsatsen iværksættes på alle tider af døgnet og alle dage i løbet af ugen, herunder også på søn- og helligdage.

Midlertidige rehabiliteringspladser

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 84, § 84 stk. 2 og § 83 a og Sundhedslovens § 138.
Hvilket behov dækker indsatsen?	At dække borgers behov for tæt observation, pleje/sygepleje, ukompliceret behandling og behov for en målrettet og koordineret rehabiliterings- og genoptræningsindsats i en tidsbegrænset periode op til maksimalt tre måneder.
Hvad er formålet med indsatsen?	At borgeren hurtigst muligt genvinder så høj grad af selvstændighed og livskvalitet som muligt ved at tilbyde: • Tæt observation • Pleje/sygepleje • Ukompliceret behandling • Rehabilitering Indsatsen skal være målrettet, tidsbegrænset og koordineret og dermed give borgeren mulighed for at øge/vedligeholde sin helbredstilstand og/eller forbedre/genvinde sin funktionsevne (fysisk/psykisk/socialt).
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	I samarbejde med borgeren og på baggrund af en konkret og individuel vurdering afgøres det, hvordan tilbuddet skal sammensættes. Ved opholdets start gennemføres en systematisk helhedsvurdering (fysisk, psykisk og socialt) for at identificere borgerens behov. Herefter udarbejdes relevante handleplaner i samarbejde med borgeren og/eller pårørende. Den helhedsorienteret indsats planlægges og justeres med udgangspunkt i borgerens behov og kan bl.a. omfatte: • Koordineret tværfaglig rehabilitering f.eks. • Tværfaglig funktionsvurdering. • Individuel målsætning og handleplan. • Genoptræning med deltagelse af ergoterapeuter og fysioterapeuter for at styrke borgerens aktive deltagelse i f.eks. personlige opgaver, måltider, forflytninger, styrke gangtræning og lignende (generel ADL- og funktions-træning). • Støtte til at mestre forandringsprocesser og styrke egenomsorg. • Iværksætte og indarbejde arbejdsrutiner om personlig pleje og hverdagsopgaver. • Afprøvning og rådgivning i brug af hjælpemidler, der kan anvendes i udførelsen af daglige funktioner. • Tværfaglig udredning og vurdering af borgerens fysiske og kognitive behov for fremtidige indsatser og/eller bolig, f.eks. kan borgeren kalde relevant hjælp. • Slutevaluering af forløbet for at sikre effekten og optimal overlevering til eget hjem og styrkelse af sammenhængen borgerforløb. • Ved behov tilbydes borgeren med deltagelse af pårørende og relevant samarbejdspartner et hjemmebesøg i forbindelse med flytning tilbage til eget hjem. • Koordinering internt i kommunen i forbindelse med overgang til eget hjem. • Specialiseret sygepleje med særligt fokus på rehabilitering ud fra aktuelle problemstilling og behov. • Ernæringsfaglig indsats ud fra borgerens behov.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Hvis målet og borgerens behov kan dækkes med iværksættelse af andre indsatser, tilbydes midlertidigt rehabiliteringsophold ikke. Indsatsen må ikke være en erstatning for andre kommunale, regionale tilbud og/eller indlæggelse i sygehusregi.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere i Vejle Kommune, som: - har en betydelig funktionsnedsættelse, og som har behov for en målrettet, tidsbegrænset og koordineret rehabiliterings- og genoptræningsindsats. - er udredt på sygehuset, men som fortsat har behov for tæt observation, kompleks pleje, ukompliceret behandling og rehabilitering/genoptræning. - er motiverede og i stand til at indgå i et målrettet og tidsbegrænset rehabiliteringsforløb, og som kan indgå i et samarbejde og profiterer af et tværfagligt forløb med henblik på at forbedre egen mestringsevne.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Opholdet kan som udgangspunkt have varighed fra 10 dage til maksimalt tre måneder ud fra en konkret individuel vurdering af borgerens behov for indsatsen.
Valg af leverandør	Rehabiliteringsophold er ikke omfattet af lov om frit valg.
Kompetencekrav til udfører	Udføres som hovedregel af personale med sygeplejefaglig baggrund og evt. personale med social- og sundhedsfaglig baggrund med særlig kompetencer og erfaring på området. Der er sygeplejefaglig døgndækning på enheden. Der er mulighed for ergoterapeuter og fysioterapeuter på enheden.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: • borgere fra sygehuset og eget hjem kan modtage indsatsen og henvises via Myndighedsafdelingen på alle hverdage jf. vanlig praksis og Sambo- aftalerne. • ledige pladser tildeles borgere med størst behov. • ansøgningen behandles samme hverdag, som den modtages af Myndighedsafdelingen. • at der inden for 24 timer efter ankomst er gennemført en individuel helhedsvurdering, og at der inden for 48 timer udarbejdes relevante handleplaner for borgerens ophold.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Der er egenbetaling på siddende transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem. Der er gratis transport til og fra det midlertidige ophold, når borgeren kommer fra eget hjem, hvis alle muligheder er udtømte. Borgeren skal selv betale: • Døgnbetaling efter politisk godkendt og gældende takst • Medicin, fodpleje, frisør m.v. • Der er egenbetaling for rengøringsmidler og vask.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der er midlertidige rehabiliteringspladser på Vejle Midtby og Plejecenter Sandbjerg.

Visiteret dagophold

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens §84 og §79.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Borgeres behov for vedligeholdende aktivitet af såvel fysiske som psykiske/ sociale færdigheder. Borgere og pårørendes behov for tryghed i hverdagen.
Hvad er formålet med indsatsen?	At hjælpe borgeren til at opretholde og styrke mentale, sociale og fysiske færdigheder og dermed forlænge tiden i eget hjem. At tilbyde aflastning i dagtimerne til pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Borgerne kan få støtte og hjælp af personalet til at klare hverdagen i dagopholdet, svarende til den visitation på personlig hjælp borgeren evt. har i forvejen. Vedligeholdende aktiviteter, hvor aktiviteterne tilpasses de behov, som borger, der kommer i dagcenteret, har. Der er tale om fysiske og psykosociale aktiviteter, der tager udgangspunkt i formålet med opholdet. Deltagelse i arrangementerne mv. er frivillige.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, der har brug for plejehjemsforebyggende tiltag. Borgere, der er fysisk/psykisk plejekrævende, hvis pårørende har behov for aflastning. Borgere, der er fysisk/psykisk plejekrævende, hvor tilbuddet kan forebygge social isolation. Borgere, der ikke bor i plejebolig. Borgere, der er i stand til at opholde sig og modtage et tilbud, der ligger uden for boligen.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Indsatsen leveres på hverdage.
Valg af leverandør	Indsatsen kan leveres af kommunal leverandør eller i samarbejde med privat leverandør.
Kompetencekrav til udfører	Udføres som hovedprincip af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund. Hvis Vejle Kommune ikke kan rekruttere uddannet personale til stillingen, ansættes ufaglært personale tidsbegrænset, hvorefter der tilstræbes hurtigst muligt at ansætte en faglært til stillingen. Der er mulighed for tilkald af sygeplejersker og terapeuter.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: • blive tilbudt en plads på et visiteret dagcenter – som udgangspunkt inden for to måneder efter afgørelsen. • blive kontaktet af dagcenterets personale med henblik på at etablere mere konkrete aftaler, når tilbud om visiteret dagcenterplads er accepteret.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Opholdet er gratis. Der skal betales for forplejning. Der er normalt deltagerbetaling ved arrangementer, underholdning, udflugter mv., hvor deltagelse er frivillig.
Særlige forhold der gør sig gældende	Kørsel kan bevilliges med delvis egenbetaling ifølge godkendt kvalitetsstandard på kørsel.

Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter eller ledsagerordning

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 97.
Hvilket behov dækker indsatsen?	At borger, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har mulighed for at deltage i aktiviteter uden for hjemmet.
Hvad er formålet med indsatsen?	At borgeren ledsages til selvvalgte og planlagte fritidsaktiviteter uden for hjemmet. At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Indsatsen bør have som primært mål at gøre borgeren i stand til at klare sig selv uden altid at skulle være afhængig af hjælp fra familie og venner.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Selvvalgte og planlagte fritidsaktiviteter uden for hjemmet (sport, koncerter, gåture m.m.). Ledsageren kan: • være borgers ”øjne”, guide en blind/svagtseende. • være behjælpelig ved lette forflytninger, f.eks. forflytning fra kørestol til transportmiddel. • støtte borgeren i forbindelse med måltider, når borgeren selvstændigt kan guide ledsageren i situationen/aktiviteten. • understøtte kommunikation på borgers vegne, f.eks. ved afasi. • køre borgers bil. Ansvar ved uheld og lignende påhviler borgeren (forsikring). • hjælpe borgeren med fodtøj og overtøj. • være behjælpelig med indkøb både dagligdags og mere specielle/personlige indkøb. I alle tilfælde skal indkøbene på forsvarlig vis kunne transporteres hjem af borgeren og ledsager. • skubbe kørestol og støtte ved gang med eller uden hjælpemiddel i henhold til Arbejdsmiljølovgivningen. Ledsagerordningen skal supplere Servicelovens øvrige ydelser, men ikke erstatte dem og omfatter f.eks. ikke praktisk og personlig hjælp i hjemmet.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	• Ledsagelse til læge og sygehusbesøg. • ledsagelse til behandlinger (f.eks. lægeordineret fysioterapi, ride- fysioterapi og svømning). • Socialpædagogisk bistand, det vil sige støtteforanstaltninger som f.eks. vejledning, rådgivning og guidning. • Personlig pleje. • Ledsagers bil må som udgangspunkt ikke anvendes til transport. • Deltagelse i nogen form for møder f.eks. med offentlige myndigheder, rådgivere, advokater, i banker m.v. • Hæve penge på borgerens hævekort og underskrive dokumenter. • Være partsrepræsentant i en sag. • Lifte borgeren. • Opholde sig i borgerens hjem. • Påføre udgifter i forbindelse med ledsagelsen. • Planlægge ledsagelsen. • Ledsager må som udgangspunkt kun ledsage én borger ad gangen. • Tage ansvar for personer/dyr, der er sammen med borgeren under ledsagelsen.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, som på grund af betydeligt og varigt nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne ikke kan færdes alene. Forud for bevilling skal borgerens funktionsevne være afdækket, og det skal vurderes, om der er udviklingspotentiale, og om en træningsindsats helt eller delvist kan gøre borgeren i stand til selv at udføre opgaven. Afprøvning af aktivitet kan forekomme, og der er fokus på hjælpemidler.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Hjælp til ledsagelse ydes på alle ugens dage. Borgeren planlægger, tilrettelægger og laver aftaler med ledsageren. Indsatsen er tidsbegrænset til 15 timer om måneden. Ledsagerordning er omfattet af Arbejdsmiljølovgivningen.
Valg af leverandør	Der er mulighed for frit at vælge en ledsager. Nære pårørende, samlever og ægtefælle kan ikke ansættes som ledsager. Hvis borgeren selv udpeger en ledsager, er det Center for Social Rehabilitering, der godkender og ansætter den udpegede person.
Kompetencekrav til udfører	Der er ingen kompetencekrav til ledsageren. Det vil sige, at behov for ledsagelse bør ikke kræve en særlig indsigt, kvalifikation eller træning af ledsageren.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: • der er nem tilgængelighed til ansøgningsskema via www.borger.dk eller www.vejle.dk • der er truffet afgørelse inden for fire uger efter henvendelsen. • ledsagelsen træder i kræft, når der er truffet afgørelse, og ledsageren er godkendt. • det er muligt at opspare ledsagertimerne inden for en periode på højest seks måneder efter gældende retningslinjer og aftale med Center for Social Rehabilitering. • Der følges som udgangspunkt op på bevillingen én gang årligt.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis. Det er muligt for borgeren at søge om et årligt fastsat beløb til dækning af ledsagerudgifter. Taksten er fastsat af ministeriet/Byrådet.
Særlige forhold der gør sig gældende	Ordningen omfatter ikke personer med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse, sociale årsager eller ensomhed. Der skal indgå i vurdering af ledsagerordning, om der i forvejen ydes individuel ledsagelse som led i det samlede tilbud, der ydes til den pågældende efter Servicelovens § 83, § 85, § 107 og § 108. Der, hvor borgeren ikke er omfattet af kørselsordning, er kørsel omfattet af egenbetaling. Borger, der er visiteret til 15 timers ledsagelse ved det fyldte 67. år, bevarer denne ret efter det 67. år. Der følges løbende op på indsatsen.

