Kassia har bygget over 40 fuglekasser til særlige fuglearter, der kan reducere bestande af egeprocessionsspindere
Foto © Teknik & Miljø
start på hovedindhold

Kassia og hendes særlige fuglekasser blæser til angreb mod udskældt larve

Der er endnu ikke fundet egeprocessionsspindere i Vejle Kommune. Vi gør allerede nu en forebyggende indsats, og det arbejde sker blandt andet på et værksted ved Vejle.

Nyhed
Kassia har bygget over 40 fuglekasser til særlige fuglearter, der kan reducere bestande af egeprocessionsspindere
Foto © Teknik & Miljø

I Vejle Kommune forbereder vi os på egeprocessionsspinderens indtog – men det bliver ikke med en smilende velkomstkomité. Vi gør flere forebyggende indsatser, og Kassia Ahm står bag én af dem.

Siden maj har hun været tilknyttet ViGør-projektet for ledige med base på Haraldskær Avlsgård, og her bygger hun hjem til helt særlige fuglearter.

- Jeg har ikke bygget fuglekasser før, men jeg har en uddannelse som civilingeniør i produktudvikling og en lyst til det håndværksmæssige, som jeg kan bringe i spil her. Nu har vi bygget over 40 fuglekasser og stopper ikke lige foreløbig, siger Kassia. 

Den udskældte natsommerfugl, der i sommermånederne er i larvestadie og frigiver mikroskopiske brandhår, som kan være stærkt allergifremkaldende for mennesker og hunde, er på rekordtid blevet kendt i Danmark. Flere steder på Sjælland og særligt på Fyn lever larverne allerede på mange egetræer, og lokalt forsøger man at begrænse bestanden.

Kassia har bygget over 40 fuglekasser. Måske har du set dem flere steder i kommunen? Forhåbentlig bliver de hjem til blåmejser og særligt musvitter.

I Vejle Kommune forsøger vi at forebygge, så godt vi kan.

- Det har vist sig, at blåmejser og musvitter æder larven. Særligt musvitten æder larven gennem hele dens livscyklus. Så det er dem, vi laver hjem til. Der er dog særlige krav til fuglekasserne og placeringen af dem på træerne, siger Kassia.

Kassia skulle egentlig være tilknyttet ViGør i cirka to uger som ledig, men en tilfældig mail fra hendes daglige leder vækkede noget i hende en dag. Straks begyndte hun at undersøge udenlandske studier og erfaringer fra andre lande, hvor egeprocessionsspinderen har levet i mange år. Kort tid efter blev Kassias forløb forlænget, og hun blev sat i spidsen for projektet. Nu er hun med gennem hele processen fra design over produktion til ophængning af kasserne.

- Jeg har det godt for første gang i meget længe. Nu kan jeg endelig bruge dele af min uddannelse, og jeg trives bare herude sammen med de andre i ViGør. Her kan vi tale sammen om alt – også om følelser. Samtidig er jeg med til at give beboere i mange områder en tryghed med fuglekasserne, og i sidste ende får vi forhåbentlig en hel hær af små fugle, der kan holde bestanden af larver nede.

Hvornår er egeprocessionsspinderen giftig?

Egeprocessionsspinderen (Thaumetopoea processionea) er en natsommerfugl, der lever i egetræer. Den er kendetegnet ved et lyst område nær forvingerne og en mørk tværlinje på bagvingerne. De voksne sommerfugle lever kun i 2–3 dage og er helt ufarlige.

Egeprocessionsspinderen gennemgår seks stadier som larve forinden. I de tre første larvestadier har egeprocessionsspinderen en gulbrun krop, og her har den endnu ikke fået de giftige mikrohår. Fra fjerde larvestadie er egeprocessionsspinderen giftig. Her bliver kroppen grå med en sort midterstribe, og her har den udviklet de giftige hår.

Det er larvernes hår, der kan give gener. Hårene kan spredes med vinden og give kløe, udslæt og irritation af øjne og luftveje hos mennesker og dyr. I sjældne tilfælde kan de give vejrtrækningsbesvær.

Det er typisk i perioden fra midten af maj til udgangen af juli, at larven er giftig. Aktiviteten aftager senere på sæsonen, men reder og brandhår kan fortsat udgøre en risiko i omgivelserne, selv efter larverne ikke længere er synlige.

Du kan læse mere om, hvad du kan gøre, hvis du færdes i et område med larven - eller hvis du er blevet udsat for hårene - ved at trykke her.

Kassia har udarbejdet 3D-modeller og designbeskrivelser af fuglekasserne, der en dag kan gives videre til andre. Hendes version af fuglekasserne har også ekstra features i form af udluftning i bunden og en ru inderside, så fugleunger lettere kan kravle ud, når de er klar til at flyve ud i verden – som hun også selv skal en dag.

- Jeg er gået op i timer og lønnes nu projektansat. Jeg vokser bare i de her rammer. Det kræver også ekstra tid at hænge fuglekasserne op, fordi vi binder dem fast på egetræerne i stedet for at skrue dem fast. Bare for at skåne træerne så meget som muligt. Det kræver hyppigere kontroller af kasserne efterfølgende, men sådan er vores og min tilgang.

Vejle Kommune har sammen med GIS-afdelingen i Teknik & Miljø kortlagt alle egetræer på kommunens vejarealer og offentlige parker – også efter alder. Det er i egetræerne, at larven slår sig ned, og derfor bliver kun robuste egetræer hjem for Kassias fuglekasser. Og måske har du allerede set Kassia og Kim, der er hendes makker på værkstedet, da de første kasser er hængt op.

- Vi er startet i Jelling og kommer rundt i næsten hele kommunen. Det er nu, at småfuglene leder efter steder at overvintre, og ofte kommer de tilbage til de hjem, når de lægger æg i foråret. Så vi har travlt.

Og så ser de ud, når de er hængt op. Her i Jelling tæt på stationen.

- Forskning viser, at der skal være mindst 40 meter mellem fuglekasserne til blåmejser og musvitter, for at fuglene trives, men jeg vil nu mene, at det er svært at sætte på formel, for ingen områder er ens. Vi laver et større mellemrum mellem kasserne, og det gør vi også for ikke at ”invadere” et område. Det kan godt se lidt vildt ud med mange kasser i samme område.

- Derudover skal kasserne også helst placeres mod nordøst – dog ikke, hvis der er meget larm i den retning. Kasserne skal også to-tre meter op på træet. Fuglene har nogle særlige krav til os, men det hjælper vi dem gerne med, hvis de kan hjælpe os, siger Kassia.

Du kan læse mere om Vejle Kommunes arbejde med egeprocessionsspindere via linket herunder.