Søg plejeorlov til at passe døende
Ønsker du at passe et familiemedlem eller en ven, der har valgt at dø i eget hjem, kan du søge om plejeorlov.
Du kan få plejeorlov, hvis følgende er opfyldt:
- Den døende skal være indforstået med ordningen og selv ønske, at du søger orlov.
- Sagsbehandleren skal vurdere, at du er i stand til at varetage opgaven.
- En læge skal slå fast, at behandling er udsigtsløs, og prognosen er kort levetid. Det vil sige oftest to til seks måneder, og den døende har et plejebehov i bred forstand.
- Plejen kan ske i dit eller den dødendes hjem.
Er disse betingelser opfyldt, finder du og din sagsbehandler ud af, hvor mange timer pr. uge du kan få orlov, og hvornår den starter.
Kontakt Myndighedsafdelingen, hvis du vil søge plejeorlov.