Årsmøde 2025

Udvalget for Lokalsamfund og Nærdemokrati afholdt årsmøde for lokalrådene i Vejle Kommune den 16. september 2025

Emner

  • Ny viden - internationale borgere som ressourcer. Tilmeld dig seminar "Hvordan bliver  internationale borgere til en ressource for dit lokalsamfund"
  • Grøn Trepart - hvad betyder det for dit lokalsamfund? Lokalsamfundene bliver inddraget, når kortene over nye naturområder er tegnet. 
  • Samtaler og dialog mellem lokalrådene og mellem lokalrådene og politikere. Uddrag af borgerpanelets svar og forvaltningens svar på de spørgsmål, borgerpanelet ikke fik drøfte. 
  • Læring. Vi vil gerne have et godt råd fra dig. Se de 20 gode råd til din efterfølger fra lokalrådenes bestyrelser.

Vi fulder på og udsender samlet referat, bilag m.v. Vi regner med det hele er parat senest den 24. oktober.

Program

17.30 – 18.00 Ankomst og aftensmadbuffet

18.00 Velkommen 

18.10 Paneldebat om Lokalsamfund, Nærdemokrati og Landdistrikter

Hvordan vi styrker lokalsamfund, nærdemokrati og landdistrikter – med udgangspunkt i aktuelle emner og spørgsmål fra salen undervejs.

Paneldeltagere:
Thyge Havgaard Bjerring, formand ULN. Anne Sofie Stjernholm, næstforman ULN. Ole Lange, Gadbjerg Lokalråd. Inger Pabst, Egtved Udviklingsråd.

19.15 Grøn Trepart - og lokalsamfund v/ Rane Baadsgaard, Teknik & Miljø

Grøn trepart skal understøtte, at der skabes grundlag for en samlet løsning for
fremtidens landbrug i Danmark – også kaldet Danmarks største samarbejdsøvelse.

Oplæg om Grøn Trepart i Vejle Kommune. 

Hvem tager beslutningerne? Hvad betyder det for lokalsamfundene?

19.30 Pause og summemøde


20.00 Din nye nabo. Oplæg om at flytte til Danmark som international borger

De seneste år er flere og flere fra udlandet flyttet til et lokalsamfund i Vejle.
Hvem er de? Hvordan byder vi dem velkommen, hvis de kommer med en anden baggrund? Og hvordan kan de blive en styrke for fællesskabet?


• Oplæg fra lokal virksomhed med internationale medarbejdere.
• Oplæg v. Romain Bruhn Cliquet, international tilflytter og formand for Hovedkær lokalråd

• Spørgsmål og dialog: Hvad virker – og hvad kan vi gøre bedre?

Forberedelse

Vi opfordrer alle lokalråd til at mødes med to nye internationale naboer og høre, hvordan de oplever lokalsamfundet hos jer.

21.00 Husk. Hyld. Drøm.

ULN afslutter årsmødet med at fejre de store initiativer fra de seneste fire år.
Vi mindes øjeblikke og mennesker, der har gjort indtryk – og drømmer om fremtiden. På tærsklen til en ny byrådsperiode ser vi både tilbage og fremad.

Dit bedste råd

Hvad er dit bedste råd til din efterfølger – med afsæt i dine erfaringer fra lokalrådet, byrådet eller andet?

21.30 Farvel og tak for i aften