
Tarteletfester
En tartelet smager bare bedre i godt selskab. For det handler ikke kun om mad. Det handler om at mødes. Om grin over bordet. Om at være en del af dit lokalsamfund. Det handler om at forebygge ensomhed. Derfor er vi med, når Danmark Spiser Sammen i uge 45.
Vi spiser fællesskabet i gang!
Hvert år i uge 45 inviterer foreninger og fællesskaber i hele Vejle Kommune til sprøde tarteletter og hygge. Du er også velkommen!
Som vært er en tarteletfest en god mulighed for at invitere nye ind i jeres forening eller fællesskab.
Som gæst er en tarteletfest en oplagt måde at lære nye fællesskaber lidt bedre at kende på.
Tarteletfesterne er en del af den landsdækkende kampagne Danmark spiser sammen, som har til formål at bringe folk tættere sammen og forebygge ensomhed.
