start på hovedindhold

Bakkevænget

Bakkevænget tilbyder aktivitets- og læringstilbud til borgere med udviklingshandicap. Aktiviteter som musik, sang, kreative aktiviteter, feel good, gymnastik og udeliv.

Film om Postens Vej og Bakkevænget: Få en rundvisning og se, hvordan vi bor, og hvad vi laver.

På Bakkevænget er alle aktiviteter samlet på et sted og i et beskyttet område med gode muligheder for at færdes på egen hånd. Tilbuddet er tilrettelagt som skiftende aktiviteter, hvor vi har fokus på og arbejder med kreativitet, motion, musik og sang, sansestimuli, aktuelle emner med udgangspunkt i borgerenes interesser samt havneliv i sommermånederne. Endvidere er der opgaver i Cafe Keller. 

I Brejning er der gode muligheder for at dyrke naturen og friluftslivet, og vi har mange aktiviteter i naturen. Hver uge i sommermånederne har vi en dag med havneliv, hvor der er mulighed for at sejle i kano og klatre. 

Pædagogerne har forskellige kompetencer som musik, bevægelse, håndarbejde, natur mv., som de bruger i aktivitets- og læringstilbuddet.

Bakkevænget har eget brugerråd, som er med til at besluttet, hvad der skal ske af aktiviteter.

Bakkevænget ligger nabo til Bofællesskabet Postens Vej i Brejning.

Læs mere om Bofællesskabet Postens Vej.

Målgruppe

Borgere fra 18 år med forskellige udviklingshandicaps og ofte flere diagnoser. De bor på Postens Vej, hjemme eller på andre botilbud i eller uden for Vejle Kommune.

Hvordan søger jeg?

Det gør du ved at kontakte Myndighedsafdelingen.

Læs mere om, hvordan du søger et aktivitets- og læringstilbud.

Fakta: Aktivitets- og læringstilbud efter § 104 i serviceloven.

Kontakt Bakkevænget