Seksuel sundhed – anonym rådgivning

Gratis og anonym rådgivning om alt fra prævention og sexsygdomme til kærlighed, relationer og grænsesætning. Tilbuddet er for dig mellem 16-35 år, der bor i Vejle Kommune – uanset hvem du er.

Har du spørgsmål om sex, kroppen eller følelser?

Seksualitet handler både om lyst, følelser, tiltrækning, nysgerrighed, kærlighed, nærhed, fantasi, biologi, forførelse, status, moral, behov, bekræftelse, identitet og meget mere. Men, for de fleste kan det være rigtig svært at navigere rundt i disse temaer som både kan være sårbare eller grænseoverskridende.

Er du et ungt menneske fra 16-35 år som kan genkende ovenstående, står vi klar til at lytte, støtte og guide dig. 

Hos os kan du få rådgivning om alt det, der kan fylde, når det handler om køn, krop og seksualitet.

Samtalerne er gratis og anonyme.

Emner indenfor seksualitet kunne være:

  • Sex, kroppen og lyst
  • Prævention og nødprævention
  • Sexsygdomme og test
  • Graviditet, abort og dine rettigheder
  • Intimitet, kærlighed og relationer
  • Seksuelle overgreb og hvordan du sætter grænser
  • Køn og kønsidentitet
  • Seksuelle udfordringer
  • Eller noget helt andet

Hvem kan bruge tilbuddet?

Har du tilknytning til Vejle Kommune i form af uddannelse, bolig eller arbejde, så er du velkommen til at kontakte os. Tilbuddet er for dig mellem 16 - 35 år,  – uanset køn, baggrund eller seksuel orientering.

Hvordan foregår det?

Du får rådgivning af sundhedsrådgivere med viden om sexologi. Det foregår i trygge og fortrolige rammer i Sundhedshus Vejle på Vestre Engvej 51A i Vejle. 
Du behøver ikke en henvisning fra din læge, og det er helt gratis.

Fortrolighed og ansvar

Vi har tavshedspligt – det betyder, at vi ikke deler det, du fortæller os, med andre.
Vi har også underretningspligt. Det vil sige, at vi har skærpet underretningspligt, hvis vi bliver bekymrede for, om et barn eller en ung lever under forhold, der kan skade deres trivsel og udvikling.
Hvis det sker, gør vi det aldrig uden at tale med dig først. 

Læs mere om "Bekymret for et barn eller en ung" her

Vil du have en samtale? Så kontakt Majken eller Lone