
Bliv vært for en tarteletfest i uge 45
Invitér til sprøde tarteletter og godt selskab som forening eller fællesskab, når Danmark spiser sammen i uge 45.
Som vært er tarteletfester en god mulighed for at skabe større kendskab til jeres forening eller fællesskab.
Er I mere til tortellini end tarteletter?
Det betyder ingenting, hvad I serverer. Så længe I åbner dørene og inviterer nye gæster ind til et fælles måltid, så kan I være en del af årets tarteletfester.
Vil I holde fest?
Så vil vi gerne høre om det. Vi samler nemlig alle tarteletfester i en oversigt, så potentielle deltagere kan finde en fest nær dem.
Hvis I som forening eller fællesskab gerne vil holde fest og med i vores oversigt, skal I blot sende en mail til faellesskab@vejle.dk med følgende oplysninger:
- Navn, tid og sted for jeres tarteletfest
- Beskrivelse af festen og maksimalt antal deltagere, I kan tage imod
- Pris for at deltage og tilmeldingsfrist
- Navn på arrangør og evt. link til hjemmeside, hvor man kan læse mere eller købe billetter
- Kontaktperson med emailadresse og telefonnummer
Søg støtte
I har også mulighed for at søge tilskud til din tarteletfest.
Vejledning
Har du brug for lidt inspiration til, hvordan I får skabt en god fest? Så se vores vejledning: Sådan holder du en tarteletfest.