Kulturpas - gratis billet til oplevelser og fællesskaber
Få 1000 kr. til oplevelser og aktiviteter. Tag til koncert med vennerne, begynd til sport i din lokale idrætsforening, se en ny film i biografen eller prøv kræfter med en kreativ workshop.
Hvad er Kulturpas
Med et Kulturpas får du 1.000 kroner om året i 2025 og 2026, som du kan bruge på mange forskellige aktiviteter inden for kultur, idræt og foreningsliv.
Hvem kan få et Kulturpas?
Du kan ansøge om at få et kulturpas, hvis du:
- Går på FGU
eller hvis - Du er mellem 15-24 år og arbejder mindre end 18 timer om ugen
- Ikke er optaget på, ikke er i gang med eller ikke har færdiggjort
en uddannelse.
Sådan søger du om at få et Kulturpas
For at modtage et Kulturpas skal du igennem 3 trin:
- Udfylde et ansøgningsskema på kulturpasinfo.dk
- Derefter modtager du en mail, hvor du skal downloade kulturpas-appen og tilmelde dig
- Du skal verificere dine oplysninger med MitID
Hvad kan du bruge et Kulturpas til?
På et Danmarkskort på kulturpasinfo.dk kan du se alle de steder du kan bruge dit kulturpas.
Gå på opdagelse på kortet og find de steder, du har lyst til at udforske.
Der kommer hele tiden nye steder, hvor du kan bruge dit kulturpas - så hold øje.