Thyregod - Nordre Ringvej
Thyregod er beliggende med kort afstand til motortrafikvejen, Trekantsområdet og Billund Lufthavn.
Vejle Kommune udbyder køberet til erhvervsgrunden beliggende ved Nordre Ringvej, Thyregod på ca. 15.555 m2 (matr. nr. 12 a, Thyregod By, Thyregod).
Køberetten udbydes til en fast pris på 50.000 kr. Køber skal ved afgivelse af tilbud på køberetten afgive tilbud om bindende pris ved køb af erhvervsgrunden i køberetsperioden.
Køberetten giver indehaveren ret til at købe erhvervsgrunden til den tilbudte pris indenfor en periode på 6 måneder fra tidspunktet for Vejle Kommunes tildeling af køberetten. Køberetten udløber uden varsel ved udløb af perioden. Ved udnyttelse af køberetten overdrages erhvervsgrunden på de vilkår, der fremgår af betinget købsaftale, der kan ses her: Betinget købsaftale Aftalen kan ikke gøres yderligere betinget.
Erhvervsgrunden er ikke byggemodnet. Køber skal selv forestå nødvendig byggemodning af grunden samt afholde samtlige tilslutningsafgifter. Erhvervsgrunden sælges i øvrigt på de vilkår, der fremgår af den betingede købsaftale.
Området er omfattet af lokalplan nr. 085303, der kan ses her: Lokalplan
Tilbud på køberetten afgives ved udfyldelse af Aftale om køberet (erhvervsjord) med oplysning om tilbudsgivers navn, cvr nr., pris på erhvervsgrunden ved udnyttelse af køberetten i pkt. 4 og underskrift. Tilbud på køberetten fremsendes til Trine Vedel Bang på e-mail : trive@vejle.dk . Aftale om køberet (erhvervsjord) kan ses her: Aftale om køberet
Fristen for modtagelse af tilbud er fredag den 20. marts 2026
Køberetten til erhvervsgrunden tildeles den tilbudsgiver, der afgiver konditionsmæssigt tilbud med den højeste pris på erhvervsgrunden (i køberetsperioden), der mindst svarer til en mindstepris på 100 kr. pr. m2 ex moms.