Kreative erhverv

Overvejer du et kunstnerisk eller kreativt arbejdsliv? Eller har du måske allerede etableret CVR-nummer inden for et af de kreative erhverv? Så kan der være hjælp at hente hos StartUp Vejle i Spinderihallerne.

Sparring og kreative fællesskaber i Vejle

Sparring

Vi tilbyder uvildig, fortrolig og gratis sparring til dig, der gerne vil have eller måske allerede har startet et selvstændigt arbejdsliv inden for det kreative felt. Sparringen tager udgangspunkt i dit arbejdsliv og dine drømme og hjælper dig til at definere dine næste kloge skridt. Nogle gange kan et skridt være at kontakte en ny kunde/samarbejdspartner eller lave en klogere prissætning og andre gange kan det være at skabe et bedre overblik over dine arbejdsopgaver og give din selvtillid en pep-talk.

Talks og workshops i Spinderihallerne

Spinderihallerne sætter fokus på emner, der er relevante for udviklingen af din kunstneriske og kreative virksomhed. Workshops og talks er gratis at deltage i, der er dog et begrænset antal pladser. Se alle arrangementer her

Virksomhedsfællesskab i Spinderihallerne

Spinderihallerne ligger i hjertet af Vejle. Her finder du både museum, café, FabLab og et virksomhedsmiljø for kunstnere og kreative iværksættere.

Virksomhederne i Spinderihallerne arbejder inden for design, innovation, teknologi, digital fabrikation, forretningsudvikling, kreativitet og kunst. Denne sammensætning af virksomheder er vigtig for synergien i huset, og giver dig som lejer gode muligheder for samarbejde med andre kreative og innovative iværksættere i Vejle. Læs mere her

Virksomhedsfællesskab i Fabrikanterne

Fabrikanterne er et udviklings- og innovationsmiljø for detail-iværksættere. Et værkstedsfællesskab af lokale designhåndværkere og 'makere', som laver produkter indenfor bolig, livsstil og design, der sælges i en fælles butik.

Fabrikanterne ligger centralt i Vejles Midtpunktet og tilbyder nystartede designere en base i et unikt åbent værksted, hvor forretningsudvikling gennem netværk, samarbejde, vidensdeling og brug af hinandens kompetencer er i højsædet. Læs mere her

Kontakt