Sorgstøtte til dig, der har mistet
Er du mellem 18 og 65 år og har du mistet en nær pårørende?

Jane Langberg Nielsen og Ulla Bruselius er sorgvejledere i Vejle Kommune.
Det at miste en nærtstående kan være en af de mest sorgfyldte forandringer og noget af det sværeste et menneske kan opleve.
Sorgen kan opleves på mange måder, men selv når det er sværest, kan der være hjælp at hente.
Det kan vi hjælpe med
Du kan tale med sorgvejlederen om dit tab, og det der fylder hos dig.
Vejledning om andre muligheder for støtte, f.eks. sorggrupper og fællesskaber.
Hvor foregår samtalen?
Vi aftaler i fællesskab, hvor samtalen skal foregå. Det kan være pr. telefon, virtuelt, i dit hjem, i Sundhedshuset i Vejle, eller vi kan gå en tur.
Kontakt en sorgvejleder
Der er flere måder at kontakte en sorgvejleder på:
- Send en SMS til 1910 med teksten MISTET, så ringer vi dig op hurtigst muligt.
- Ring til 24 59 42 16 og indtal dit telefonnummer, så bliver du ringet op snarest muligt .
- Skriv til sorgvejleder@vejle.dk og vi kontakter dig snarest muligt.
Du modtager automatisk et brev fra sorgvejlederne, hvis du har mistet en ægtefælle eller samlever.
Podcastserie: Jeg plejede at tro på for evigt

Podcasten "Jeg plejede at tro på for evigt" er en række rørende, svære, men også smukke historier fortalt af mennesker, der har mistet en tæt på. Her bliver sorgen og døden ikke et punktum, men et afsæt for at nedbryde tabuet omkring død, tab og det at mindes.