Kontaktperson til døvblinde § 98

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Lov om Social Service § 98.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Byrådet skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, der er døvblinde.
Hvad er formålet med indsatsen?	Formålet med kontaktpersonordningen er at give borgere over 18 år, der er funktionelt døvblinde, mulighed for at få en særlig form for hjælp, der kan være med til at bryde borgerens isolation og bidrage til, at borgeren kan leve så normalt som muligt på trods af det svære kommunikationshandicap og ledsagebehov.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Kontaktpersonen besøger den døvblinde i hjemmet og er dennes bindeled til omgivelserne. Kontaktpersonen kan sammen med borgeren løse en række opgaver; herunder: • Ledsagelse til indkøb af f.eks. tøj eller gaver, besøg, møder, kurser og andre aktiviteter. • Brevlæsning/avislæsning m.v. • Kontakt og ledsagelse til bank, posthus, læge/hospital og andre offentlige myndigheder. • Orientere om omgivelserne.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Almindelig praktisk bistand i hjemmet hører ikke med til de funktioner, kontaktpersonen skal udføre. Personlig pleje er heller ikke en del af ordningen. Kontaktpersonen skal ikke fungere som besøgsven eller netværk. § 98 indsatser må ikke erstatte § 83 indsatser.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, som er vurderet funktionelt døvblinde, og som følge af kombinationen af et alvorligt syns- og høretab har store problemer med kommunikation og med at færdes i omgivelserne, har ret til i nødvendigt omfang at få hjælp af en særlig kontaktperson. Kontaktpersonordningen kan ydes til borgere over 18 år. Der er løbende fokus på det alderssvarende funktionsniveau og behov. Der er ingen øvre aldersgrænse.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Omfanget af de bevilligede timer er altid baseret på en konkret individuel vurdering. Timerne udmåles som et fast ugentlig timetal og som puljetimer. I udmålingen skal timer til nødvendig løbende uddannelses- og kursusforløb til kontaktpersonen indgå. Faste ugentlige timer er til ugentlige aktiviteter, f.eks. indkøb, avislæsning og fritidsaktiviteter. Puljetimerne er til ikke planlagte situationer, f.eks. lægebesøg, foredrag, familiebesøg og skal aftales minimum 14 dage før aktiviteten. Det er ikke muligt at opspare timer til senere brug. I vurderingen af omfanget tages der udgangspunkt i borgerens samlede livssituation f.eks.: • Kommunikationsform/sprogkode. • Aktivitetsniveau og behov. • Boligforhold. • Samlivsforhold og familieforhold. • Fritidsinteresser. • Behov for ledsagelse. • Behov for kommunikation og information. • Behov for særlig formidling, f.eks. synstolkning og haptiske tegn (følbare tegn). • Arbejds- eller uddannelsesforhold. I vurderingen skal hjælpemidler være afprøvet i det omfang, det er relevant og muligt. I vurderingen indgår også, om det er muligt at imødekomme borgerens behov andre steder, f.eks. frivillige, foreninger og diverse fællesskaber. Ved vurdering vil der blive taget stilling til, om støtten kan bevilliges via andre §§ i Serviceloven og anden lovgivning for ikke at kompenseres flere gange for samme behov. Hjælp til ledsagelse ydes på alle ugens dage.
Valg af leverandør	Vejle Kommune har et etableret samarbejde med Center for Døve, som varetager opgaven med at rekruttere kontaktpersoner. Vejle Kommune står for lønudbetalingen og den formelle ansættelse.
Kompetencekrav til udfører	Skal kunne kommunikere med døvblinde.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: • der følges op på bevillingen, som udgangspunkt én gang årligt. Dette foregår i samråd med Center for Døve. • der følges op på bevillingen ved indflytning på plejebolig eller lignende. Vejle Kommunes mål er, at borgeren oplever, at: • føle sig kompenseret ved hjælp af døvblinde-kontaktperson. • der er størst mulig kontinuitet og helhed i den indsats, der leveres.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis. Borgeren afholder sine egne udgifter til transport, entré, mad, drikkevarer og lignende i forbindelse med de aktiviteter, som borgeren deltager i sammen med kontaktpersonen. Vejle Kommune er ikke forpligtet til at betale kontaktpersonens udgifter til den bevilligede hverdagsaktivitet f.eks. betaling af entré til foredrag, arrangementer og aktiviteter. Kontaktpersonens indtag af mad og drikke dækkes af kontaktpersonen selv. Der kan søges ledsagerkort hos Danske Handicaporganisationer på https://handicap.dk/brugerservice/ledsagekort.
Særlige forhold der gør sig gældende	Det er Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt team, der træffer afgørelser efter Servicelovens § 98. Dette sker på baggrund af vurdering fra Center for Døve, som Vejle Kommune har indgået kontrakt med. Det skal være veldokumenteret, at borgeren tilhører målgruppen for kontaktpersonordning, f.eks. i form af statuserklæring fra læge, ørelæge og øjenlæge. Ved ferie, weekendophold og døgnophold: Borgeren kan ansøge om hjælp til at få dækket kontaktpersonens udgifter til at deltage i aktiviteter, transport, ophold, ferie m.v., hvis kontaktpersonens tilstedeværelse skønnes nødvendig. Dog ikke hvis udgifterne kan dækkes på anden måde f.eks. gennem DSB-ledsagerkort eller andre typer af ledsagerkort. Kontaktpersonen kan deltage i ferierejser til udlandet, hvis det skønnes nødvendigt for at gennemføre ferien, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2011. Ved ansøgning om følgeudgifter vil det i hvert enkelt tilfælde blive vurderet, i hvilket omfang pleje- eller bistandstillægget skal indgå som betaling for udgiften. Det skal gøres for at sikre, at samme behov ikke bliver dækket to gange. Der kan ud fra en konkret individuel vurdering udbetales diæter til kontaktpersonen iht. Skats gældende regler og satser. Skattefri rejsegodtgørelse (diæter) - Skat.dk

Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom § 118

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 118.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Pasning af både voksne og ældre, der har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder også demensramte.
Hvad er formålet med indsatsen?	At ansætte en person, der ønsker at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Person, der varetager pasning som: • Plejeopgaver • Praktiske opgaver Der er en forventning om, at orlovstager opholder sig i den nærtståendes hjem eller bor så tæt på den nærtstående som muligt for at kunne varetage opgaverne i forbindelse med pasningsorloven.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Frihed/ferie under orloven efter aftale med Center for Social Rehabilitering.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Den nærtstående har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kronisk eller langvarig uhelbredelig lidelse • Langvarig lidelse er et år eller mere. • Livsforlængende behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse. • Grænse mellem § 118 og § 119 skal i konkrete tilfælde baseres på en lægefaglig vurdering. • Ikke terminalregistreret. Alternativ til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet, eller plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde (37 timer). Der er enighed mellem parterne om etableringen af pasningsforholdet. Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. Der skal udarbejdes arbejdspladsvurdering, inden pasningsordningen kan iværksættes. Hvis det skønnes, at den nærtstående ikke kan/vil udføre arbejdet arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, er den nærtstående ikke berettiget til pasningsorlov. Tidsbegrænset periode som er aftalt på forhånd og i indtil seks måneder. Kan forlænges med tre måneder • Ordningen kan forlænges, hvis det må forventes, at den syge i løbet af kort tid overgår til den terminale fase, så pasningsforløbet ikke afbrydes i overgangen mellem ordningerne. • Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder. • Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. • Pasningen kan deles af flere personer, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse. Borgere, der skal passes, *skal* have folkeregisteradresse i Vejle Kommune. Ansøgning indgives i den kommune, hvor den nærtstående bor. Ansøger skal have tilknytning til arbejdsmarkedet, og pasningen skal være uforenelig med at passe et erhvervsarbejde. Det er en forudsætning, at den person, der skal varetage pasningen, og den nærtstående bor sammen, eller at parterne bor tæt på hinanden.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Pasningsforholdet kan opretholdes efter faglig vurdering ved flere kortvarige indlæggelser på sygehus. Personen, der varetager pasningen, har pligt til at underrette kommunen om evt. ændringer. Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap.
Valg af leverandør	Der er ikke valg af leverandør. Center for Social Rehabilitering varetager ansættelse og ansættelsesforhold.
Kompetencekrav til orlovstager	Byrådet vurderer, om ansøger kan varetage opgaven.
Kvalitetsmål for indsatsen	• Der er truffet afgørelse hurtigst muligt og senest fem hverdage efter henvendelsen. • Der følges op på bevillingen hvert halve år og/eller ved forlængelse. • Retssikkerhedsloven følges for at sikre, at den nærtståendes ønsker og behov stemmer overens med den person, der varetager pasningen. • Da der er tale om en foranstaltning af kortere varighed, indgår det i sagsbehandlingen, om andre bestemmelser i Serviceloven kan være relevante i den konkrete sag.
Hvordan følges der op på målene?	Myndighedsafdelingens kvalitetsopfølgning Center for Social Rehabilitering.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.
Særlige forhold der gør sig gældende	Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team, er opmærksomme på, at det er en stor opgave at passe en nærtstående. Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team, skal vurdere om pasnings- og omsorgsopgaverne er så fysisk og psykisk belastende for den person, som skal varetage pasningsopgaven, at det ikke vurderes at være til gavn for hverken personen eller den nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom at etablere forholdet. Det skal være muligt og hensigtsmæssig at passe den nærtstående i hjemmet. Det skal vurderes, om der er behov for tekniske hjælpemidler, for at arbejdet kan udføres forsvarligt. Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team, kan ansætte flere personer under samme pasningsordning, hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse. Der er dermed mulighed for, at flere personer kan dele et ansættelsesforhold efter denne bestemmelse. § 118 er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidigt ophold i udlandet. En pasningsorlov kan dermed medtages f.eks. i forbindelse med behandling på sygehus i udlandet, kortvarigt genoptrænings- eller rekreationsophold. Ved behov for dette kontakt Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team. Løn udbetales via Center for Social Rehabilitering.

