start på hovedindhold

Tilbud til socialt udsatte

Er du social udsat eller kender du en, som har brug for hjælp? Så har vi forskellige tilbud: Gadesygeplejerske, opsøgende medarbejdere, varmestuer og væresteder.

Gadesygeplejerske

Gadesygeplejersken arbejder opsøgende på gaden og byens væresteder - og hjælper mennesker, der har brug for hjælp til at gå til læge eller tandlæge, sårpleje eller mangler gode råd om sundhed. Gadesygeplejersken uddeler også rene sprøjter og kanyler. Ordningen er gratis og anonym.

Du kan også selv kontakte gadesygeplejersken, hvis du har brug for hjælp - eller hvis du er bekymret for en ven eller nabo. Gadesygeplejersken har kontor i RusmiddelCenter Vejle på Horsensvej 35, Vejle. Du kan henvende dig anonymt.

Opsøgende gademedarbejdere

Gademedarbejderne arbejder på gadeplan og støtter udsatte, ofte med misbrugsproblemer. Støtten afhænger af den enkeltes problemer, ønsker og behov. Medarbejderne fungerer også som brobyggere til kommunens tilbud. Du kan også selv kontakte gademedarbejderne, hvis du har brug for hjælp eller er bekymret for en, du kender. Du kan henvende dig anonymt.

Opsøgende medarbejdere - psykiatri

Sårbare og udsatte borgere med f.eks. psykiske og sociale problemer har det ofte svært med kontakten til det offentlige. Deres problemer kan derfor hurtigt vokse sig store. De kan derfor have brug for hjælp til at kontakte kommunen. Har du selv - eller kender du en, som har brug for hjælp fra kommunen? Så kontakt en af vores opsøgende medarbejdere i socialpsykiatrien. Du kan henvende dig anonymt.

Opsøgende sygepleje - et tilbud om sundhedssamtale eller sundhedstjek

Du kan få en sundhedssamtale med en erfaren sygeplejerske, der undersøger dig for somatiske livstilssygdomme eller hjælper dig videre i din behandling af psykisk sygdom. Du kan tale med sygeplejersken om det, der optager dig ved dit helbred og få et overblik over din sundhedstilstand. Samtalen kan foregå i Sundhedshuset, i eget hjem - eller hvor det passer dig. Som en del af sundhedssamtalen tilbyder vi at ledsage dig til det, vi finder relevant ud fra samtalen. Det kan være til tandlæge, læge-/sygehusbesøg m.m.

Væresteder og varmestuer