Adresser og husnumre
Det er ejers ansvar, at en ejendom har et synligt og korrekt husnummer, så ambulance, politi og brandvæsen kan finde hurtigt frem.
Dit ansvar som ejer

Det er ejeren af en ejendom, der har ansvaret for at opsætte synlige husnummerskilte. De skal passe sammen med den adresse, vi har fastsat og registret.
Det er kommunerne, der er Adressemyndighed i Danmark. Det er os, du skal kontakte, hvis du har problemer med din adresse.
Tjek din adresse og dit husnummer
Hjælp, min GPS kan ikke finde vej - hvad gør jeg?
Når vi har tildelt eller ændret adresser hos personer eller virksomheder, går der ofte ret lang tid, før de nye adresser findes i de digitale kort, GPS'er, mobiltelefoner og vejvisere, som vi dagligt benytter.
Det skyldes typisk forhold, som vi i kommunen desværre ikke kan gøre noget ved. Derfor vil det være udbydere af GPS-tjenester som fx Google, Krak eller andre, du skal have fat i.
Tjek først www.danmarksadresser.dk. Her kan du se, om din adresse eller dit firmas adresse er registreret.
Hvis din adresse ikke er på danmarksadresser.dk, bør du kontakte os i Teknik & Miljø på: adresser@vejle.dk.
Hvis din adresse findes, og du oplever fejl i en rutebeskrivelse eller en GPS-navigering, skal du gøre to ting:
- Kontakt Teknik & Miljø på adresser@vejle.dk. Så kan vi hjælpe dig med at få rettet din adresse eller vejen dertil i vores systemer.
- Kontakt en eller flere af nedenstående udbydere, så de kan få rettet deres kort. OBS! Bemærk, at det er dig selv, der skal indberette fejl til private kortudbydere.
Indberet fejlene til de to største leverandører af GPS-data:
- Garmin: HERE (Garmin GPS m.fl.)
- TomTom: Teleatlas (TomTom GPS m.fl.).
Hvis du oplever fejl i Google Maps eller hos Krak:
- Google: Rapporter fejl i Google Maps direkte på Google Maps' kortside. I nederste hjørne står der: "Send feedback". Klik her og fortæl Google om problemet.
- Krak: Kan du ikke se din adresse hos Krak, så skriv til kortredaktionen@kundeservice.eniro.dk eller klik på "Rapportér fejl".
Et synligt husnummerskilt kan redde liv
Du kender selv din adresse, men har du opsat et husnummerskilt i en størrelse, som kan ses fra vejen, og på en placering, som du selv ville kigge efter, hvis du skulle finde din eller din virksomheds adresse.
I hverdagen kan en adresse, der ikke er ordentligt skiltet, blot være årsag til irritation og tidsspilde for mange. Men den dag, ulykken er ude, regner vi med, at ambulance, politi eller brandvæsen når hurtigt frem – uden omveje. Desværre sker det, at hjælpen forsinkes, fordi det er svært at finde frem til den rigtige adresse. Det kan skyldes, at husnummerskiltet mangler, at husnummerskiltet er svært at se, at husnummeret afviger fra, hvad kommunen har registreret, eller at det er en gammel adresse, som ikke eksisterer mere.
Adresserne er Danmarks vigtigste vejvisere. Derfor skal adresserne være korrekte og tydeligt skiltede. Du bør derfor spørge dig selv: ”Hvis jeg ikke var stedkendt, ville jeg så hurtigt kunne finde frem til min egen eller virksomhedens adresse?”
Du har som ejer af ejendommen, ifølge adresseloven, ansvaret for at opsætte tydelige husnummerskilte, som passer med de adresser, kommunen har fastsat. Er dit husnummerskilt ikke synligt fra den eller de veje, der fører hen til din adresse, skal du desuden opsætte et henvisningsskilt ved vejen, der viser, hvilke husnumre der er adgang til. Ellers kan du eller din virksomhed fortsat være svær at finde.

- Dit husnummerskilt skal være synligt fra vejen.
- Skiltet skal kunne ses af bilister, som ikke har tid til at spørge om vej.
- Skiltet må ikke være skjult af buske og træer om sommeren – eller forsvinde i sne om vinteren.
- Skiltet bør ikke sidde på den oplukkelige del af en havelåge, for når lågen står åben, vil skiltet være svært at se.
- Tal og bogstav skal være tilstrækkeligt store – gerne mindst 85 mm høje, og gerne større – og have god kontrast i farverne, så skiltet også ses i tusmørke og dårligt vejr.
- Er der ikke gadelys eller anden belysning, bør det være reflekterende eller forsynet med en lille refleks, som kan fange lyset fra en bil eller projektør.
Hvis du er i tvivl, om din husnummerskiltning på din bolig eller din virksomheds er tydelig, hjælper vi i Adressemyndigheden dig gerne godt på vej og kommer også gerne ud til en snak.
Du kan kontakte os på: adresser@vejle.dk
Det er Adressemyndigheden i kommunen, der tildeler og registrerer alle vejnavne og adresser i Danmarks Adresseregister.
Oplysningerne i Adresseregistret stilles gratis og digitalt til rådighed for alle. Du kan se alle registrerede adresser på hjemmesiden danmarksadresser.dk.
Opdager du fejl eller mangler, skal du henvende dig til kommunen, som vil tage stilling til, hvad der skal gøres.
De nærmere regler om adresser findes i Adresseloven (lov nr. 136 af 1. feb. 2017) og bekendtgørelse om vejnavne og adresser (nr. 271 af 13. april 2018).
Kontakt Adresse teamet
Mandag | 08:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 08:00 - 15:00 |
Onsdag | 08:00 - 15:00 |
Torsdag | 08:00 - 17:00 |
Fredag | 08:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 09:00 - 17:00 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Telefontid hos Adresser
Mandag | 08:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 08:00 - 15:00 |
Onsdag | 08:00 - 15:00 |
Torsdag | 08:00 - 17:00 |
Fredag | 08:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |
Fremmøde hos Adresser
Mandag | 09:00 - 15:00 |
---|---|
Tirsdag | 09:00 - 15:00 |
Onsdag | 09:00 - 15:00 |
Torsdag | 09:00 - 17:00 |
Fredag | 09:00 - 14:00 |
Lørdag | Lukket |
Søndag | Lukket |