Plejevederlag § 119

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens §119.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Plejevederlag til pasning af nærtstående døende i hjemmet.
Hvad er formålet med indsatsen?	At passe nærtstående med alvorlig sygdom med forventning om kort levetid. At den døende har mulighed for at opfylde sit ønske om at modtage pleje i hjemmet. At få økonomisk kompensation, så orlovstager har mulighed for at hjælpe og støtte den døende.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Orlovstager: • Plejeopgaver. • Praktiske opgaver. • Skabe ro og tryghed i hjemmet. • Forbedre livskvaliteten i den sidste tid. • Samarbejde med hjemmepleje, sygepleje, palliativt team omkring pleje af den døende. • Der er en forventning om, at orlovstager opholder sig i den døendes hjem i de timer, der er bevilliget orlov. • Hjælpen kan tilrettelægges ud fra den døendes behov og forudsætninger i samarbejde med orlovstager og de forskellige samarbejdspartnere.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Der kan ikke afholdes ferie under plejevederlaget. Plejevederlag kan ikke udbetales, når den døende bor i plejebolig, plejehjem, hospice o.l.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Nærtstående til borgere, som er terminal registreret. Hvor der efter lægelig vurdering må anses, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid ca. seks måneder. Den døende er plejekrævende. Den døende er indforstået med etablering af plejeforholdet. Orloven kan bevilliges på fuldtid eller deltid. Orloven kan deles mellem flere personer - samlet tid svarende til 1 arbejdsuge (37 timer). Ansøgning om plejevederlag skal indgives til den kommune, hvor plejeforholdet ønskes etableret. Plejen kan ske i den døendes hjem eller i orlovstagers hjem. Orlovstager skal afklare med arbejdsgiver, om det er orlov med eller uden løn. Orlovstager skal selv kontakte Center for Social Rehabilitering og oplyse, om plejevederlaget ønskes opretholdt i 14 dage efter dødsfaldet.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Den døende er indforstået med etablering af plejeforholdet. Myndighedsafdelingen laver en individuel konkret vurdering for at afgøre, om orlovstager er berettiget til vederlag. Myndighedsafdelingen sikrer, at underskrift er afgivet efter den dødendes ønske/vilje. Der skal foreligge en terminalerklæring. At den døendes tilstand ikke nødvendiggør et ophold på sygehus, plejebolig, hospice eller lignende. Det skal være muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet. Orlovstager har pligt til at underrette kommunen om evt. ændringer i den døendes tilstand.
Valg af leverandør	Der er ikke valg af leverandør. Center for Social Rehabilitering er leverandør.
Kompetencekrav til orlovstager	Byrådet vurderer om ansøger kan varetage opgaven.
Kvalitetsmål for indsatsen	• Nem tilgængelighed til ansøgningsskema via www.borger.dk • Der er truffet afgørelse senest fem hverdage efter henvendelsen. • Der følges som udgangspunkt op på bevillingen hvert halve år. • Retssikkerhedsloven følges for at sikre, at den dødendes ønsker stemmer overens med orlovstagers.
Hvordan følges der op på målene?	Myndighedsafdelingens kvalitetsopfølgning Center for Social Rehabilitering.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.
Særlige forhold der gør sig gældende	Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team, er opmærksomme på, at det er en stor opgave at passe den døende i hjemmet både fysisk og psykisk. Det skal være muligt og hensigtsmæssig at pleje den døende i hjemmet. Plejevederlag udbetales via Center for Social Rehabilitering. Når den døende bor i udlandet, kontaktes Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team. Når Orlovstager bor i udlandet, og den døende i bor i Danmark, kontaktes Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team. Ved § 122-bevilling på udgifter i forbindelse med terminal pleje kontakt Myndighedsafdelingen, Sundhedsfagligt Team. Det er ikke muligt at holde ferie under orloven. Det vil være muligt at holde pause i orloven, kontakt Myndighedsafdelingen Sundhedsfagligt Team eller Center for Social Rehabilitering. Orlovstager kan bevare retten til plejevederlag i op til 14 dage efter dødsfald i hjemmet.

Hjælp til sygeplejeartikler og lignende til døende § 112

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Lov om Social Service § 122.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Hjælp til sygeplejeartikler og lignende til døende, der plejes i eget hjem eller hospice, hvis udgiften ikke kan dækkes på anden vis.
Hvad er formålet med indsatsen?	At sikre, at den døende, der plejes i eget hjem, ikke påføres udgifter, som de ikke ville have haft under en indlæggelse.
Hvilke aktiviteter/opgaver kan indgå i indsatsen?	Sondeernæring, proteindrik, sygeplejeartikler og palliativ fysioterapi. Særlige kosttilskud, vitaminer m.m. kræver særlig bevilling og lægefaglig udtalelse. Proteinberiget is og chokolade dækkes kun efter særlig bevilling og lægefaglig udtalelse.
Hvilke aktiviteter/opgaver kan ikke indgå i indsatsen?	Medicinudgifter er ikke omfattet. Hjælp hertil ydes efter Sundhedsloven. Bleer, kolber og kompressionsstrømper er ikke omfattet. Disse skal søges som § 112 hjælpemiddel. Sygeplejeartikler, der kan indkøbes via indkøbsaftale i distrikterne, dækkes ikke, bl.a. doseringsæsker, pilledeler, pilleknuser, spritswaps og handsker. Borgere, der bor i plejebolig, er ikke omfattet af §122 og §119
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, der har en prognose på kort restlevetid. Dette er en lægefaglig vurdering, og der skal foreligge en terminalregistrering. Døende, som passes i hjemmet, og som har brug for sygeplejeartikler og lignende.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Bevilling til brug hos leverandør, der sender regningen direkte til Vejle Kommune.
Valg af leverandør	Frit valg – regningen skal sendes via elektronisk faktura.
Kvalitetsmål for indsatsen	At terminale borgere, der har et ønske om at blive plejet i eget hjem, ikke påføres udgifter til sygeplejeartikler og lignende, som de ikke ville have haft under indlæggelse på sygehuset. At der træffes afgørelse jf. sagsbehandlingsfrist på § 119, senest 5 hverdage efter henvendelsen.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Ydelsen er gratis for borgeren.
Særlige forhold der gør sig gældende	En døende med bopæl i udlandet kan have ret til hjælp til sygeplejeartikler og lignende, hvis den døende er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Udbetaling Danmark vejleder om, hvorvidt en person er omfattet af dansk lovgivning under ophold eller bopæl i EU, EØS og Schweiz.

Indsatsbeskrivelse særlig gældende for plejeboliger

Her kan du læse indsatsbeskrivelsen særlig gældende for plejeboliger

Basisindsatser i plejeboliger

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens §§ 79, 83a, 83, 85, 86, 87, 89, 108 og 151. Sundhedslovens § 138.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Borgerens behov for hjælp og aktiviteter i hverdagen.
Hvad er formålet med indsatsen?	At hjælpen efter indflytning i en plejebolig fortsat er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv. At sikre ensartet serviceniveau og sikker drift i alle plejeboliger, uanset boligtype og størrelse i Vejle Kommune.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	I en plejebolig er der inden for kommunens serviceniveau mulighed for at: • videreføre vante daglige rutiner. • få medindflydelse, hjælp og omsorg hele døgnet, herunder tilkald. • vedligeholde fysiske, psykiske og sociale funktioner i hverdagen med henblik på sundhedsfremme og forebyggelse. • deltage i hverdagens aktiviteter. • deltage i aktivitets- og samværs tilbud. • blive ledsaget på plejeboligens fællesareal. • blive ledsaget til aftaler med sundhedsvæsenet i den udstrækning, hvor alle andre muligheder for ledsagelse i det sociale netværk og frivillige organisationer er udtømte (se indsatsbeskrivelse for ledsagelse). • få tilbudt frisk luft. • få vedligeholdende aktivitet og træning. • Få genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom. • modtage klippekort for borgere på plejecentre. • modtage sygepleje i henhold til Sundhedsloven. • Opsporing af dysfagi • Brug af velfærdsteknologiske hjælpemidler • Implementering af tryghedsskabende hjælpemidler Hjælpens omfang aftales ved indflytningen og kan ændres i takt med, at borgerens behov ændres. Fællesarealer bliver på daglig basis holdt rene for synligt snavs.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Ledsagelse til aftaler ud af huset udover til sundhedsvæsenet (se indsatsbeskrivelse for ledsagelse). Oprydning efter gæster.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere, der ud fra en helhedsvurdering visiteres til en plejebolig efter følgende kriterier: • Behov for omfattende hjælp og pleje. • Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i nuværende bolig. • Ude af stand til at strukturere hverdagen. • Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke. • Kan ikke tilkalde hjælp. • Har et særligt behov for at forebygge social isolation. • Har et særligt stort behov for psykisk tryghed
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	• Velegnede fysiske rammer. • Nødkald i alle boliger. • Mulighed for tilkald af personale døgnet rundt. • Ved indflytning tildeles en kontaktperson, og der afholdes et opstartsmøde i samarbejde med pårørende. • Handleplaner. • Arbejdet tilrettelægges efter vurdering af den enkeltes ressourcer.
Valg af leverandør	Vejle Kommune eller leverandører godkendt af Vejle Kommune.
Kompetencekrav til udfører	Udføres som hovedprincip af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund. Hvis Vejle Kommune ikke kan rekruttere uddannet personale til stillingen, ansættes ufaglært personale tidsbegrænset, hvorefter der tilstræbes hurtigst mulig at ansætte en faglært til stillingen. Der er mulighed for tilkald af sygeplejersker og terapeuter.
Kvalitetsmål for indsatsen	Hjælpen leveres med afsæt i den hverdagsrehabiliterende tilgang med fokus på livskvalitet. Borgeren kan forvente at: • blive tilbudt en plads på et plejecenter inden for to måneder efter afgørelsen, hvis alle plejecentre i kommunen søges. • kunne kontakte plejecentret for mulighed for dialog samt for aftaler om at se den tilbudte plejebolig.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Der henvises til Vejle Kommunes takster på seniorområdet.
Særlige forhold der gør sig gældende	Ægtefælle, samlever eller registrerede partner kan flytte med i det omfang den tildelte bolig er egnet. Vælger ægtefælle, samlever eller registrerede partner, der ikke selv er berettiget til en plejebolig at flytte med på et plejecenter, udgør parret fortsat en husstand. En rask ægtefælle, der flytter med på plejecenter, har mulighed for at tilkalde personale og sygeplejefaglig kompetence, deltage i aktiviteter og modtage støtte til højtider. Den raske ægtefælle modtager ikke hjælp til rengøring, tøjvask og personlig pleje, medmindre vedkommende selv er visiteret til det. Ægtefælle, samlever eller registrerede partner kan vælge at være med i den madordning, der er gældende for det pågældende sted. Betaling sker efter gældende takser. Det forventes, at ægtefælle, samlever eller registrerede partner indgår i løsningen af almindelige daglige gøremål og andre aktiviteter, der deltages i.

Døgnforplejning på plejecentre

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83.
Hvilket behov dækker indsatsen?	At sikre at borgere på plejecentre tilbydes måltider døgnet rundt.
Hvad er formålet med indsatsen?	At borgeren tilbydes varieret og ernæringsrigtig kost døgnet rundt.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Maden produceres i et centralt køkken, og der er ingen borgerrettede aktiviteter i forbindelse med den direkte madlavning. Borgerne inddrages i menuplanlægning, borddækning og afrydning i det omfang, de formår og ønsker. Maden serveres i hjemlige omgivelser på plejecenteret, enten på fællesarealerne eller i egen lejlighed.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Servering og oprydning efter gæster.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere på plejecentre. Gæster kan købe mad til gældende takster mod forudgående bestilling.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Døgnkost til borgerne inkl. alle former for diætkost, herunder sondemad eller lægeordineret proteindrik. Det forudsættes, at borgeren modtager tilskuddet til lægeordineret ernæringspræparater. Er der specielle ønsker som portionsstørrelse, konsistens, indhold eller andet, er der mulighed for, at borgeren i samarbejde med medarbejderne og produktionskøkkenet tilrettelægger en individuel kost. Der serveres et varieret udbud af mad i det daglige. Der gøres noget særligt ud af højtider - traditionsmæssig mad og hygge. Opvask efter måltiderne.
Valg af leverandør	Der er ikke mulighed for frit at vælge leverandør på et plejecenter. Maden leveres af produktionskøkkenet tilknyttet centeret.
Kompetencekrav til udfører	Udføres som hovedprincip af kostfagligt personale (i et produktionskøkken), men servering m.m. udføres af social- og sundhedsfagligt personale på selve plejecentret. Personalet har kompetence svarende til levnedsmiddelstyrelsens vejledning om hygiejne.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: • menuplanen er varieret sammensat under hensyntagen til Levnedsmiddelstyrelsen- og Nordic Nutrition Recommendations anbefalinger. • diætkost tager udgangspunkt i Den Nationale Kosthåndbog. • maden er ernæringsmæssig forsvarligt i forhold til den enkelte. • maden er lavet af gode råvarer, har en god smag og konsistens. • maden er indbydende og har den rigtige temperatur. • menuplanlægningen tager udgangspunkt i den samlede borgergruppes behov og ønsker. • menuplanlægningen tager udgangspunkt i sæson og årstid. • blive motiveret til at spise og drikke ernæringsrigtigt. • kunne vælge, hvor måltidet indtages. • modtage hjælp til servering og indtagelse med udgangspunkt i plejecenterets værdigrundlag. Døgnkost indeholder: • Morgenmad: Brød, ost, marmelade, æg, havregrød/øllebrød, surmælksprodukter. • Kold mad: Mindst to forskellige slags pålæg. Flere slags pålæg end to hvis der ikke serveres en biret. Biretten til den kolde mad kan både være en lun eller kold anretning. • Varm ret: Hovedret samt en biret - enten lun eller kold • Mellemmåltider: F.eks. kage, gærbrød, frugt, snacks. • Drikkevarer: Kaffe, te, mælk, vand og saftevand frit hele tiden. I weekender og på helligdage tilbydes sodavand, øl eller vin til måltiderne. • Ved fødselsdage kan borgeren være medbestemmende både i forhold til kage og den varme mad. • Slik tilbydes i forbindelse med jul og påske. • Ved behov kan måltider og drikke beriges i forhold til kalorieindhold. • Hvis der er ønsker/krav om specialprodukter, skal der påregnes egenbetaling.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Priserne til borgerne på plejecentret reguleres én gang årligt og godkendes af byrådet. Borgeren kan kun framelde måltider for en hel dag eller flere dage, hvis borgeren ikke er hjemme. Borgeren får i den forbindelse refunderet prisen på de frameldte dage.
Særlige forhold der gør sig gældende	Arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra Arbejdsmiljøloven. Medarbejderen skal have kendskab til bekendtgørelsen om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol. Ønsker borgeren at modtage mad fra produktionskøkkenet i forbindelse med private arrangementer, er dette muligt. Prisen fastsættes ud fra fuld omkostningsdækning. Hvis borgeren kun får sondemad, kan plejeboligen aftale med borgeren, at borgeren ikke betaler for døgnkost, men i stedet selv betaler for sondemaden. Hvis borgeren får dels sondemad, dels alm. kost/væske, kan plejeboligen aftale med borgeren, at borgeren betaler for døgnkost, men herefter ”overtager” køkkenet betaling for sondemaden. Tilskuddet fra sygesikringen fratrækkes af firmaet, selv om det er køkkenet, der betaler fakturaen, idet fakturaen er stilet til borgeren.

Madproduktion i leve-bo-miljøer

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Lov om Social Service § 83.
Hvilket behov dækker indsatsen?	At sikre, at borgeren tilbydes måltider døgnet rundt. At borgeren får mulighed for aktiv deltagelse i menuplanlægning, borddækning og afrydning.
Hvad er formålet med indsatsen?	Borgeren tilbydes varieret og ernæringsrigtig kost døgnet rundt. Formålet med hjælpen efter indflytning i en leve-bo-enhed er fortsat at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Borgerne inddrages i menuplanlægning, borddækning og afrydning i det omfang, de formår og ønsker. Maden serveres i hjemlige omgivelser på plejecenteret, enten på fællesarealerne eller i egen lejlighed.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Madlavning, oprydning og opvask i forbindelse med gæster.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere i plejeboliger, hvor der arbejdes ud fra leve-bo-miljøprincippet.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Døgnkost til borgerne inkl. alle former for diætkost, herunder sondemad eller lægeordineret proteindrik. Det forudsættes, at borgeren modtager tilskuddet til lægeordineret ernæringspræparater. Er der specielle ønsker som portionsstørrelse, konsistens, indhold eller andet, er der mulighed for, at borgeren i samarbejde med medarbejderne tilrettelægger en individuel kost. Der serveres et varieret udbud af mad i det daglige. Der gøres noget særligt ud af højtider - traditionsmæssig mad og hygge. Opvask efter måltiderne.
Valg af leverandør	Der er ikke mulighed for frit at vælge leverandør i en leve-bo enhed. Maden produceres af de medarbejdere, der er tilknyttet bo-enheden.
Kompetencekrav til udfører	Udføres som hovedprincip af personale med social- og sundhedsfaglig baggrund. Hvis Vejle Kommune ikke kan rekruttere uddannet personale til stillingen, ansættes ufaglært personale tidsbegrænset, hvorefter der tilstræbes at ansætte faglært til stillingen hurtigst muligt. Personalet har kompetencer svarende til levnedsmiddelstyrelsens vejledning om hygiejne.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente, at: • menuplanen er varieret sammensat under hensyntagen til Levnedsmiddelstyrelsen- og Nordic Nutrition Recommendations anbefalinger. • diætkost tager udgangspunkt i Den Nationale Kosthåndbog. • maden er ernæringsmæssig forsvarligt i forhold til den enkelte. • maden er lavet af gode råvarer, har en god smag og konsistens. • maden er indbydende og har den rigtige temperatur. • menuplanlægningen tager udgangspunkt i den samlede borgergruppes behov og ønsker. • menuplanlægningen tager udgangspunkt i sæson og årstid. • blive motiveret til at spise og drikke ernæringsrigtigt. • kunne vælge hvor måltidet indtages. • modtage hjælp til servering og indtagelse med udgangspunkt i plejecenterets værdigrundlag.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Priserne i leve-bo-miljøerne reguleres én gang årligt og godkendes af byrådet. Borgere kan kun framelde måltider for en hel dag eller flere og får i den forbindelse refunderet prisen på de frameldte dage. Der henvises til ”Vejledende rammer til implementering i det enkelte Leve-bo miljø”.
Særlige forhold der gør sig gældende	Arbejdet skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ud fra arbejdsmiljøloven. Medarbejderen skal have kendskab til bekendtgørelsen om levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol. Leve-bo-enheden er selvtilrettelæggende i forhold til menuplan, indkøb og udførelse. Hvis borgeren kun får sondemad, kan leve-bo-enheden aftale med borgeren, at borgeren ikke betaler for døgnkost, men i stedet selv betaler for sondemaden. Hvis borgeren får dels sondemad, dels alm. kost/væske, kan leve-bo-enheden aftale med borgeren, at borgeren betaler for døgnkost, men herefter ”overtager” leve-bo-enheden betaling for sondemaden. Tilskuddet fra sygesikringen fratrækkes af firmaet, selv om det er leve-bo-enheden, der betaler fakturaen, idet fakturaen er stilet til borgeren.

Rengøring i plejeboliger

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83
Hvilket behov dækker indsatsen?	Praktisk hjælp og støtte til nødvendige rengøringsopgaver i hjemmet.
Hvad er formålet med indsatsen?	At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Rengøring af gulve: • Støvsugning af gulve • Vask af gulve Rengøring af badeværelse: • Afvaskning af håndvask og tilstødende væg/fliser. • Afvaskning af toilet og renholdelse af kumme. • Aftørring af øvrigt inventar udvendigt (f.eks. spejl/toiletskab). • Aftørring af bruseområde Køkken: • Aftørring af køkkenbord. • Aftørring af køleskab indvendig ved behov. Tørre støv af/andre opgaver: • Aftørring af støv af på vandrette flader, vindueskarme, borde og hylder. • Fjernelse af spindelvæv under hensyn til hjælperens arbejdsmiljø (jf. Arbejdstilsynets regler). • Nips og indbo flyttes i begrænset omfang. • Efter behov tørres der desuden støv af på tv, spejle, lamper, dørgreb. • Rengøring af daglig benyttet møbel. • Aftørring af benyttet hjælpemiddel. • Skift af sengelinned.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	Følgende indgår som udgangspunkt ikke: • Ekstra rengøring, herunder vask af gardiner, persienner, fodlister, paneler, pudsning af kobber og sølvtøj. • Ekstra rengøring på grund af husdyr. • Rengøring ved flytning og efter håndværkere. • Afkalkning af badeværelse. • Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. • Vende og støvsuge madrasser. • Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende mv.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan gøre rent.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Tilbydes som udgangspunkt en gang hver anden uge på hverdage. Når borgeren modtager hjælp i eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før hjælpen sættes i gang indrettes, så Arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes.
Kompetencekrav til udfører	Medarbejdere, der er oplært og introduceret i at løse opgaven.
Kvalitetsmål for indsatsen	Levering af indsatsen kan flyttes efter aftale med borgeren.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der kan være særlige sociale forhold, smitterisiko og diagnosticeret allergi, der kan medføre, at hjælpen ydes hyppigere jf. Sundhedsstyrelsens relevante vejledninger.

Tøjvask i plejeboliger

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Servicelovens § 83.
Hvilket behov dækker indsatsen?	Praktisk hjælp og støtte til nødvendige opgaver i forbindelse med tøjvask i hjemmet.
Hvad er formålet med indsatsen?	At fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie.
Hvilke aktiviteter kan indgå i indsatsen?	Tøjvask i egen vaskemaskine, på vaskeri eller i fælles vaskeri. • Sortere vasketøj. • Vaske tøj i vaskemaskine. • Tørre tøj. • Lægge tøj sammen. • Lægge tøj på plads. • Transport af tøj til og fra fællesvaskeri i tilknytning til bolig. • Skift af sengelinned. • Vask af f.eks. sejl, vendelagen, mm.
Hvilke aktiviteter kan ikke indgå i indsatsen?	• Vask i hånden. • Rulning af tøj. • Reparationer af tøj. • Gardinvask. • Ekstra vask efter dyr. • Opgaver som husstanden selv kan klare.
Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for at tildele indsatsen?	Borgere som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan vaske tøj.
Kriterier for levering af indsatsen og dens omfang	Som udgangspunkt, vaskes der én gang om ugen. Foregår hjælpen i borgerens eget hjem, bliver borgerens hjem en arbejdsplads. Hjemmet skal før hjælpen sættes i gang indrettes, så Arbejdsmiljølovens bestemmelser overholdes.
Kompetencekrav til udfører	Medarbejdere der er oplært og introduceret i at løse opgaven.
Kvalitetsmål for indsatsen	Levering af indsatsen kan flyttes efter aftale med borgeren.
Hvad koster indsatsen for borgeren?	Indsatsen er gratis. Der kan forekomme egenbetaling til strøm, vand og sæbe.
Særlige forhold der gør sig gældende	Der kan være særlige sociale forhold, smitterisiko og diagnosticeret allergi, der kan medføre, at hjælpen ydes hyppigere jf. Sundhedsstyrelsens relevante vejledninger.

Kvalitetsstandard for visitering til boliger til ældre og personer med handicap

Her kan du læse om kvalitetsstandarden for visitering til boliger til ældre og personer med handicap

Ældreboliger

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Lov om almenboliger § 54, stk. 1 og § 57, stk. 1
Hvilket behov dækker indsatsen?	En selvstændig lejebolig, som med hensyn til udstyr og udformning er særlig indrettet til brug for ældre og personer med handicap. Borgeren kan modtage hjemmepleje. Myndighed visiterer.
Hvad er formålet med indsatsen?	Visitator vurderer om borgeren er i målgruppe for visitering til en ældre – og handicapvenlig bolig. Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering. Kriterierne er: • Borgeren har svært ved eller er ude af stand til at forlade nuværende bolig på grund af adgangsforhold. • Det er svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i nuværende bolig. • Borgeren har et handicap, der nødvendiggør en speciel indretning, eller hvor den specielle indretning i væsentlig grad kan være med til at lette dagligdagen. • Borgeren har et særligt behov for tættere miljø med andre ældre. • Forventning om at borgeren med den rette indretning af bolig kan blive mere selvhjulpen i forhold til personlige og praktiske opgaver (f.eks. personlig pleje, indkøb, tøjvask eller rengøring). Alder, boligens størrelse og pris, beliggenhed og vedligehold af have m.m. er ikke kriterier, der i sig selv, berettiger en ældre- og handicapvenlig bolig.
Kriterier for visitering til ældre- og handicapvenlig bolig	Borgeren kan forvente at: • der senest 12 uger efter ansøgning er truffet afgørelse og at borgeren er orienteret herom. • tildeling af ældre – og handicapvenlig bolig sker efter en behovsvurdering. Derefter ses på, hvor længe borgeren har stået på venteliste. Indsatsen er omfattet af frit valg. Det frie valg indebærer, at borgeren har mulighed for at vælge enten at bo i en bestemt kommune, bebyggelse eller i en bestemt bolig. Hvis borgeren ønsker bolig i en anden kommune, er det et krav, at pågældende er visiteret til en ældre – og handicapvenlig bolig i både fraflytter- og tilflytterkommunen.
Særlige forhold der gør sig gældende	Det er som udgangspunkt ikke tilladt at holde husdyr i ældre – og handicapvenlige boliger. Det er dog op til den enkelte almene ældreboligafdeling at afgøre dette. Derfor kan det være tilladt enkelte steder. Nærmere oplysninger om husdyrhold kan fås ved udlejeren af den konkrete ældre- og handicapvenlige bolig.
Hvad koster boligen for borgeren?	Når borgeren får en ældre – og handicapvenlig bolig, indgår borgeren en lejekontrakt med Ejendomsadministrationen, Vejle Kommune eller med et boligselskab. Husleje pr. måned: 4.900-7900 kr. ekskl. forbrug. Hvor meget boligen koster i husleje pr. måned, afhænger af, hvilken konkret ældre – og handicapvenlig bolig borgeren tilbydes. Der skal altid betales indskud inden indflytning. Oplysninger om husleje og indskud kan fås ved henvendelse til udlejer. Der ydes boligstøtte til en ældre – og handicapvenlig bolig efter særlige regler. Boligstøtte søges og udbetales ved Udbetaling Danmark via www.borger.dk/boligstøtte. Her kan du også læse mere om boligstøtte. Der kan efter gældende regler ansøges om indskudslån ved henvendeles til Borgerservice, Skolegade 1, 7100 Vejle.
Link	Søg en ældre- og handicapbolig - Vejle Kommune

Tryghedsboliger

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Lov om almenboliger § 54, stk. 1 og § 57, stk. 1
Hvilket behov dækker indsatsen?	En selvstændig lejebolig, hvor der er tilknyttet fællesarealer og en tryghedsvært eller fællesskabskoordinator. Denne har til opgave at støtte og facilitere det sociale liv. Beboere har mulighed for at deltage i fælles aktiviteter som f.eks. fællesspisning. Boligen er målrettet ældre med behov for støtte og hjælp. Myndighed visiterer til tryghedsbolig ”Blicherbo” i Bredsten.
Kriterier for visitering til tryghedsbolig	Kriterier for at få en bolig i ældrefællesskabet, er de samme, som gælder, hvis man søger en ældre – og handicapvenlig bolig. Dog er der særlig opmærksomhed på borgers behov for ”et tættere miljø til andre”. Der kan derfor visiteres til en bolig i ”Blicherbo”, hvis: • borgeren har svært ved eller er ude af stand til at forlade nuværende bolig på grund af adgangsforhold. • det er svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i nuværende bolig. Borgeren har et handicap, der nødvendiggør en speciel indretning, eller hvor den specielle indretning i væsentlig grad kan være med til at lette dagligdagen. • borgeren har et særligt behov for tættere miljø med andre ældre. • Forventning om at borgeren med den rette indretning af bolig kan blive mere selvhjulpen i forhold til personlige og praktiske opgaver (f.eks. personlig pleje, indkøb, tøjvask eller rengøring). Du er i målgruppe, hvis: • du er 60 år eller ældre • du får let hjemmehjælp • du evner at indgå og fungere i et fællesskab • du er pårørende til en beboer på et plejecenter • du har en oplevelse af utryghed og usikkerhed • du oplever, at du er ensom og isoleret fra andre
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: • der er senest 12 uger efter ansøgning er truffet afgørelse, og at borgeren er orienteret herom. • tildeling af ældre – og handicapvenlig bolig sker efter en behovsvurdering. Derefter ses på, hvor længe borgeren har stået på venteliste.
Særlige forhold der gør sig gældende	Det er som udgangspunkt ikke tilladt at holde husdyr i ældre – og handicapvenlige boliger. Det er dog op til den enkelte almene ældreboligafdeling at afgøre dette. Derfor kan det være tilladt enkelte steder. Nærmere oplysninger om husdyrhold kan fås ved udlejeren af den konkrete ældre- og handicapvenlige bolig.
Hvad koster boligen for borgeren?	Når borgeren får en ældre – og handicapvenlig bolig, indgår borgeren en lejekontrakt med Ejendomsadministrationen, Vejle Kommune eller med et boligselskab. Husleje pr. måned: 4.900-7900 kr. ekskl. forbrug. Hvor meget boligen koster i husleje pr. måned, afhænger af, hvilken konkret ældre – og handicapvenlig bolig borgeren tilbydes. Der skal altid betales indskud inden indflytning. Oplysninger om husleje og indskud kan fås ved henvendelse til udlejer. Der ydes boligstøtte til en ældre – og handicapvenlig bolig efter særlige regler. Boligstøtte søges og udbetales ved Udbetaling Danmark via www.borger.dk/boligstøtte. Her kan du også læse mere om boligstøtte. Der kan efter gældende regler søges om indskudslån ved henvendeles til Borgerservice, Skolegade 1, 7100 Vejle.
Link	Søg en ældre- og handicapbolig - Vejle Kommune

Plejeboliger

Hvad er indsatsens lovgrundlag?	Plejeboliger anvises i henhold til Lov om almenboliger § 54, stk. 2 og § 57
Hvilket behov dækker indsatsen?	En selvstændig lejebolig, som med hensyn til udstyr og udformning er særlig indrettet til brug for ældre og personer med handicap, som har et varigt svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, et omfattende varigt behov for pleje og omsorg hele døgnet samt behov for samvær og tæt kontakt til personale.
Kriterier for visitering til plejebolig	Visitator vurdere om borgeren er i målgruppe for visitering til en plejebolig. Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering. Borgeren kan ikke komme på venteliste til en plejebolig „for en sikkerheds skyld“. For at komme på venteliste til en plejebolig skal borgeren have behov for hjælp og pleje døgnet igennem, og følgende kriterier indgår i vurderingen af behovet: • Borgeren har behov for omfattende hjælp og pleje. • Det er svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i nuværende bolig. Borgeren har vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke. • Borgeren kan ikke tilkalde hjælp. • Borgeren har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre. • Borgeren har et særligt behov for at forebygge social isolation. • Borgeren har et særligt stort behov for psykisk tryghed.
Kvalitetsmål for indsatsen	Borgeren kan forvente at: • der senest 4 efter ansøgning er truffet afgørelse, og at borgeren er orienteret herom. • tildeling af plejebolig udelukkende sker efter behovsvurdering. Hvor længe borgeren har stået på venteliste, har altså ingen betydning. Indsatsen er omfattet af plejeboliggarantien. Det betyder, at borgeren skal være tildelt en plejebolig senest 2 måneder efter, at borgeren er optaget på en venteliste. Denne garanti er gældende, hvis borgeren søger samtlige plejeboliger i kommunen. Borgere fra andre kommuner, der er visiteret til alle plejeboliger, er ligeledes omfattet af garantien. Indsatsen er omfattet af frit valg. Det frie valg indebærer, at borgere har mulighed for at vælge enten at bo i en bestemt kommune, bebyggelse eller i en bestemt bolig. Hvis borgere ønsker plejebolig i en anden kommune, er det et krav, at pågældende er visiteret til en plejebolig i både fraflytter- og tilflytterkommunen.
Særlige forhold der gør sig gældende	Det er muligt, at ægtefælle kan bo sammen med borgeren i plejeboligen, hvis boligen er egnet til dette. Det vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde, om det er muligt i forhold til personalets arbejdsmiljø. Demensplejeboliger er bestemt for borgere med en demensdiagnose eller svære symptomer på demens. Det betyder, at borgeren ud over at have et stort fysisk og psykisk behov for pleje og omsorg døgnet rundt, også har behov for overskuelige rammer og et særligt behov for skærmning mod udefrakommende forstyrrelser.
Hvad koster boligen for borgeren?	Når borgeren får en plejebolig, indgår borgeren en lejekontrakt med Ejendomsadministrationen, Vejle Kommune eller med et boligselskab. Husleje pr. måned: 4.900-8080 kr. ekskl. forbrug. Hvor meget boligen koster i husleje pr. måned, afhænger af, hvilken konkret plejebolig borgeren tilbydes. Der skal altid betales indskud inden indflytning. Oplysninger om husleje og indskud kan fås ved henvendelse til udlejer. Der ydes boligstøtte til en plejebolig efter gældende regler. Boligstøtte søges og udbetales ved Udbetaling Danmark via www.borger.dk/boligstøtte eller på tlf. 70 12 80 61. Der kan ansøges om indskudslån ved henvendelse til Borgerservice, Skolegade 1, 7100 Vejle, tlf. 76 81 00 00.
Link	Søg bolig på et plejecenter - Vejle Kommune

Mandag	10-16:30
Tirsdag	10-15
Onsdag	10-15
Torsdag	08-17
Fredag	10-12
Lørdag	Lukket
Søndag	Lukket